Støttepartier vil give kommuner fleksibilitet

Enhedslisten og SF har de samme tre konkrete ændringsforslag til budgetloven, der skal revideres i starten af det nye år. Socialdemokratiet venter på evalueringer, før de vil mene noget.

tekst Frederik Overby Vinding

Budgetloven skal revideres i starten af året, og blandt de røde partier på Christiansborg er ønskerne klare. Flerårige budgetter, en hævet underskudsgrænse og muligheden for at undtage særlige klimainvesteringer. Socialdemokratiet holder dog kortene tæt ind til kroppen og vil afvente analysearbejdet, der skal afdække fordele og ulemper ved budgetloven.

SF og Enhedslistens ønsker lægger sig langt hen ad vejen op ad de ønsker, som KL med formand Jacob Bundsgaard (S) i spidsen også har foreslået.

Enhedslisten er speciel, fordi partiet gerne ser budgetloven helt skrottet. Men da de godt ved, at det ikke er en mulighed inden for den revision, Socialdemokratiet vil lave, kan de godt nøjes med de tre ændringer, mener finansordfører Rune Lund (EL).

– Hvis vi snakker inden for revisionen, og hvilke forbedringer vi kunne lave, er det helt oplagte, der allerede er politisk opbakning til, at man indfører flerårige budgetter. Det er det eneste konkrete initiativ, som Socialdemokratiet har meldt ud, siger Rune Lund.

Han henviser til det såkaldte forståelsespapir, som S, SF, R og EL fik strikket sammen under regeringsdannelsen. Her står der, at ”det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen.”

SF er helt med på de flerårige budgetter og er samtidigt åbne for at drøfte, hvor stor en årrække de skal strække sig over, forklarer finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF). 

– Som udgangspunkt tænker vi to år, men vi er åbne over for fire, som vi ved, der er nogen, der ønsker sig. Tiden op til finanskrisen viste, at man kan tage fejl med ret kort varsel. Derfor skal man heller ikke gøre tidshorisonten for lang, men lang nok til, at der er en fleksibilitet, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Fra en halv til en hel procent

Da budgetloven blev lavet i 2012 var det inden for rammerne af EU’s finanspagt, hvor Danmark forpligter sig til, at Danmarks underskud på den strukturelle saldo ikke må overstige én procent af BNP. Derudover besluttede Folketinget, at stramme kravet en tand og sætte underskudsgrænsen til 0,5 procent af BNP.

Begge partier er enige med KL i, at grænsen er for rigid og skal hæves fra 0,5 procent af BNP til én procent for at have et sikkerhedsværn i krisetider. 

– Når det går godt for dansk økonomi, er der ingen grund til at have et stort strukturelt underskud. Men det giver bare en problematisk spændetrøje, hvis der kommer en finanskrise til. Derfor mener vi, at det skal være en mulighed i dårlige tider at have op til én procent i underskud, siger Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Den holdning er Enhedslisten helt enig i.

– De økonomiske vismænd har også været ude at sige, at den fastlagte grænse på en 0,5 procent er lige lovlig firkantet, fordi den kan komme til at virke hæmmende i en krisesituation, siger Rune Lund.

Ud over at underskudsgrænsen skal hæves, så vil partierne også have et opgør med de sanktioner, som kommunerne bliver pålagt ved små overskridelser. 

– Den måde, sanktionssystemet er skruet sammen på, er alt for beton-agtigt. Vi mener ikke, at mindre overskridelser skal føre til en sanktion, men i stedet til en reduktion af udgifterne de efterfølgende år, siger Lisbeth Bech Poulsen. 

Grønne investeringer

Som en sidste ting ønsker partierne, at der skal være mulighed for at undtage særlige klimainvesteringer. 

– Vi synes, at klimainvesteringer skal undtages anlægsloftet. Det må være muligt at lave en positiv liste over, hvilke det kan være. Det er vigtigt, at der ikke er nogle bureaukratiske forhindringer i vejen, siger Rune Lund.

Samme toner lyder fra SF, der dog mener, at det kun er klimabesparelser, der kan undtages.

– Vi foreslog op til finanslovsforhandlingerne, at man undtog energibesparelsestiltag, og tiltag, der havde en klokkeklar klimaeffekt. Vi ved, at målsætningen om en besparelse på 70 procent bliver svær at opnå i sig selv. Samtidig skal vi sikre, at vi ikke får overophedning, hvilket også er grunden til, vi ikke giver los på alle områder, siger Lisbeth Bech Poulsen. 

S er stille

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at stille op til interview, og Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, vil heller ikke kommentere de konkrete forslag.

– Det er begrænset, hvad jeg vil sige om det, fordi vi i øjeblikket er i gang med at forberede arbejdet. Der foregår et analysearbejde i Finansministeriet, der kigger på, hvad der har været positivt, og hvad der har været mindre godt under den nuværende budgetlov. Når det grundlag er tilvejebragt, kigger vi på det politisk, siger han.

Finansordføreren vil dog gerne gå så langt som at sige, at der er positive sider ved flerårige budgetter.

– Noget, vi har diskuteret, er, om man bør kigge på at give kommunerne mere fleksibilitet i deres budgetlægning. For vi er opmærksomme på, at der kan være positive ting ved at have et flerårigt perspektiv i budgetlægningen. En bekymring kunne dog være, at man opgiver noget budgetkontrol. Men det er noget af det, som Finansministeriet er ved at undersøge, siger han.

Venstre ønsker ikke at kommentere, før evalueringerne er offentliggjort. • jki@kl.dk, frov@kl.dk