Det bliver sjovere at være ansat i jobcenteret

Med en ny lov går medarbejderne i jobcentret fra at være kontrollanter til at være kreative fødselshjælpere. Det er et spændende rolleskift, og det betyder en ny kultur. Derfor har Lyngby-Taarbæk meldt sig til et projekt, der skal hjælpe dem godt på vej.

tekst Sidsel Boye

– Med den nye forenklede beskæftigelseslov er det slut med systemmøllen og endeløse samtaler, der ikke giver mening for nogen.

Sådan siger centerchef Dorte Spangsbo, Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den nye lov, som trådte i kraft 1. januar betyder, at medarbejderne i jobcenteret får en ny rolle og går fra primært at være kontrollerende instans til i højere grad at være de lediges kreative hjælper og dem, der kan se med professionelle øjne på mulighederne.

Det skifte betyder en markant kulturændring for de fleste jobcentre, og i Lyngby-Taarbæk er både afdelingschefer og medarbejdere i gang med at ruste sig til den nye praksis, hvor den enkeltes faglighed skal mere i spil. Og Dorte Spangsbo tror, at medarbejderne vil komme til at trives i den nye praksis, når de lige har vænnet sig til tanken.

– Jeg forestiller mig, at det bliver sjovere at være medarbejder og dermed også sjovere at være leder. I stedet for at følge op på rigide lovkrav kan man som leder tale med medarbejderne om, hvad de gør for at få borgerne i arbejde, siger Dorte Spangsbo.

Ud af komfortzonen

Udfordringen er nu at finde en ny model til afløsning for den mere detailstyrede og ruste både ledere og medarbejdere til nye opgaver. Foreløbig har 80 medarbejdere været på lovkursus, og både ledere,  projektleder og proceskonsulenter er på banen. De enkelte afdelinger holder brainstorm for at indkredse, hvilke arbejdsgange og regler det fortsat giver mening at holde fast i, og hvad der skal til for at få endnu flere ledige og sygemeldte tilbage i arbejde eller uddannelse.

– Vi kunne vælge at sige, at vi gør, som vi plejer, for ikke at gøre noget galt. Men vi har valgt, at den nye lov skal danne grobund for en kulturforandring, og at vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Borgerne skal opleve, at mødet med os giver mening. Vi har fokus på beskæftigelsesfagligheden og på, hvad den kan, og hvad der er evidens for. I dag er vi for eksempel gode til virksomhedsaktivering, og det er godt for nogen, mens det ikke virker for andre, siger Dorte Spangsbo.

En faldgrube i forhold til den nye lov er, at medarbejderne kommer til at bære en stor del af ansvaret, når de træffer beslutninger om en indsats for en borger.

– Der er en balancegang for ledelsen imellem at sætte noget frit og samtidig have en hånd med og sikre, at ingen medarbejder lider overlast. Og der kommer til at ligge en stor opgave i at passe på medarbejderne og understøtte dem. Man kan jo have en situation, hvor et forløb som giver mening for medarbejderen, ikke har den forventede effekt, og hvor det er godt at have ledelsen tæt på, siger Dorte Spangsbo.

Ressourcer

Hun tror, at den nye lov passer godt til Lyngby-Taarbæk, som har en del ressourcestærke ledige, der gerne vil bestemme selv, og som godt kan selv og ikke behøver komme i jobcenteret, hvis de har fået de rigtige redskaber.

– Alle vores borgere kan glæde sig til at få medindflydelse og til møder, der giver mening. Medarbejderne kan glæde sig til større spillerum og til at udfolde faglighed og kreativitet, og drømmen er at få mere tid til at hjælpe dem, der reelt har brug for det, siger Dorte Spangsbo.

Lyngby-Taarbæk har i forbindelse med den nye beskæftigelseslov meldt sig til et udviklingsprojekt, som drives af overenskomstparternes fælles udviklingsenhed, Fremfærd. I alt fire kommuner er med i projektet, og de vil løbende dele ud af deres erfaringer med den nye lov til landets øvrige kommuner. • sib@kl.dk