Ny viden
tekst Mads Brandsen
Læreres linjefagsuddannelse betyder kun lidt
Skole /// Det gør en forskel, om en folkeskolelærer har linjefag i det fag, vedkommende underviser i – men forskellen er ikke stor, viser en undersøgelse, som professor Nicolai Kristensen fra VIVE har udarbejdet. Elever, der er blevet undervist af lærere med undervisningskompetence i dansk, historie, fysik/kemi, biologi, geografi og idræt, får karakterer, der er mellem 0,08 og 0,39 karakterpoint højere ved afgangsprøven i 9. klasse end de, der er undervist af en lærer uden linjefag i det pågældende fag. Det er særligt på små skoler, at læreres linjefagsbaggrund har betydning. •
Minimumsnormeringer koster 2,1 milliard kroner
Børn /// Den borgerligt-liberale tænketank CEPOS sætter nu tal på, hvad det koster at indføre minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver, som regeringen og partierne bag finansloven har vedtaget. Den samlede regning til skatteyderne bliver på 2,1 milliarder kroner – svarende til 15.000 kroner pr. vuggestueplads og 7.500 kroner pr. børnehaveplads. Minimumsnormeringerne vil ifølge CEPOS betyde, at kommunerne skal ansætte 5.091 pædagoger ekstra, hvorved andelen af uddannede pædagoger vil stige fra 57 til 62 procent. CEPOS foreslår i stedet, at man giver børnene mere tid med pædagogerne ved at fjerne noget af det unødige bureaukrati. I dag bruger pædagogerne 51 procent af deres tid på børnene, men i 1978 var tallet 72 procent. •
Ikke-vestlige indvandrere er med i jobfest
Beskæftigelse /// De seneste seks år er antallet af personer i beskæftigelse vokset med omkring 240.000 – og næsten 22 procent af den fremgang står indvandrere fra ikke-vestlige lande for, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I alt er knap 52.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i beskæftigelse siden 2013. Fremgangen kan ifølge AE forklares med, at der er blevet flere ikke-vestlige indvandrere mellem 15 og 64 år i befolkningen, men der er også tale om, at gruppen har fået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dog ikke lige så stor tilknytning som personer af etnisk dansk oprindelse. •
De fleste i udsatte boligområder føler sig trygge
Ghetto /// Syv ud af ti beboere i udsatte boligområder føler sig trygge i lokalområdet, og hele fire ud af ti er så glade for at bo der, at de ikke ville flytte, hvis de fik muligheden. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE. Det er første gang, det i stor skala er blevet undersøgt, hvordan beboerne i de udsatte boligområder trives. Trygheden blandt beboerne i de udsatte områder er dog ikke helt lige så høj som blandt resten af befolkningen. Generelt svarer ni ud af ti danskere nemlig, at de føler sig trygge i deres boligområde. •
Eksplosiv vækst af børn og unge i psykiatrien
Psykiatri /// I 2018 var 41.320 børn og unge patienter i det psykiatriske sundhedsvæsen, viser en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Det er det højeste tal nogensinde. Til sammenligning var antallet 27.598 i 2009. Tallene viser også, at flere af de unge patienter genindlægges. Det gennemsnitlige antal ophold pr. patient er steget lidt fra 7,5 til 7,8. Også på voksenområdet har der de seneste 10 år været en stigning i antallet af patienter, men det er nu bremset noget op. Her er antallet af patienter steget fra 108.440 i 2009 til 137.642 i 2018. Det svarer til en stigning på knap 27 procent, mens befolkningen kun er vokset med fem procent i perioden. •