Ringkøbing-Skjern kæmper med faldende elevtal

Et specialudvalg skal undersøge Ringkøbing-Skjern Kommunes skolestruktur og komme med anbefalinger til besparelser og mulige skolelukninger. Udvalgsformanden tror ikke, at skolelukninger kan undgås.

tekst Frederik Overby Vinding

Besparelser og mulige skolelukninger bliver virkelighed i Ringkøbing-Skjern Kommune, der kæmper med et faldende elevtal i kommunens folkeskoler.

På ni år er antallet af folkeskoleelever i Ringkøbing-Skjern Kommune faldet fra 6.600 til 5.400, hvilket svarer til lige under 20 procent. Inden for de næste fem år forventer de, at yderligere 700 elever er forsvundet fra klasseværelserne.

Kommunen nedsatte sidste år et specialudvalg, der skal granske kommunens skolestruktur for at løse problemet bedst muligt. De havde første møde i tirsdags med byrådsmedlem Trine Ørskov (S) i spidsen. Hun er også formand for børne- og familieudvalget.

Kommunen, der er Danmarks geografisk største, har over 20 skoler med alt fra 60 til 800 elever. Men Trine Ørskov mener, at det her er en øvelse, der ikke bare kan løses ved at lukke nogle af de mindre skoler.

– Når vi har nedsat det her udvalg, så handler det ikke kun om at lukke nogle små skoler og spare nogle penge. Det handler om at lave en skolestruktur, som giver mening i forhold til, hvordan elevtallet kommer til at udvikle sig, siger hun.

Skolelukninger

Det er på trods af, at byrådet ifølge hende for nogle år tilbage vedtog, at når skoler faldt under 75 elever, så var de ikke længere bæredygtige. Dykkede en skole under minimumskravet, skulle der tages stilling til, om den skulle lukkes. Siden da er flere skoler røget under 75, men alligevel er det kun én skole, der er blevet lukket, siden den politiske aftale blev vedtaget. 

– Grunden, til at der ikke er lukket flere skoler, er, at der er så stort fokus på landsbyerne i vores kommune, og der er enormt mange delte meninger om, hvor lille en skole kan være, siger Trine Ørskov (S).

Tror du, at I fremadrettet kan undgå at lukke skoler?

– Nej, det tror jeg ikke. Hvis det bare handlede om at sikre økonomien, så kunne vi bare lukke nogle skoler. Men når vi har nedsat udvalget, så er det fordi, at vi har et ønske om at se mere overordnet på det her. Hvis man bare lukker en skole, fordi den er under 75 elever, skaber det ikke nødvendigvis den bedste geografiske dækning.

Flerårige besparelser

Trine Ørskov (S) mener, at det ikke kun er de små skoler, der vil blive ramt, fordi den geografiske dækning af skoler er så vigtig i en kommune med så stort et areal. Lukningen af en skole kan betyde, at nogle elever får meget langt til den nærmeste skole.

– Indtil videre har det handlet meget om små skoler, men det her faldende elevtal får også konsekvenser for skolerne med mange elever. Vi har byer i kommunen med mere end en folkeskole, og på sigt er det måske heller ikke hensigtsmæssigt, siger hun.

Rent konkret har udvalget en bunden opgave, der lyder på at finde besparelser på to millioner kroner i 2021 og fire millioner kroner i 2022. I takt med at der forsvinder elever hvert år, bliver skoleområdets budget nedjusteret. Det betyder, at besparelserne på to og fire millioner kroner ikke nødvendigvis bliver hjulpet på vej af det faldne elevtal.

I september skal specialudvalget komme med sine forslag til ændringer i skolestrukturen til børne- og familieudvalget. Byrådet skal derefter tages stilling til, hvilke tiltag de ønsker at implementere. frov@kl.dk