Politikerne brænder for de udsatte børn

Regeringen har åbnet diskussionen om, hvordan udsatte børn får et bedre liv, og hvis regeringen vil lytte til et par gode råd fra de udvalgsformænd, som sidder med ansvaret ude i kommunerne, så er der brug for både flere penge og mere videnskabeligt fundament i arbejdet.

tekst Sidsel Boye

– Det er det vigtigste og mest meningsgivende for mig, og derfor lægger jeg mine kræfter på børneområdet.

Sådan beskriver udvalgsformand Simon Vangsgaard (DF), Ikast-Brande Kommune, sit politiske engagement i en rundspørge, som Danske Kommuner har foretaget i anledning af, at regeringen har givet bolden op til en debat om, hvordan de udsatte børn kan få et bedre liv.

##ContentBoxStart##255658##ContentBoxEnd##

Og engagementet er tydeligt blandt de udvalgsformænd, som til daglig har det umiddelbare ansvar for, at ingen børn bliver ladt i stikken.

– Det er dér mit primære fokus ligger, siger udvalgsformand Kenneth F. Christensen (S), Hvidovre.

På Langeland er udvalgsformand Jan Ole Jakobsen (V) kommet tæt på børn og unge, som træner i idrætsforeningen.

– I mit murerfirma har vi også haft en lærling, der boede i familiepleje, og jeg oplevede de problemer, der kom, da vedkommende skulle bo selv. Derfor arbejder jeg gerne med og for børn og unge, og jeg mener, jeg kan gøre en forskel på området, siger han i rundspørgen, som 42 udvalgsformænd har valgt at deltage i.

##ContentBoxStart##255659##ContentBoxEnd##

Og som udgangspunkt har alle de udvalgsformænd, som har valgt at deltage i rundspørgen også en basal tillid til, at deres forvaltning og medarbejdere gør det bedste for borgerne og dermed også for de udsatte børn. Derfor kan de alle svare ja til, at de ikke får deres nattesøvn ødelagt af skræk for, at de skulle vågne op til avisforsider og historier om oversete børn.

– Jeg har stor tillid til, at vores medarbejdere bredt gør deres bedste for at varetage børnenes tarv, og vi følger området meget tæt politisk, og der er stor vilje til handling om nødvendigt, siger udvalgsformand Klaus Hansen (V) Ringsted Kommune. 

Tillid og uvildighed

Og når udvalgsformændene trods statsminister Mette Frederiksens (S) bekymrede nytårstale og debatten ikke får spoleret deres nattesøvn, så kan det hænge sammen med, at de generelt har en oplevelse af, at deres forvaltning gør det godt.

Således mener 98 procent, at den samlede indsats for de udsatte børn i deres kommune er middel eller derover. 82 procent vurderer den som god eller meget god. 

Udvalgsformændene har også stort set 100 procents tillid til, at deres kommunes børneudvalg tager en upartisk og uvildig stilling i anbringelsessager. Den holdning står i kontrast til de eksperter, som i kølvandet på statsministerens nytårstale var ude og kritiserer børneudvalget for ikke at have faglig ekspertise og være præget af politisk hensyn i deres beslutninger.

Med Tønder-sagen in mente er udvalgsformændene bevidste om, at der kan eksplodere en sag helt uden varsel, men seks ud af ti har da også procedurer, der skal være med til at sikrer, at det ikke sker. 

Sundhedstjek af alle

Når det gælder den mere specifikke indsats, har omkring ni ud af ti kommuner i løbet af de seneste fem år sat tidligere ind med hjælp i både de lettere og i de tungere sager, og tre ud af fire kommuner har i samme tidsrum indført nye og bedre tiltag for de udsatte børn.

Blandt tiltagene er for eksempel bedre vilkår for sagsbehandlerne og et gennemsnitligt sagstal på 25. Øget normering med sundhedsplejersker. Opprioritering af adoption i tidlig alder. Systematisk sundhedstjek af alle anbragte børn. Overvægtsklinik. Og særlige initiativer mod skolevægring.

Det systematiske sundhedstjek, som Mariagerfjord Kommune er en af fortalerne for, findes kun i hver femte kommune, og når den metode ikke har bredt sig videre ud, kan det hænge sammen med, at kommunerne ikke har så megen videndeling på tværs af kommunegrænserne. I hvert fald mener knap otte ud af ti kommuner, at der er brug for mere erfaringsudveksling om udsatte børn kommunerne imellem. Knap 60 procent efterlyser også et mere videnskabeligt fundament at arbejde på.

##ContentBoxStart##255660##ContentBoxEnd##

Lov eller arbejdsro

Udvalgsformændene har nogle generelle input til regeringen i forbindelse med den aktuelle debat om ny lovgivning. For eksempel mener kun en god fjerdedel, at der er behov for ny lovgivning. En noget større gruppe mener derimod, at det, kommunerne har brug på området i øjeblikket, er arbejdsro.

Men en endnu større gruppe, nemlig to tredjedele af udvalgsformændene, mener til gengæld, at der er brug for flere penge til kommunerne. I den økonomiske boldgade er der også udfordringen med at rekruttere sagsbehandlere. Knap halvdelen af kommunerne har problemer med stor udskiftning af sagsbehandlere på området.

##ContentBoxStart##255661##ContentBoxEnd##

I kølvandet på statsministerens tale har der været debat om antallet af tvangsanbringelser, men ude i kommunerne, hvor politikerne er tæt på virkeligheden, er det ikke tvangsanbringelser, der er mantraet. 

Et sigende udsagn fra undersøgelsen lyder sådan, og det kommer fra Mariagerfjord Kommunes udvalgsformand, Svend Madsen (V):

– Selvfølgelig er der nogle, vi er nødt til at tvangsfjerne. Men det er en god løsning, hvis man kan hjælpe en familie med tidlig indsats, så vi undgår at tvangsfjerne. Hvis man ser på dem, der engang blev fjernet og ser, hvordan deres liv har udviklet sig, så er det ikke altid gået lige godt.

Og partifællen fra Nordfyns Kommune, Anja Lund, siger: 

– Jeg mener absolut ikke, at målet skal være at tvangsfjerne flere børn. Det må ikke blive en ny dagsorden i kommunerne. Der skal i stedet investeres i mange flere ressourcer på den tidligere forebyggelse og indsats, så dette ikke sker. 

Kompleks verden

I undersøgelsen taler cirka halvdelen af udvalgsformændene for, at det nuværende niveau af tvangsadoptioner er som det skal være, mens en lidt mindre gruppe, 40 procent, synes, at der skal være flere.

En af de anonyme udtalelser fra undersøgelsen illustrere, hvor kompleks virkeligheden kan være.

– Det er selvfølgelig nemt at være enig med statsministeren i, at vi skal gøre mere for de udsatte børn, men vi skal også gøre mere for at hjælpe de udsatte familier. Nogle børn bliver fjernet fra hjemmet for sent, og ja, nogle børn skulle bortadopteres fra fødslen, og nogle forældre får også for mange chancer, mens andre forældre ikke får den nødvendige hjælp i tide, lyder det.

Eksperterne har i den seneste debat slået meget på, at kommunerne laver mange fejl i sagsbehandlingen. Og den tredjedel af udvalgsformændene, der genkender billedet fra deres kommune, har også nogle bud på, hvorfor der er så mange fejl.

– Fordi vi er så økonomisk pressede, har sagsbehandlerne flere sager end anbefalet. De er under et enormt pres med nogle meget komplicerede sager, og derfor kan det ikke undgås, at de laver fejl. De er også kun mennesker, lyder det fra en udvalgsformand, som ønsker at være anonym.

##ContentBoxStart##255662##ContentBoxEnd##

Udvalgsformand i Rebild, Thøger Elmelund Kristensen (S), siger: 

– Jeg genkender billedet af, at vi på et tidspunkt også stod i den situation. Kun gennem en målrettet indsats gennem flere år, kontinuerlig opfølgning, klare politikker og tilførsel af ressourcer er det lykkedes at vende situationen, så jeg i dag vil påstå, at det ikke er situationen.

Kompleksitet i loven, stor personaleomsætning og utilstrækkelig ledelse, ser udvalgsformændene som en del af forklaringen, men rent bureaukrati bliver også nævnt som en årsag. Og så er der den menneskelige faktor.

– Fejl handler jo som oftest om, at der sidder mennesker på hver side af bordet, og ikke maskiner, og at vi skal undgå fejl er altid målet, lyder det fra udvalgsformand Natasha Stenbo Enetoft (V), Gribskov. •  sib@kl.dk