
Byrådskandidat ekskluderet: Ønskede, at Løkke skulle voldtages
tekst Frederik Overby Vinding
– Må det blive det sidste vi ser til dit landsforræderiske fjæs.., Må kugleregnen og voldtægterne følge dig og dine, som du har stemt det for os andre…
Sådan skrev Mads Funder fra Nye Borgerlige i et Facebook-opslag af landets tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det har fået partiet til at reagere og ekskludere Mads Funder fra partiet. Lars Løkke Rasmussen (V) har sidenhen skrevet på sin Facebook-profil, at han er glad, for at Nye Borgerlige har handlet ’resolut og trukket en grænse’.
Mads Funder stillede i 2017 op for Nye Borgerlige til byrådet i Vejle Kommune, men blev ikke valgt ind. frov@kl.dk