Helsingør vil give beboere penge for at flytte
tekst Mads Brandsen
Helsingør Kommune er i en regulær kamp mod uret for at undgå, at det udsatte boligområde Nøjsomhed havner på regeringens liste over hårde ghettoer, når den opdateres i december.
Det er ikke længere realistisk at tvinge 96 familier til at flytte fra området, og derfor er kommunen nu kommet på en anden mulighed: At stimulere fraflytningen økonomisk.
Sagt med andre ord: De 96 familier skal tilbydes i gennemsnit 25.000 kroner hver for at flytte. I alt en kommunal udgift på 1,9 millioner kroner.
Det fremgår af dagsordenen for et ekstraordinært møde i Helsingørs social- og beskæftigelsesudvalg torsdag aften.
Ved at få de 96 familier til at flytte kommer det samlede antal beboere i Nøjsomhed under 1.000, og dermed er området ikke længere omfattet af almenboliglovens regler om udsatte boligområder.
De 96 lejemål skal ifølge helhedsplanen for boligområdet ombygges til såkaldte tilgængelighedsboliger for personer over 50 år med nedsat funktionsevne.
Nogle af beboerne har samtidig varslet en retssag mod kommunen, og det har ifølge borgmester Benedikte Kiær (K) været medvirkende til, at kommunen nu tager det utraditionelle skridt at tilbyde dem penge for at flytte.
– Det kan være en belastning at bo i en lejlighed, man ved, man skal flytte ud af på et tidspunkt. De ved ikke hvornår, og derfor synes vi, at det er at behandle dem ordentligt at tilbyde dem penge for at flytte, siger Benedikte Kiær.
I Odense forsøgte tre boligselskaber i samarbejde med kommunen sidste år samme model som i Helsingør. Her kunne kriminelle beboere i nogle af byens udsatte boligområder få op til 15.000 kroner i flyttehjælp, hvis de flyttede. Men succesen udeblev, viser en rundringning til boligselskaberne, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget onsdag. Blot tre beboere i målgruppen takkede ja til tilbuddet og endte med at flytte.
Ifølge Benedikte Kiær kan det dog ikke sammenlignes med situationen i Helsingør.
– Her ved beboerne, at de på et tidspunkt kommer til at flytte. Men de lever samtidig med en uvished om hvornår det vil ske, og det er den, vi forsøger at imødekomme, siger hun.
Men så længe retssagen varer, kan beboerne blive boende, og dermed tikker uret videre for kommunen.
Ender Nøjsomhed på den hårde ghettoliste, bliver udfordringen endnu større. Så skal 60 procent af boligerne enten rives ned, sælges eller omdannes til andre boligformer.
Situationen vækker frustration hos Dansk Folkepartis medlem af social- og beskæftigelsesudvalget, det tidligere folketingsmedlem Marlene Harpsøe.
– Jeg er meget vred, for jeg synes, det er en helt urimelig situation. Vi står med en pistol for panden, fordi vi skal have de 96 familier ud inden nytår, og samtidig skal vi betale regningen. Det burde være Christiansborg, der betalte for det her, siger hun, der samtidig kommer med en konkret opfordring:
– Udlændinge- og integrationsministeren bør udsætte den hårde ghettoliste, for til december vil retssagen sikkert stadig være i gang. Det kan tage årevis. Derfor kan han lige så godt allerede nu udsætte listen, siger Marlene Harpsøe. mdbr@kl.dk