Sociale investeringer er ikke en gratis omgang
tekst Thomas Kokholm Nielsen
”Det hjælper ikke at presse sårbare og udsatte mennesker – hjemløse og mennesker med misbrug, psykiske vanskeligheder eller handicap – endnu mere ved at sætte ydelserne længere og længere ned. Nej, vi skal både investere i socialpolitikken, fordi det er solidarisk og en grundpille i den samfundskontrakt, vores velfærdssamfund bygger på. Og fordi det kan betale sig”, sådan skriver Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en kronik på Altinget onsdag med overskriften ”Socialpolitik er en investering – ikke en udgift”.
Mod og vilje haves – penge savnes
Det lyder meget godt, men så let er det bare ikke, påpeger KL- formand Jacob Bundsgaard (S) og KL- næstformand, Martin Damm (V) i en kommentar til kronikken.
De mener, at præmissen bag Socialministerens opfordring til kommunerne er forkert. Astrid Krag opfordrer kommunerne til at vise større mod og vilje til at investere i mennesker, forstået som investering i mere forebyggelse og flere socialrådgivere. Så vil afkastet komme i form af færre udgifter på sigt. For at understøtte denne indsats, er der oprettet et nyt ”Kontor for virksomme indsatser og investeringer” i ministeriets departement.
– Fra kommunerne skal der lyde et entydigt og rungende ”Ja, tak!”. For sandheden er, at kommunerne, indenfor de rammer, der nu er os givet, i årevis har forsøgt at gøre præcis det, som ministeren foreslår. Vi har ansat flere socialrådgivere både på socialområdet og i jobcentrene. Og modtaget en del kritik for stigende administrative udgifter. Vi har presset på for regelændringer, der giver bedre muligheder for at sætte ind med hurtige forebyggende indsatser. Og bevillingerne til forebyggende indsatser er gradvist steget år for år. skriver formanden og næstformanden i kommentaren til kronikken.
Udgiften stiger
Bundsgaard og Damm påpeger, at investeringerne endnu ikke har givet sig udslag i, at de samlede udgifter til socialområdet falder. Faktisk stiger de mere end alle andre udgiftsområder. Og kommunerne har år efter år måttet give tillægsbevillinger til socialområdet. Fordi kommunerne prioriterer mennesker over økonomi.
– Men pengene skal jo komme et sted fra. Også her har kommunerne loyalt levet op til det økonomiske samarbejde, der er med regeringen. Kommunerne har inden for en meget snæver margin holdt sig inden for de udgiftsrammer, der er aftalt med regeringen. År efter år siden 2010. Derfor finder kommunerne pengene gennem rationaliseringer og prioriteringer – ofte meget upopulære prioriteringer – på tværs af alle udgiftsområder. Hver en 25-øre bliver vendt i kommunerne, skriver Bundsgaard og Damm.
Klar til forhandling
KL-formændene kvitterer for, at de har hørt budskabet om, at kommunerne skal tænke endnu mere langsigtet. De opfordrer til, at man tager det med til forhandlingsbordet, når man til sommer skal forhandle kommunernes økonomi.
– Lad os udover den almindelige serviceramme afsætte en særskilt ramme til forebyggende indsatser. En ramme, der ikke skal gå til at dække udgifter til flere ældre, opgaveglidning på sundhedsområdet, flere anbringelser, stigende udgifter til fysisk og psykisk handicappede, som (lykkeligvis) lever meget længere end før i tiden.
– Lad os investere sammen. Og lad os følge op på effekterne sammen, så vi kan blive klogere på, hvad der virker og ikke skal basere vores socialpolitik på mavefornemmelser. Og lad os sammen høste den samfundsøkonomiske gevinst, når den en dag kommer. Kommunerne er klar, skriver KL-formændene i deres kommentar til kronikken. tkn@kl.dk