Børnene vandt over de ældre i finansloven
tekst Mads Brandsen
Det var ikke de ældres tur i finansloven for 2020.
Efter i årevis at være tilgodeset med øremærkede milliardbeløb under borgerlige regeringer, valgte Socialdemokratiet og støttepartierne at satse på børneområdet i stedet.
Man skal således kigge rigtig godt efter i aftaleteksten for at finde det eneste ældre-element: En pulje på 125 millioner kroner. Penge, der skal deles mellem de 98 kommuner til at ”styrke omsorg og nærvær i ældreplejen” og til at frigøre mere tid til den enkelte ældre ved at fjerne bureaukrati.
Tager man tallene fra 2019-finansloven, får man et helt andet billede. Her er afsat 650 millioner kroner til værdig alderdom for udsatte ældre, 100 millioner kroner til bekæmpelse af ensomhed blandt ældre med mere – i alt initiativer for omkring 1,5 milliarder kroner.
Kan det virkelig passe, at beløbet nu er endt på blot 125 millioner kroner? Nej, lyder det korte svar, når man spørger hos Socialdemokratiet. VLAK-regeringen brugte 1,482 milliarder kroner på forbedringer af folkepensionen og styrket ældrepleje. Det fortsættes næste år – og dermed ender S-regeringen faktisk med at bruge 1,587 milliarder kroner på ældreområdet, når man tager puljen på 125 millioner kroner med i regnestykket.
DF: Vi er alene
Dermed vinder Socialdemokratiet talkrigen mod den tidligere regering og støttepartiet Dansk Folkeparti, der år efter år har kæmpet for flere penge til netop ældreområdet. Alligevel er finansordfører René Christensen (DF) ikke vildt begejstret.
– Finansloven er god på mange områder. Vi glæder os over, at man har prioriteret børnene, men man tager ikke alvorligt, at flere og flere ældre har behov for pleje. Det her handler ikke om, at vi vil have guldvandhaner på alle landets plejehjem, men at de ældre skal have det værdigt. Jeg forstår ikke, at man ikke prioriterer et område, hvor udgifterne vil vokse over en årrække, siger han, der som økonomiudvalgsmedlem i Guldborgsund også kender kommunernes udfordringer.
En af Dansk Folkepartis sejre var den såkaldte værdighedsmilliard, der nu fordeles via bloktilskuddet. Det betyder ifølge René Christensen, at den nu kan bruges ”til at lappe huller rundt omkring”, men han mener, at den, da den var øremærket, gjorde en forskel i kommunernes arbejde med værdighedspolitikker. En opgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet har da også vist, at 92 procent af pengene er gået til ekstra personale.
René Christensen føler, at Dansk Folkeparti står lidt alene.
– Vi er desværre det eneste parti, som taler de ældres sag. Jeg glæder mig da til, at jeg en dag igen står foran glasdøren i Finansministeriet, men indtil da er det noget uklart, hvad der sker på området, siger han.
Ministermøder var ikke nok
Han har dog én allieret, han kan regne med: Ældre Sagen. Her forstår direktør Bjarne Hastrup så udmærket satsningen på børnene, men han mener ikke, det behøvede at udelukke et løft af ældreområdet.
– I år får staten ifølge Finansministeriet et overskud på 50 milliarder kroner. Næste år bliver tilbagetrækningsalderen hævet, hvilket giver otte milliarder kroner ekstra i kassen. Det gør det lidt svært for os at acceptere, at man siger, der ikke er råd. Det virker for os, som om regeringen har besluttet at vende ældreområdet ryggen, siger han.
Den ellers så magtfulde interesseorganisation har denne gang ikke haft held med at overbevise et politisk flertal om, at der skal sættes ind på ældreområdet. Trods en stigning i antallet af ældre over 80 år og udfordringer med at skaffe social- og sundhedspersonale i fremtiden.
– Vi har holdt møder med adskillige ministre, selvfølgelig først og fremmest sundhedsministeren, men også social- og indenrigsministeren, skatteministeren, beskæftigelsesministeren og finansministeren. Vi har også haft kontakt til SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Det eneste, vi har fået ud af det, er en demenshandlingsplan, der er halvt så stor som den gamle og en pulje på 125 millioner kroner. Det er jo som at sætte et plaster på et stort kraniebrud, siger Bjarne Hastrup.
Han opfordrer til fælles front med KL, Danske Regioner og faglige organisationer frem mod næste års finanslov for at sikre, at det ikke gentager sig.
##ContentBoxStart##255380##ContentBoxEnd##
S må gøre noget
Hvorvidt ældreområdet vil blive opprioriteret næste år, vil politisk kommentator ved netavisen Altinget, Erik Holstein, ikke spå om – men han vurderer, at der kommer til at ske noget fremover.
– Der vil ikke gå en hel valgperiode, uden at det bliver prioriteret. Det bliver partierne ganske enkelt nødt til, for der er et helt reelt behov for at styrke ældreområdet, siger han.
Og det vil ikke være nok for Socialdemokratiet, at det sker efter krav fra støttepartierne.
– Socialdemokratiet er nødt til at komme offensivt på banen og sige, at partiet vil løfte ældreområdet. Man kan ganske enkelt ikke leve med, at de borgerlige partier kan sige, at de ældre har fået det værre under Mette Frederiksen, siger han.
Det er ifølge ham ikke så underligt, at det er endt med at være børnene, der vandt med årets finanslov.
– Der er kommet et andet fokus med SF og Enhedslisten som støttepartier. De har børn og uddannelse som primært fokus og ville have minimumsnormeringer. Det ville Radikale Venstre også, og heller ikke det parti er kendetegnet ved at have meget fokus på ældre, siger Erik Holstein.
S lover ikke noget
Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen mener, at regeringen har prioriteret ældreområdet ”fornuftigt” ved at videreføre løftet af folkepensionisternes rådighedsbeløb, demenshandlingsplan og nye 125 nye millioner kroner til værdig ældrepleje.
– Vi har samtidig indgået en kommuneaftale og en regionsaftale, der også løfter ældres vilkår. Det bliver man nødt til at se på samlet, hvis man vil diskutere det her. Og så vil man se, at vi faktisk har lagt noget til i forhold til den tidligere regering. Jeg synes, det er en finanslov, der har de helt rigtige balancer. Men det er da rigtigt nok, at der er gået flere avisforsider på minimumsnormeringerne end på de ældre denne gang – men det er jo ikke mig som finansordfører, der bestemmer mediernes dækning, siger Christian Rabjerg Madsen.
Vil der komme et løft på næste års finanslov?
– Vi har ingen ambitioner om at indgå en finanslov, der er dårligere for velfærden. Vi skal derimod udbygge den. Men vi er en mindretalsregering, der ikke selv laver vores finanslov. Derfor kan jeg ikke stå her og love, hvad den vil indeholde, lyder det fra Christian Rabjerg Madsen. • mdbr@kl.dk