Sparekrav på konsulenter er ”bullshitbingo”
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Eksterne konsulenter skal ud, og velfærd skal ind. Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), efter økonomiaftalen var landet i forrige uge. Aftalen betyder nemlig, at landets kommuner skal bruge 500 millioner kroner færre på eksterne konsulenter i 2021, og i 2025 skal forbruget være sænket med en milliard kroner.
Men spørger man landets borgmestre, er det urealistisk, at der på konsulentkontoen kan findes så store beløb, som i stedet kan bruges på den borgernære velfærd. I en rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner svarer 33 ud af 43 borgmestre, at deres kommune i lav eller meget lav grad kan bidrage med deres andel af konsulentbesparelserne.
– Vi bruger i forvejen så få eksterne konsulenter som overhovedet muligt, siger Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V) og fortsætter:
– Når vi endelig bruger eksterne konsulenter, så er det jo fordi, at vi mangler noget ekspertise til en afgrænset opgave, som det ikke giver økonomisk mening at have ansat på fuld tid året rundt i en lille kommune som vores.
Han forklarer, at Brønderslev blandt andet har hyret et par af de store konsulenthuse til at kigge familieområdet igennem. Det kostede kommunen i omegnen af 400.000 kroner, men Mikael Klitgaard vurderer, at det sparer kommunen 4-5 millioner kroner om året i merudgifter.
Absurd krav
I Helsingør Kommune kalder borgmester Benedikte Kiær (K) det for et absurd krav at finde 11 millioner kroner på kontoen for eksterne konsulenter i 2025.
– Det kommer ikke til at ske for os. Ifølge vores egen opgørelse bruger vi 35 millioner kroner om året på eksterne konsulenter. Skal vi skære næsten en tredjedel af det beløb væk, så er der nogle af de lovbundne ydelser, som vi ikke kan levere. Som alternativ skulle vi for eksempel fastansætte et hold tolke til at dække alle de sprog, som vi har brug for, i stedet for at hyre dem ind på konsulentbasis. Men det ville formentlig blive dyrere, siger hun og fortsætter:
– Og det vil ikke flytte penge fra ekstern bistand til varme hænder, som regeringen siger. Det er et ideologisk krav, og vel det man inden for politik kalder bullshitbingo.
Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde, forklarer, at flere års stigende udgifter til at dække det demografiske træk har betydet, at der er forsvundet nogle fagligheder ud af kommunekontorerne.
– Ligesom alle andre kommuner har vi kigget på vores administration og slanket den, når vi har skulle finde penge til at dække den større og større velfærdsopgave. Det betyder selvfølgelig, at der er nogle fagligheder, som vi ikke har i huset. Det er ikke nødvendigvis opgaver, som kan fylde et helt årsværk, men opgaverne skal jo løses, og så bliver vi nødt til at købe ekstern bistand, siger Kasper Ejsing Olesen.
Han peger desuden på, at det på nogle områder er stort set umuligt at ansætte kvalificeret arbejdskraft, selvom kommunen kan tilbyde faste fuldtidsstillinger.
– Vi oplever heldigvis stor interesse for at flytte til vores kommune, og det betyder, at vi har en stor pukkel liggende i forhold til at få udarbejdet lokalplaner, så vi kan udvikle nye boligområder. Så vi søger og søger efter planmedarbejdere, men der er ikke nok uddannede, og mange af dem søger mod private virksomheder. Så der bliver vi nødt til at købe ekstern konsulentbistand, hvis vi skal kunne udvikle kommunen og sikre økonomi til at levere velfærd, siger han.
Fordomsfuldt
I Middelfart Kommune har man inden for det sidste år gennemført en større analyse af konsulentforbruget. Den viser ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, at der er meget få penge at hente.
– Vi kan med ret stor sikkerhed sige, at der ikke er noget fedt, der bare kan skæres væk. Vi bruger konsulenter til specialistfunktioner, som ikke retfærdiggør, at vi fastansætter en person til opgaven. Enten fordi den er afgrænset og skal løses hurtigt, eller fordi opgaven er for lille til en fuldtidsstilling. Jeg vil ikke afvise, at der i et fjernt hjørne af organisationen kan findes nogle håndører, men jeg har svært ved at se, hvor det skulle være, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Han mener, at kravet om konsulentbesparelser er udtryk for en forkert opfattelse af, hvordan kommunerne bruger deres penge.
– Det er meget fordomsfuldt at tro, at vi bruger penge på noget, der ikke er nødvendigt. Jeg ved, at staten bruger penge på McKinsey-rapporter, der skal vise et tænkt effektiviseringspotentiale, som skal legitimere deres honorar. Det gør vi ikke. Nogle steder bruger man managementkonsulenter til alt muligt. Det gør vi ikke. Når vi køber ekstern konsulentbistand, så er det fordi, at det er nødvendigt, og fordi det i de tilfælde er mest fornuftigt økonomisk set at gøre det, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
##ContentBoxStart##258152##ContentBoxEnd##
Flere samarbejder på tværs
Regeringen og KL er i økonomiaftalen blevet enige om, at ”se på mulighederne for en mere fleksibel organisering af tværkommunale samarbejder”, så kommunerne kan ”udnytte ekspertise og stordriftsfordele” på tværs af kommunerne.
Det fremgår ikke af økonomiaftalen, hvordan det konkret skal ske, men i Helsingør Kommune har Benedikte Kiær (K) ikke store forventninger til, at det bidrager til at klare besparelserne.
– Skal man så have et stort tværkommunalt konsulentkorps, som kommunerne deler? Det kan jeg ikke se blive hverken mere effektivt eller billigere. Det er svært at forestille sig, at et tværkommunalt korps af advokater er bedre, end den bistand vi hyrer ind fra dygtige advokatkontorer, siger Benedikte Kiær.
Johannes Lundsfryd Jensen (S) forklarer, at Middelfart allerede har indgået tværkommunale samarbejder på områder som erhverv, uddannelse og turisme, og han bifalder også tanken om at udbrede det, fordi det kan skabe stærkere faglige miljøer.
– Men man sparer bare ikke på konsulenter på den måde. Det er i hvert fald svært at få øje på, at man skulle spare penge på at ansætte folk under et andet CVR-nummer, siger han.
KL: Ingen nem opgave
I kommuneforeningen KL anerkender formand Jacob Bundsgaard (S), at det er en stor mundfuld at frigøre først en halv milliard kroner og i 2025 en hel milliard på kontoen for ekstern konsulentbistand. Ifølge KL er kommunernes samlede konsulentforbrug opgjort til cirka fire milliarder. Det vil sige, at en fjerdedel af det tal skal være barberet væk, når det sidste kalenderblad vendes i 2025.
– Det er en stor del af kommunernes samlede konsulentforbrug, som skal reduceres, og det bliver bestemt ikke nogen nem opgave. Jeg forstår derfor godt, at borgmestrene svarer, som de gør, siger Jacob Bundsgaard.
Han understreger desuden, at kommunerne ikke bruger penge på konsulentydelser, der ikke er behov for.
– Vi er enige med regeringen i, at man skal bruge de offentlige ressourcer klogt. Men vi har meget tydeligt i forhandlingerne sagt, at brugen af konsulenter i kommunerne ikke er udtryk for, at vi bare ‘bruger løs af skatteborgernes penge’. Vi arbejder hver dag målrettet på at omprioritere og at flytte ressourcer ud til kernevelfærden, og det har vi nu givet regeringen håndslag på, at vi også skal have gjort her. Nogle kommuner vil nok godt kunne finde deres andel og måske endda mere end det, mens andre vil have væsentligt sværere ved det. Det arbejde går vi nu på med krum hals, siger Jacob Bundsgaard. • jki@kl.dk