
Sundhedsministeren står fast: En reform kommer først, når vi er klar
tekst Gitte Johansen
Hvis deltagerne på KL’s Sundhedspolitiske Topmøde torsdag havde håbet, at sundhedsministeren ville komme med en dato for den længe ventede sundhedsreform bare lidt nærmere, så gik de skuffede hjem. Trods en sal fuld af utålmodige politikere og organisationsfolk holdt ministeren sig til sine talekort om regeringens plan i tre faser.
– Vi er ved at være færdige med fase et. Vi mangler at få en velfærdslov og den kommunale udligning på plads. Herefter begynder fase to, hvor vi vil have en åben og inddragende proces med alle aktører. Jeg ved, der er mange, som synes, vi skal gå direkte til de politiske forhandlinger. Men vores mål er at lave en bred politisk aftale, som rækker langt frem i tiden, og derfor bliver vi nødt til at lytte først, sagde Magnus Heunicke (S).
Moderator Lene Johansen kæmpede en brav kamp for at få et få sat et tidsperspektiv på reformen, men sundhedsministeren stod fast.
– Vi kommer det ikke nærmere. Jeg breaker ikke tidsplanen for vores køreplan på et KL-møde. Tidsplanen bestemmer vi selv i regeringen, sagde Magnus Heunicke.
Ideen om en tretrinsraket med flere faser faldt ikke i god jord hos Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen.
– Læg nu alt det pjat til side og få en reform på plads. Jo længere tid, der går, jo længere tid oplever borgerne, at de falder ned mellem stolene i det danske sundhedsvæsen. Der er ikke noget at vente på andet end regeringens veltilrettelagte spinmaskine, som siger, at en reform først skal komme i anden halvdel af valgperioden, sagde han.
Nødråd fra kommuner
I salen på Nationalmuseet, hvor konferencen blev holdt, var der bred enighed om, at det er nødvendigt med ændringer, hvis sundhedsvæsenet og kommunerne skal kunne tackle fremtidens udfordringer. Igen og igen blev det fremhævet, at reduktionen i antallet af sengepladser på de nye supersygehuse har skubbet flere og flere sundhedsopgaver ud til kommunerne. Når de næste fem år samtidig byder på 75.000 flere ældre over 80 år, er udfordringerne til at tage og føle på.
– Det er en enorm opgave, som ligger og venter på os. Der bliver et pres på vores sundhedsvæsen, som vi ikke har set tidligere. Det, ikke at træffe en beslutning, er også en beslutning. Det værste er næsten det her vakuum, hvor opgaverne fortsætter med at glide ud i kommunerne, uden at vi har sikret kompetencerne eller finansieringen, sagde Jakob Bundsgaard (S), formand for KL.
Fra formanden for Socialchefforeningen lød nødråbet:
– Vi kan ikke skære mere. Hvor skal vi tage det fra? De sidste 10 år har kommunerne klippet en hæl og hugget en tå for at få det til at hænge sammen. Vi har skåret gardinvasken væk og sprunget rengøringen over. Er det nu toiletbesøgene, vi skal springe over, spurgte Helle Linnet. gij@kl.dk