I seks procent af de kommunale børnehaver er kvaliteten utilstrækkelig

Seks procent af de kommunale børnehaver har ikke tilstrækkelig kvalitet, viser undersøgelse. Bekymrende, siger evalueringsinstitut. Ikke godt nok, siger KL. BUPL kritiserer metode.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Kvaliteten af de kommunale børnehaver er svingende. Sådan konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut EVA i en nylig undersøgelse, der for første gang har undersøgt kvaliteten i de kommunale vuggestuer og børnehaver.

Undersøgelsen viser, at i seks procent af de kommunale børnehaver er kvaliteten utilstrækkelig. Prædikatet utilstrækkelig dækker over for eksempel, at personalets samvær med børnene er overvejende negativ og irettesættende, at børnene oplever meget ventetid mellem aktiviteter, eller at der mangler legematerialer på stuen.

I de resterende børnehaver er 19 procent vurderet som værende god kvalitet, mens 75 procent er vurderet som tilstrækkelig kvalitet.

Tallene vækker bekymring hos direktør i EVA, Mikkel Haarder.

– Vi må desværre konstatere, at kvaliteten i en mindre del af børnehaverne er så lav, at man kan blive bekymret for børnenes trivsel. Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved, om de kommunale børnehaver generelt set giver børnene gode nok muligheder for at rykke sig i forhold til deres læring og udvikling. Det er især et problem for de børn, som i forvejen ikke har gode forudsætninger for at udvikle sig, og som faktisk har brug for ekstra støtte, for at komme på niveau med de andre børn, siger han.

##ContentBoxStart##255848##ContentBoxEnd##

Ikke godt nok

I KL siger kontorchef for Børn, Unge og Folkeskole, Peter Pannula Toft, at undersøgelsen bør få de enkelte kommuner til at kigge på deres dagtilbud en ekstra gang.

– Det er indlysende ikke godt nok, at vi har seks procent af vores kommunale børnehave med en utilstrækkelig kvalitet. Det skal og kan vi gøre bedre. Undersøgelsen giver os desværre ikke viden om, hvilke dagtilbud det konkret drejer sig om. Derfor er det også svært at iværksætte indsatser på det grundlag. Men det er klart, at undersøgelsen lokalt giver anledning til, at man ser på sine dagtilbud og vurderer, om der er behov for at gøre en indsats – jo før jo bedre. Og det skal ske i tæt dialog med det pædagogiske personale, ledelserne og forældre, siger han.

Milevidt fra dansk tradition

Undersøgelsen er lavet med et amerikansk observationsredskab kaldet ECERS-3. Det står for Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition. EVA kalder metoden for internationalt anerkendt og peger på, at den er blevet brugt til nationale undersøgelser af dagtilbud i både England og Norge, ligesom flere danske kommuner bruger metoden til at måle kvaliteten i deres dagtilbud.

Undersøgelsen er dog blevet mødt med kritik fra pædagogernes fagforening BUPL, som kritiserer netop metoden. Formand Elisa Rimpler peger på, at metoden er udviklet til en amerikansk måde at tænke børnehave på, som ikke passer til den danske måde at drive dagtilbud på.

– Jeg forstår ganske enkelt ikke, at statens eget evalueringsinstitut sætter gang i en kvalitetsundersøgelse, der oser af førskole og ligger milevidt fra den danske daginstitutionstradition, hvor børneperspektivet og børnefællesskaberne er i fokus. Det afsporer jo fuldstændig realiseringen af den styrkede læreplan. Et pædagogisk grundlag, der i øvrigt bakkes op af både pædagoger, forskere og et bredt politisk flertal, siger hun.

Hun peger desuden på, at børnehaverne helt oplagt scorer lavt på boglig læring, fordi de danske børnehaver fokuserer mere på leg, nysgerrighed og kreativitet, som hun siger om undersøgelsen, som hun også kalder spild af penge.

– Vi får ikke daginstitutioner i verdensklasse ved at sende dyre konsulenter ud og måle kvaliteten tre formiddagstimer hvert andet år. Det får vi ved, at kommunerne tilfører ordentlige ressourcer og investerer i en høj faglighed – med en høj pædagogandel og kontinuerlig efter-videreuddannelse. Og så i øvrigt bruger kræfterne på at løfte den styrkede pædagogiske læreplan indefra, siger Elisa Rimpler.

Hos kommunerne er holdningen til EVAs metode neutral, siger kontorchef Peter Pannula Toft.

– KL har ingen mening om undersøgelsens design. Det vigtigste er at se det som et bidrag til den samlede viden, som vi selvfølgelig skal stå på i forhold til hele tiden at udvikle og forbedre de kommunale dagtilbud. Det er en fælles opgave at højne kvaliteten, og det arbejde må ikke strande i en diskussion om metode, siger han. jki@kl.dk