Man kan ikke opsætte måltal for tvangsadoption

En statsminister eller kommunal embedsmand kan ikke opsætte måltal for bortadoption. Der er heller ikke brug for lovændringer. Til gengæld har kommunerne brug for mange flere penge til at løse opgaven med udsatte børn, lyder reaktionen fra socialrådgivernes formand på statsministerens nytårstale.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

I sin første nytårstale som statsminister satte Mette Frederiksen (S) i ni ud af 15 minutter fokus på udsatte børn. Bemærkelsesværdigt var budskabet om, at flere børn burde anbringes udenfor hjemmet og bortadopteres.

– Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. (...) Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres, så de får en reel, ny start på deres liv, sagde statsministeren.

Formand for Socialrådgiverforeningen Mads Bilstrup er overordnet glad for nytårstalen.

– Jeg blev glad, da jeg hørte hendes tale og hendes fokus på udsatte børn. En statsminister, der tør italesætte socialpolitikken i hendes nytårstale på den måde, det kan jeg ikke huske er sket før. Jeg er glad for, at det på denne måde bliver et emne og et tema, vi kommer til at tale om og prioritere, siger Mads Bilstrup.

Umulige måltal

Men socialrådgivernes formand er samtidig betænkelig ved den måde, statsministeren taler om, at flere børn bør bortadopteres.

– Når hun taler om flere bortadoptioner, så må jeg sige, at det kan man ikke sætte måltal for, hverken som statsminister, kommunal embedsmand eller socialminister. Man må aldrig som socialrådgiver sidde og arbejde efter et måltal, der siger, at der skal laves x-antal bortadoptioner i x-kommune.

– Vores tilgang er, at der skal være en individuel faglig tilgang til, hvad der skal ske med barnet, og hvordan vi skal samarbejde med forældrene. Der er ikke to sager, der er ens, og det er ofte dybt komplicerede sager, siger Mads Bilstrup.

Det er et åbent spørgsmål, om statsminister Mette Frederiksen med sin tale retter en kritik mod kommunernes praksis på området eller lægger op til en ændring af lovgivningen. Men ingen af delene er der ifølge Mads Bilstrup grund til.

– Min vurdering er, at der kommer lovændringer eller andre tiltag fra socialministeriets side. Vi har meldt klart ud, at servicelovens bestemmelser er som de skal være i dag. Vi har ikke brug for en ny Barnets Reform (2017, red.) eller ny lovgivning eller nye retningslinjer for praksis, siger Mads Bilstrup.

Problemet er penge

Det, han til gengæld mener, der er brug for, er flere penge til området.

– Der, hvor problemet er i dag, er, at med de mange lovændringer, der er kommet de senere år, er der ikke fulgt økonomi med ud i kommunerne. Området er generelt underfinansieret. I Socialrådgiverforenings arbejdsmiljøundersøgelse på misbrugscentre, jobcentre, børn- og familieafdelingerne viser, at 44 procent af socialrådgiverne på børne- og familieområdet er stressede i deres opgaver. Når man arbejder på det her område, så skal der være tid. Det er alvorligt arbejde, det er meget indgribende, siger Mads Bilstrup.

Hvis regeringen vil gøre noget for de udsatte børn, så skal de altså afsætte flere ressourcer til kommunerne, lyder rådet fra socialrådgivernes formand.

– Vil man gøre en god indsats, så skal kommunerne have en ordentlig omgang penge til at lave en tidlig indsats i de her familier. Det kræver ressourcer, hvis man skal sætte ind, når man opdager, at et barn mistrives. Mor er måske psykisk syg, og far drikker for meget igen. Det kræver, at regeringen afsætter penge til kommunerne, så vi kan lave den her tidlige indsats overfor børnene, siger Mads Bilstrup.

KL bifalder

I KL er formand Jacob Bundsgaard (S) godt tilfreds med budskabet i nytårstalen.

– I kommunerne bifalder vi et øget nationalt fokus på det sociale område. Ikke mindst når det handler om vores børn. Barnets tarv skal til enhver tid komme først. Derfor er vi er helt enige i regeringens ambition om at være på børnenes side, og vi ser frem til at indgå i konkrete drøftelser om, hvordan vi sikrer, at de børn og familier, der har brug for, at barnet anbringes uden for hjemmet for en periode eller permanent, får det rette tilbud og på det rette tidspunkt, så vi kan hjælpe dem til at få et godt liv, siger Jacob Bundsgaard.

Aarhus-borgmesteren understreger, at tvangsanbringelser er et alvorligt indgreb, og der er brug for høj faglighed og viden.

– I dag sker anbringelse med udgangspunkt i to tidligere reformer på området. Tvangsanbringelser er meget indgribende for både barn og forældre, og tvangsbortsadoptioner i endnu højere grad. Derfor er det afgørende, at vi sikrer os det bedst mulige faglige - og helst forskningsbaserede - vidensgrundlag for en ny dansk strategi på området, siger Jacob Bundsgaard. tkn@kl.dk