Frontløber skubber blidt til fællesskabet

Fysioterapeut Mette Muff er landets eneste kommunale fuldtidskonsulent inden for parkinson og sclerose. Og så er hun en af Vejen Kommunes frontløbere, som har til opgave at skubbe på det tværfaglige samarbejde blandt kollegerne.

tekst Sidsel Boye

– Det er en god idé at dyrke samarbejde på tværs af fagligheder ved at tage med hinanden ud og ved selvsyn opleve, hvad de andres arbejde handler om. Det giver en langt større indsigt at opleve noget i praksis og ikke bare få det fortalt.

##ContentBoxStart##255718##ContentBoxEnd##

Sådan lyder et godt lavpraktisk råd fra fysioterapeut og konsulent Mette Muff. Hun er en af Vejen Kommunes 165 frontløbere, og de har den mission, at de skal være gode til at få de forskellige faggrupper til at spille optimalt sammen om de opgaver, de skal løse i det daglige. Alt i alt en arbejdskultur, som man i Vejen Kommune har givet overskriften: Fælles faglighed.

– Fælles faglighed handler om at udnytte de ressourcer, der er i organisationen i forvejen, men også om at opdage ressourcer hos kollegerne, som man ikke kendte til. Det kan for eksempel ske ved at holde lidt anderledes møder og ved at indkalde på en måde, der vækker nysgerrighed. Når man først får øjnene op for, at der er meget store forskelle på, hvordan vi som fagfolk tænker, så forstår man også, at det nogle gange kan gå galt i kommunikationen, siger Mette Muff.

Hun indrømmer, at hun som frontløber for fælles faglighed også har mødt en vis skepsis blandt kollegerne. Dels fra dem, som mener, at de i forvejen gør det godt nok.

– Fra starten var der ikke nogen, der kom løbende med armene op over hovedet i begejstring. De syntes, at vi allerede arbejdede tværfagligt. Men når man sætter ord og fokus på noget, sker der en udvikling, og folk bliver pludselig også mere opmærksomme på mulighederne og tænker lidt mere ud over, hvad de plejer, siger hun.

Og så er der de kolleger, der er bekymrede for, at tværfaglighed udvander fagligheden.

##ContentBoxStart##255719##ContentBoxEnd##

– Tværfaglighed skal italesættes, så folk ikke bliver bange. Bange for, at de skal afgive faglighed, eller bange for, at andre skal opdage, at der er noget, de ikke er så gode til. Det handler om at være nysgerrig i stedet for at være fordømmende. Tænker man, at nu gør teknik og miljø da noget uforståeligt, så kan man jo selv åbne op og spørge ind for at få en forklaring, siger Mette Muff. 

Taknemmelig og tryg

Allerede før hun selv blev frontløber, var hun begyndt at invitere demenskonsulenterne med ud, når hun skulle besøge en borger med både parkinson og demens.

– Vi havde set effekten ude hos borg-erne. Når de føler, at den ene hånd ved, hvad den anden gør, og at der er en sammenhæng, bliver de både taknemlige og trygge, og de slipper for at forklare de samme ting om og om igen, siger Mette Muff.

Og som frontløber på tredje år kan hun allerede se en udvikling. For eksempel på sit eget fagområde som konsulent for borgere med de to nervesygdomme parkinson og sclerose. Her var det i starten hende, der indkaldte til møde med jobcenteret om en scleroseramt borger. I dag oplever hun, at det også er jobcenteret, der tager initiativet.

– Det handler om, hvordan man tackler situationen bedst, og det kan være svært for en borger med sclerose at overskue en masse ting og skrive to ansøgninger om ugen, når man har store fysiske og mentale udfordringer. Men når vi som fagfolk kommer med hver sin dagsorden om en kompleks borger, kan vi godt blive klogere. Vi er ikke helt i mål, og vi kan sagtens lave fejl, men når man er opmærksom på det fællesfaglige, kommer det automatisk i spil, siger Mette Muff.

Og som endnu et eksempel fra dagligdagen nævner hun et møde, hun har aftalt med en kollega i jobcenteret.

– Der er nogle paragraffer omkring fleksjob, som jeg ikke forstår, og det er ikke, fordi jeg så tvivl om jobcenterkollegaen, men hvis jeg kan blive i stand til at forklare borgerne, at vi er nødt til at reagere på en bestemt måde på grund af lovgivningen, så fjerner vi barrierer mellem os og borgeren, siger Mette Muff.

##ContentBoxStart##255720##ContentBoxEnd##

Støv på hylden

Hun er selv meget taknemlig over at have fået en uddannelse til frontløber, og det er vel at mærke en uddannelse, som ikke kommer til at samle støv på en hylde, og som har givet hende nogle gode redskaber og kontakter.

– Jeg vidste slet ikke, at der var en uddannelse til frontløber. Det var interessant at få lov til at sidde sammen med én fra vej og park og en skolelærer og høre, hvad der sker hos dem, og hvor man hører om problematikker, som man aldrig har hørt om før, siger hun.

Hun oplever, at borgerne i Vejen Kommune er kommet mere i centrum.

– Hvis der er tale om borgere med komplicerede forløb, tager vi ofte først et stormøde, hvor vi sidder en gruppe og hører, hvorfor de andre reagerer, som de gør, og hvad det betyder for min afdeling. Det giver et metaperspektiv, og så får vi den bedste løsning, som vi kan præsentere for borgeren. Det kan være helt ned til de små detaljer, som handler om at være enige om, hvor en borgers nøgle skal ligge, sådan at vi sammen kan beskytte borgeren mod besøg af folk, som ikke vil ham det bedste.

Og frontløber Mette Muff er overbevist om, at det tværfaglige både sparer tid og penge.

– Det kan godt være, at man tænker, det er en udgift, men sådan er det ikke, hvis man holder tidsforbruget op imod de gange, man ellers løber forgæves. Jeg er sikker på, at vi som kommune sparer mange penge og undgår en masse spildtid, hvis vi har en større indsigt og gør tingene på den rigtige måde, siger hun.

Mette Muff er landets eneste kommunale fuldtidskonsulent på parkinson- og scleroseområdet, og da hun søgte og fik stillingen, brugte hun de første tre måneder til at tage ud og opbygge netværk, finde samarbejdspartnere og viden. Det er en arbejdsform, som hun i forvejen kender godt fra sine 25 års erfaring med salgsarbejde i medieverdenen. Den passer også som fod i hose til opgaven som frontløber. Så derfor var hun hurtig til at sige ja, da hendes nærmeste chef foreslog hende uddannelsen.

Hun oplever, at det fællesfaglige også kan hjælpes på vej af de bløde værdier. For eksempel er humor godt for mange ting.

– Det er godt, hvis man kan få mennesker til at smile, og det kan godt være, at det er længe siden ægtefællen til en person med parkinson eller sclerose har grinet sidst. Jeg opfører mig selvfølgelig ikke som Fjotte fra Basserne konstant, men der skal så lidt til for at gøre en forskel som kollega, og det er en gave at få lov til at få nogen til at grine. Det letter samarbejdet, siger hun.

Mette Muff har i øvrigt lavet en video om sit arbejde med borgere, der har parkinson og sclerose. Den tænker hun kan være en inspiration til andre kommuner, som ikke har en medarbejder specifikt til det område. • sib@kl.dk