Frederiksberg går helt tæt på borgerne

Den lille, men befolkningstætte, hovedstadskommune vil i løbet af 2020 sætte gang i et bæredygtighedslaboratorium. Det skal give svar på, hvordan borgerne kan bidrage til kommunens CO2-mål.

tekst Mads Brandsen

På et satellitfoto kan man tydeligt se, at der er et område midt i hovedstaden, der er lidt grønnere end resten. Og i folkemunde har kommunen også fået tilnavnet ”den grønne ø i det røde hav”, som både matcher antallet af grønne områder og den hundredeårige tradition for konservativt styre.

Det har Frederiksbergs nuværende borgmester, Simon Aggesen (K), taget til sig. Forskellen er bare, at det grønne nu handler lige så meget om klima og CO2-udledning, som det handler om parker, træer og partifarver. 

Frederiksberg havde sat et mål om at reducere CO2-udledningen med 50 procent fra 2005 til 2020 – men allerede i 2017 blev målet indfriet. Nu hedder målet, at kommunen skal være CO2-neutral i 2030. 

– Den er svær, og det kræver benhårde politiske prioriteringer, erkender Simon Aggesen (K).

Borgerne udleder mest CO2

Budgetforliget for i år indeholder foruden en klimafond, der rummer i alt 20 millioner kroner over de næste fire år, også en strategi om aktivt ejerskab af kommunens forsyningsvirksomheder. Og så noget helt nyt: Et bæredygtighedslaboratorium.

Ikke et laboratorium af den slags, hvor man kigger i mikroskoper, og heller ikke sådan et, hvor man leger den lille kemiker. Men et, hvor borg-erne kommer på banen. 

– Det er ikke svært for os at sætte nogle mål for, hvordan vi som kommune gør vores til at nå målet. Det handler blandt andet om elbiler og elbusser. Det rigtigt svære er, hvordan vi håndterer, at to tredjedele af Frederiksbergs samlede CO2-udledning foregår i husstandene. Her er et bæredygtighedslaboratorie et af vores bud, siger Simon Aggesen.

Her skal borgere og virksomheder arbejde sammen med kommunen om at udvikle og afprøve nye bæredygtige produkter og løsninger. Det handler også om at finde ud af, hvor borgerne møder barrierer i forhold til at leve grønnere. 

– Som kommune træder vi et skridt tilbage. Det er et samskabelsesprojekt, som jeg glæder mig til at se ført ud i livet. Det kan være, det bliver en kæmpe fiasko, og det kan være, det bliver inspirerende. Hvis vi bare sidder på hænderne, får vi i hvert fald ikke løst klimaudfordringen, siger Simon Aggesen.

Når han og en enig kommunalbestyrelse overhovedet tør binde an med projektet, skyldes det, at man ved, at Frederiksbergborgerne er meget optagede af klimaspørgsmålet. Det så man også ved sidste folketingsvalg, hvor der var vind i sejlene til de fleste af de partier, der slog sig op på den grønne dagsorden.

Men der er en grænse, der ifølge borgmesteren ikke må overskrides.

– Jeg er meget opmærksom på, at der er grænser for, hvad vi som kommune skal blande os i. Vi skal respektere den enkeltes privatliv og familieliv. Men jeg fornemmer og mærker, at borgerne er med på at skabe løsninger, der kan rykke noget.

Men det må ikke ende sådan, at naboer mere eller mindre bogstaveligt slår hinanden i hovedet med, hvordan man gør og burde gøre. 

– Det skal være en positiv dagsorden, hvor vi inspirerer hinanden, siger Simon Aggesen.

Farvel til fryseposerne

##ContentBoxStart##255677##ContentBoxEnd##

Selv har borgmesteren købt sig en elbil. Familien spiser mindre kød end tidligere, og hustruen, Josephine, har for nylig udfaset fryseposer af plast og erstattet dem med bokse, der kan vaskes og bruges igen og igen. 

Men man kommer ikke til at høre Simon Aggesen fordømme borgere, der stadig sværger til de velkendte fryseposer.

– Jeg vil ikke slå folk i hovedet. Det handler om at drive omstillingen, uden at borgerne hopper af. Om at holde balancen. Derfor ser du heller ikke mig lukke veje for til gengæld at lave 10 meter brede cykelstier. Jeg anerkender, at nogle borgere har brug for at have en bil, siger han. 

Simon Aggesen håber, at alle hans borgmesterkolleger vil sætte lignende mål for CO2-udledningen.

– Det er os, der er tæt på borgerne, og derfor kan vi hjælpe regeringen i mål her. Men jeg har også respekt for, at kommunernes politiske virkelighed er helt forskellig. Når nogle ikke har sat sig mål, er det sikkert, fordi borgerne ikke efterspørger det, siger han.

Og apropos mål: Er det mon realistisk, at Frederiksberg bliver CO2-neutral før tid? Det vil Simon Aggesen nødigt spå om. 

– Det er klart, at de sidste 50 procent er meget sværere end de første 50 procent. Det kræver endnu mere politisk opmærksomhed og politisk vilje at nå målet. Men målet er ikke fuldstændig urealistisk. • mdbr@kl.dk