
Rudersdal ansætter ny vicekommunaldirektør
tekst Mads Brandsen
Rudersdal Kommue har fundet sin nye vicekommunaldirektør.
Det bliver 48-årige Thomas Bille, der kommer fra en stilling som leder af afdelingen for robotteknologi hos it-konsulenthuset Droids Agency.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelse.
Stillingen som vicekommunaldirektør blev ledig 1. december sidste år, da Birgitte Lundgren blev udnævnt til kommunaldirektør.
Den nye kommunaldirektør har en fortid som direktør for ældre, sundhed, social og handicap i Gentofte Kommune frem til 2016, ligesom han også arbejdet for Hovedstadens Sygehusfællesskab, Deloitte og KL. Han er uddannet cand.scient.adm.
Thomas BIlle tiltræder stillingen 1. marts. mdbr@kl.dk