Klimakrisen kalder på fælles handling
Klimakrisen er over os, og de globale klimaforandringer mærkes allerede voldsomt lokalt. Det fordrer både akut sikring imod de stigende vandmasser og langsigtet forebyggelse gennem CO2-reduktion. Ansvaret er både den enkeltes og fællesskabets.
Nogle lægger hovedvægten på, hvad den enkelte kan gøre for at sænke sit eget CO2-aftryk. Af og til ud fra et stærkt ideologisk eller nærmest religiøst perspektiv. Og ofte forbundet med større afsavn som hovedingrediens i det handlingsanvisende. Det er helt relevant at pege på, hvad vi hver især kan gøre for at bidrage til en mere klimabevidst adfærd.
Klimakrisen løses imidlertid ikke ved et ensidigt fokus på individualisering, ideologisering eller idylliseret nøjsomhed. Mere end nogensinde før er der brug for fælles handling, pragmatiske løsninger og udvikling.
Her kommer kommunerne på banen. Kommunalpolitikere er vant til at varetage manges interesser, finde løsninger og sætte ny retning. Og på klimaområdet har kommunerne ansvar og erfaringer at bidrage med: Nærheden til borgere og virksomheder, landets samlet set største bygningsejer og arbejdsgiver, ejer af forsyningsvirksomheder, det helhedsorienterede prioriteringsansvar og det lokale kendskab.
Mange kommuner har allerede taget det lokale klimalederskab på sig og er frontløbere i at drive den grønne omstilling lokalt. Hvad der i stigende grad bliver nødvendigt, er også at samarbejde og tage beslutninger på tværs af kommuner – og styrke mulighederne og rammerne for det.
Et par eksempler på klimaudfordringer, der kalder på fælles og tværkommunal handling:
Store – og dyre – klimatilpasningsprojekter, hvor vandmasser flyder på tværs af kommunegrænser, og hvor løsningen på problemerne i én kommune måske skal etableres i en anden kommunes del af vandoplandet.
Strategisk energiplanlægning, hvor kommuner og forsyningsselskaber træffer koordinerede beslutninger om, hvordan energi skal produceres og forbruges inden for et større område.
Ensartet måling af CO2-reduktion, så kommunernes klimaindsats får et fælles metodisk afsæt.
I KL’s to klimaudspil, som kom ud i starten af året, efterspørger vi bedre rammer og ressourcer fra regeringen og Folketinget for at løfte den kommunale klimaindsats. Hvis de statslige benspænd fjernes, får vi langt bedre muligheder for at gennemføre pragmatiske, kollektive løsninger med fokus på udvikling. •