Fri leg mellem læger og kommune

En gang om året mødes Skanderborg med de praktiserende læger i kommunen til en uformel drøftelse af, hvordan de kan lette arbejdet for hinanden og livet for borgerne. Ideen opstod for tre år siden i det lokale sundhedshus, og alle synes i dag, at det går hamrende godt.

tekst Sidsel Boye

Skanderborg er en fed kommune. Det er den reaktion, formanden for de praktiserende læger i Skanderborg Kommune, Rasmus Peter Christoffersen, møder hos kollegerne fra andre kommuner, når han fortæller om det helt uformelle samarbejde, som Skanderborg og kommunens praktiserende læger har kørt i de seneste tre år.

Det fede handler om, at Skanderborg kommune og alle de praktiserende læger én gang om året mødes til fri leg, hvor de drøfter de problemer, som de hver især tumler med i hverdagen og sammen prøver at blive klogere på, hvor der ligger nogle gode løsninger, og hvordan de kan bruge hinanden bedre.

Det allerførste møde handlede om de mange triste mennesker med dårlige liv, psykisk mistrivsel, som i disse år fylder utroligt meget i lægernes konsultationstid. Mennesker, som ikke er syge nok til at komme på hospitalet og derfor har brug for noget andet.

– Det var os, der bragte emnet frem, fordi det er en stor udfordring for os, og fordi kommunen også har en forpligtelse over for denne gruppe. Men som praktiserende læger er det ekstremt svært at skaffe sig det gyldne overblik over, hvor de her mennesker kan få en anden form for hjælp, end den de får ved at gå til lægen, siger Rasmus Peter Christoffersen, formand for PLO Skanderborg.

Forud for mødet fandt en planlægningsgruppe frem til en fiktiv casehistorie, kaldet Flora Danica, hvis livslinje var en ledetråd for mødet. Først blev hun gravid, så blev hun skilt, og så fik hun en depression.

– Vi skiftedes til at være på scenen og fortælle, hvad vi hver især havde at byde ind med, alt efter hvor hun var i sit liv, og det var smaddersjovt at opleve hinandens kompetencer og se, hvad der var at spille ind med fra begge sider. Det var en øjenåbner for os at høre om de mange tilbud. For nogle gange tænker vi, at vi selv skal opfinde en masse dybe tallerkener, fortæller Ramus Peter Christoffersen.

Og han tilføjer:

– Lidt interessant var det også, at kommunens folk oplevede en form for overlap, fordi der var flere afdelinger, som lavede nogenlunde det samme. Det var også en vældig øjenåbner, siger Ramus Peter Christoffersen.

Borgerservice

Han glæder sig over, at kommunen har forståelse for, at lægerne ikke kan have det store overblik over kommunens tilbud, men at kommunen er klar til at gribe bolden, så lægerne kan bruge deres krudt på det sundhedsfaglige.

– Nu ved vi, at kommunen har nogle rigtig gode tilbud, så vi kan bare give folk det råd at ringe til borgerservice, som er klar med vejledning og hjælp til at sende folk videre, siger Rasmus Peter Christoffersen.

Han roser også kommunens generelle tilbud om sundhedsfremme for at være let for lægerne at henvise til og dermed også med til at frigøre tid.

##ContentBoxStart##255423##ContentBoxEnd##

– Som læge behøver jeg ikke at have det fulde overblik over kommunens tilbud, men kan henvise til sundhedsfremmepersonen i kommunen i stedet for at henvise til et konkret hold eller kursus. Jeg kan også spørge, om jeg må give sundhedsfremme patientens telefonnummer. Så sørger kommunen for, at folk bliver ringet op, fortæller Rasmus Peter Christoffersen. 

Han hæfter sig ved, at sundhedsfremme klarer sig godt ifølge patienternes tilbagemeldinger og er med til at styrke oplevelsen af livskvalitet og af at være selvhjulpne.

– Patienterne får det nemmere, når de mærker, at vi spiller godt sammen. De mærker, at der er folk, der griber bolden, og det er meget betryggende for os, at vi kan henvise uden først at skulle lave et langt skriv, siger PLO-fomanden.

Øjenåbnere

Koncernchef i Skanderborg Kommune, Lis Kaastrup, er enig i, at gode relationer og et godt kendskab til hinanden er vigtigt, når kommune og læger vil have et godt samarbejde, og så er det vigtigt, at man er fælles om at sætte dagsordenen, som det sker på de uformelle møder. Om dem siger hun:

– Vi sidder ikke på møderne for at opdrage på hinanden, men for at finde løsninger og for at gøre en forskel både i lægernes og vores hverdag. Og det er ikke store revolutioner, der skal til, for at vi kan forbedre noget for borgerne.

Hun genkalder sig også det første af de uformelle møder om psykiatrien, som var en stort aha-oplevelse for kommunens folk.

– Da vi skulle melde ind med det, vi havde at byde på i forhold til case-personen, viste det sig, at vi var flere i kommunen, der arbejdede med det samme, så måske skulle vi lige snakke lidt sammen. Det var en øjenåbner. Vi er jo en kæmpe organisation med mange afdelinger, og vi ved ikke altid, hvad der foregår i alle hjørner, siger Lis Kaastrup.

Alle praktiserende lægers drøm er, at kommunerne kun skal have én indgang, og at det skal være lige så overskueliget at visitere til støttestrømper i kommunen som til neurokirurgisk på hospitalerne. Men det er ikke muligt. Dertil er de to verdener for forskellige, siger Lis Kaastrup, som selv har 20 års erfaring fra hospitalsverdenen.

Til gengæld har hun et eksempel på nytænkning, som er opstået i de uformelle drøftelser.

Initiativet hedder ”anmodning om social vurdering”. Det er en elektronisk indgang, som lægerne kan bruge, når de har en problemstilling omkring en patient, hvor det er lidt usikkert, om det er jobcenteret, sundhedsplejen eller socialrådgiverne, der skal have bolden.

Et andet eksempel på nytænkning er det sociale akuttilbud.

– Vi har akutteams på sundhedsområdet, som lægerne kan benytte sig af, og de er aldrig i tvivl om, hvor de kan finde en sygeplejerske. Men nu har vi også fået et nummer til et socialt akuttilbud, som lægen kan kontakte, og hvor borgerne kan henvende sig anonymt døgnets 24 timer, fortæller Lis Kaastrup. 

En idé

Ideen til det uformelle samarbejde mellem Skanderborg Kommune og de praktiserende læger er undfanget i det lokale sundhedshus, som huser det kommunale sundhedscenter, og hvor Rasumus Peter Christoffersen også har sin praksis.

– Min praksis ligger lige oven over sundhedscenteret, og derfor møder jeg jævnligt centerlederen. I den forbindelse talte vi om, at det var ærgerligt, at vi ikke brugte hinanden noget mere i huset, hvor der også sidder tandlæger, ørelæger og fysioterapeuter. Det gør vi nu, og vores møder er case-baserede. Det er også det koncept, der har inspireret os til det uformelle samarbejde med kommunen, siger han. • sib@kl.dk