Ny styreform er hverken fugl eller fisk
tekst Mads Brandsen
– Jeg mister al indflydelse.
Sådan siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard (V), efter at regeringen som led i udspillet til en udligningsreform foreslår en ændring af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Regeringen foreslår at ændre det nuværende mellemformstyre, så fagborgmestre og rådmænd ikke længere skal lede hver deres forvaltning, men i stedet indgå i en fælles ledelse, som er en helt ny konstruktion.
– Det betyder reelt, at jeg vil referere til Frank Jensen, og at min forvaltning hører under hans økonomiforvaltning. Det gør mig dybest set arbejdsløs. Jeg kan ikke se det på anden måde, end at borgmestrene helt kunne undværes. Modellen her er hverken fugl eller fisk, konstaterer Cecilia Lonning-Skovgaard og fortsætter:
– Man vil ikke kunne mønstre en nogenlunde opposition i en så stor kommune, hvis man ikke har mulighed for at få en borgmesterpost.
Aalborgs miljø- og energirådmand Lasse Olsen (EL) er heller ikke begejstret for regeringens nye tanker.
– Mindretallets politiske indflydelse svækkes og magtens centraliseres hos borgmesteren. Han får ansvaret for hele organisationen og må alt andet lige få mindre indsigt i, hvad der foregår ude i forvaltningerne, siger han.
Som det er nu, har man ifølge Lasse Olsen god mulighed for at udøve demokratisk kontrol som rådmand, fordi man ved, hvordan en forvaltning fungerer.
– Jeg står til at blive rådmand uden portefølje og medlem af en tvangssammenbragt samlingsregering. Jeg synes, det er utidigt, siger rådmanden, der har svært ved at se, hvordan reformen af styreformen kan give over 250 millioner kroner i besparelser.
Ikke set før
Ifølge lektor ved Syddansk Universitet Niels Opstrup er det et åbent spørgsmål, hvordan det kommer til at fungere. Modellen er nemlig ikke set før.
– Det kan være, det giver mere professionaliseret ledelse. Magten vil måske centrere sig endnu mere om økonomiudvalget og mindre om de stående udvalg. Borgmesteren kan vinde en del på det, fordi han sidder med det overordnede ansvar, siger han.
Han ser ikke ændringen som så stor, fordi ansvaret for den umiddelbare forvaltning både i dag og med den nye model ligger hos udvalgene.
– Det er i bund og grund stadig mellemformstyre, men ikke med den form for delt administrativ ledelse, vi kender i dag. Forskellen er, at rådmanden mister ansvaret for den daglige ledelse af forvaltningen. I stedet leder et kollegium organisationen, forklarer Niels Opstrup.
Seniorforsker ved Vive, Rasmus Tue Pedersen, har forsket i den mest udbredte kommunale styreform, udvalgsstyret. Han peger også på, at den nye model umiddelbart giver mere magt til (over)borgmesteren.
– Rådmænd og fagborgmestre kommer til at stå svagere, når de ikke længere har deres egne medarbejdere, de kan sætte i sving, siger han.
Hvorfor skal de store byer egentlig fortsat have en særlig styreform?
– Der er mere arbejde i en stor kommune, men det er også et godt eksempel på at når man først har indført særlige styreformer i storbyerne, er det virkelig svært at ændre dem helt, siger Rasmus Tue Pedersen. mdbr@kl.dk
Storbyernes styrelse
Helt tilbage til 1661, hvor København blev en købstad og dannede en magistrat, har storbyerne haft særlige styreformer. København, Odense og Aalborg droppede magistratsstyret i 1998 og erstattede det med mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Her har de stående udvalg ansvaret for forvaltningen. De ledes af en rådmand (i København en borgmester), der alle er medlemmer af økonomiudvalget. Aarhus har stadig magistratsstyre. Her er udvalgene kun rådgivende, mens magistraten fungerer som den udøvende magt. Den består i Aarhus af borgmesteren, fem rådmænd og tre menige medlemmer.