Historisk få teenagemødre
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Selv når man ser på årgangenes størrelse, så er det historisk lavt, at kun 409 blev mødre i 2018. Der er dog store kommunale forskelle. Relativt har flest teenagere de seneste ti år fået børn i en række kommuner i Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster.
– Antallet af unge mødre er med undtagelse af få udsving faldet støt de seneste 45 år, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik.
Til sammenligning blev 4.708 piger mødre som teenagere i 1973, hvor statistikken går tilbage til.
Samtidig er der en tendens til, at teenagemødre bliver relativt ældre. I 1973 var 48 procent af teenagemødrene fyldt 19 år. I 2018 var andelen 59 procent. Samtidig var andelen af mødre på højest 17 år faldet fra 23 procent i 1973 til 11 procent i 2018.
Flest unge mødre i Vest- og Sydsjælland
De seneste ti år har antallet af teenagemødre målt i forhold til antallet af teenagere været størst i kommuner på Vest- og Sydsjælland og Lolland og Falster. Da fertiliteten traditionelt opgøres fra 15-års alderen, er fertiliteten i det følgende opgjort for 15-19-årige.
I gennemsnit i 2009-2018 var fertiliteten – eller antal nyfødte pr. 1.000 kvinder – for 15-19-årige størst i Lolland Kommune, hvor der blev født 6,9 barn pr. 1.000 15-19-årige kvinder om året. Derefter fulgte Kalundborg (6,0), Halsnæs (5,5), Slagelse (5,3), Vordingborg (5,2), Odsherred (5,1) og Guldborgsund (5,0) kommuner. Vest for Storebælt var fertiliteten for 15-19-årige højest i Fredericia Kommune med 4,5 nyfødt pr 1.000 15-19-årige kvinder i gennemsnit i 2009-2018.
Omvendt var fertiliteten lavest i en række kommuner i nærheden af København. I Frederiksberg Kommune var fertiliteten for de unge 0,4 pr. 1.000 15-19-årige kvinder. I både Gentofte og Dragør kommuner var fertiliteten for aldersgruppen 0,5 i gennemsnit i 2009-2018.
##ContentBoxStart##255979##ContentBoxEnd##
Måske en forklaring
Forklaringen på, at færre bliver forældre som teenagere, er kompleks. Men en del af forklaringen kan være, at kommunerne har lavet forebyggende indsatser.
En af de kommuner, der i flere år har arbejdet målrettet for at nedbringe antallet af teenagemødre er Mariagerfjord Kommune.
Kommunens familiechef, har tidligere fortalt Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at baggrunden var, at man tilbage i 2012 konstaterede, at man i kommunen havde uforholdsmæssigt mange teenagemødre. Derfor bestemte man sig for at lave en særlig indsats overfor denne gruppe.
– Vi startede med at undersøge, hvor vi bedst kunne sætte ind for at støtte de unge, der var i risiko for at blive uønsket tidligt forældre. Det betød at sundhedsplejerskerne satte ind med mere undervisning og samtaler med de unge på skoler og produktionsskolerne.
– Samtidigt indførte vi, at hvis en ung henvender sig, eller en fagperson er bekymret for om en ung får købt og brugt prævention, så giver vi økonomisk tilskud til præventionen, siger Kit Borup.
Medfører færre anbringelser
I kommunen giver sundhedsplejerskerne et årligt sundhedstjek til alle anbragte børn og til unge i efterværn. Her taler de også med de unge om seksualitet. De anbragte unge og unge i efterværn er en gruppe, der ofte kan have problemer med at sætte grænser når de får et forhold, og de er derfor mere udsatte for at ende med en tidlig graviditet.
– Så hvordan man sætter grænser og passer på sig selv, det taler vi også med dem om. Alle tiltagene betyder, at antallet af teenageforældre har været faldende. Det betyder også, at antallet af meget umodne forældre, der får små børn, der måske skal anbringes, fordi de ikke kan klare det, det falder. Det er jo der, det bliver meget komplekst, og man ikke bare kan sige, at der skal laves flere anbringelser. Vi har arbejdet målrettet på, at færre unge bliver forældre før de reelt ønsker og magter det – og det betyder så også, at der er behov for færre anbringelser, siger Kit Borup. tkn@kl.dk