
Venstre vælger ny spidskandidat i Hørsholm
tekst Frederik Overby Vinding
Torsdag aften stod det klart, hvem der skulle være Venstres spidskandidat i Hørsholm til kommunalvalget i 2021.
På partiets generalforsamling stillede Ann Lindhardt (V) op mod Anne Ehrenreich (V).
Det skriver Sjællandske Nyheder.
– Jeg er dybt beæret over at blive valgt som spidskandidat. Det har været en god aften med mange fremmødte. Nu skal vi i gang med at planlægge vores valgkamp til det kommende kommunalvalg, og det glæder jeg mig meget til, siger Ann Lindhardt til Sjællandske Nyheder efter sejren.
Den 46-årige Ann Lindhardt skal udfordre borgmester Morten Slotved (K) ved det kommende kommunalvalg.
Ann Lindhardt fik 149 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017. frov@kl.dk