KL: Vi er imod centralisme, ikke minimumsnormeringer
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Lige nu sidder regeringen og støttepartierne og forhandler om minimumsnormeringer i de kommunale daginstitutioner. Herlevs borgmester og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S) er bekymret for, at man får landet en verdensfjern Christiansborgløsning, der ikke tilgodeser kommunernes behov for at kunne prioritere midlerne, så de bedst muligt passer til den lokale virkelighed.
– Lad det være en stilfærdig anbefaling. Pas nu på med centralismen. Pas på med at tro, at verden kan defineres fra et mødelokale på Christiansborg. Verden derude er mangfoldig. Den pædagogiske opgave er kompleks. Kommunerne har driftsansvaret. Vores kommunale ledere og medarbejdere er tæt på. Vi kan i den kommunale kontekst tage ansvaret for at få pengene ud og arbejde, siger Thomas Gyldal Petersen.
Kommunerne er modstandere af minimumsnormeringer på daginstitutionsniveau, men man er med på at sætte rammer for bedre normeringer på kommuneniveau.
– Laver de en minimumsnormeringsmodel på kommuneniveau, så skal vi jo stadig dokumentere, at kommunen lever op til de fastsatte normeringsstandarder, men samtidig har vi mulighed for at prioritere de steder, hvor der er flest sårbare børn og udfordringer, siger Thomas Gyldal Petersen.
Forundret over SF
Thomas Gyldal Petersen er forundret over, at SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, i forbindelse med forhandlinger har inddraget KL i en debat på Twitter, hvor han skriver: ”Hvorfor er KL så imod minimumsnormeringer. En minimumsnormering på institutionsniveau er som et klasseloft i folkeskolen. Loftet bakker KL op om. Hvorfor så ikke minnormering?”
– Kan vi ikke en gang for alle konstatere, at kommunerne glæder sig over, at der bliver tilført ressourcer til børneområdet. Det har vi kæmpet for i hver eneste økonomiforhandling i de 23 år, jeg har været med i kommunalpolitik. Det er en kerneopgave at drive gode dagtilbud til børnene. Derfor er det jo tankevækkende, at nogen giver næring til en myte om, at KL skulle være uinteresserede i bedre normeringer, siger Thomas Gyldal.
Risikerer at svigte de sårbare
Problemet med en stram styring på institutionsniveau er ifølge Thomas Gyldal Petersen, at kommuner og daginstitutioner ikke er ens.
– Det, vi siger, er, at hvis man fra centralt hold vil binde de penge, kommunerne får, i en meget stram minimumsnormeringsmodel, der siger, at alle institutioner skal stilles fuldstændig ens, så betyder det, at man på Christiansborg tror, at alle institutioner er ens, og at børn i alle institutioner er ens, siger han.
Men det er de ikke, understreger Thomas Gyldal Petersen.
– Der er daginstitutioner, hvor børnegruppen er meget ressourcestærk, og der er områder, hvor den sociale belastningsgrad er meget stor. Der kan være daginstitutioner, hvor der er mange børn med diagnoser og andre særlige behov. Derfor tildeler kommunerne i dag ud fra sociale normeringer, så der, hvor man har de sværeste opgaver, får man lidt flere ressourcer, forklarer Thomas Gyldal Petersen.
Det er vigtigt, at man bevarer kommunernes frihed til at prioritere, ellers risikerer man i sidste ende at svigte de sårbare børn, mener udvalgsformanden.
– Hvis man fra Christiansborg nu ender med at sige, at vi på institutionsniveau skal have præcis samme normeringer alle steder, så risikerer vi at komme til at svigte nogle af de børn og familier, der har mest behov, og også de medarbejdere og institutioner, der tumler med de største udfordringer, siger han.
– Budskabet her er, at en centralistisk model fra Christiansborg, der lader som om, alle børn og institutioner er ens, vil kunne betyde, at der er børn, som i dag får særlig fokus og ressourcer, ikke længere kan få det. Alternativt skal Folketinget tilføre ekstra penge til de børn og institutioner, hvor behovene er større. Så må vi have en snak om, hvad det betyder, siger Thomas Gyldal Petersen. tkn@kl.dk