Kommunen er altså ikke din familie

Borgmester i Rudersdal, Jens Ive, vil gerne være med til at gøre dette årti til værdidebattens årti. Han er træt af de forældre, som mener, at skolen skal opdrage deres børn, og af de pårørende, som mener, at plejehjemmet må sørge for, at deres gamle kommer til tandlæge og har styr på tøjet.

tekst Sidsel Boye

Udsigten til, at der bliver trængsel på plejehjemmene og rift om medarbejderne, når vi alle lever længere, er et tema, som er højt på dagsordenen i de kredse, hvor borgmesteren i Rudersdal, Jens Ive (V), færdes. 

Men spørger man Jens Ive selv, så er det ikke debatten om økonomi og rekruttering, der optager ham mest i øjeblikket. Nej, borgmesteren fra Rudersdal mener i stedet, at der ved indgangen til det nye årti er behov for at få gang i den værdidebat, som har fået lov til at slumre alt for længe. For eksempel kan vi begynde med at forholde os lidt kontant til de familieværdier, som er et vigtigt kit i velfærdssamfundet, og som vi trænger til at få støvet af.

– Det handler for eksempel om den udfordring, der ligger i, at vi har en gruppe pårørende, som har fået den opfattelse, at det er velfærdssamfundets ansvar at tage sig af de gamle i deres familie. Og ja, velfærdssamfundet har en objektiv forpligtelse til at tage hånd om de svage, men vi skal ikke lege familie. Så snart familien kan og er fysisk i nærheden, skal vi forpligte den på, at den stadig er en del af de ældres hverdag på plejehjemmet, siger Jens Ive og tilføjer: 

– Det er den samme type udfordring, vi kæmper med på skolerne, når en gruppe forældre mener, at det er skolerne, der skal opdrage deres børn. For det mener vi ikke.

Kontroversielt

Han stiller op til interview en torsdag morgen, en times tid inden KL’s repræsentantskabsmøde går i gang i en mødesal på hotel Park Inn tæt på Københavns Lufthavn, og mens kollegerne begynder at dukke op og fylde kaffe i krusene, fortæller Jens Ive, hvordan han ved en reception kom til at snakke med en gruppe plejehjemsledere, som fortalte om medarbejdernes oplevelse med nogle af de pårørende, som ikke er særligt samarbejdsvillige.

– Vi skal være tydelige over for, hvad det er for opgaver, familien skal tage sig af. De skal blive ved med at gøre det, som de altid har gjort, mens den ældre boede i egen lejlighed. For eksempel er det ikke en del af servicetilbuddet på plejecenteret at tage de ældre til læge eller tandlæge, og skal vi gøre det, går tiden fra selve plejeopgaven. Men det er en svær diskussion for vores medarbejdere at tage med de pårørende, og jeg vil gerne hjælpe dem, for jeg kan høre, at de har et problem, og at der er nogle pårørende, der ikke opfører sig helt så pænt, som vi kunne ønske os, forklarer Jens Ive.

Han er udmærket klar over, at han har fat i et tema, der kan virke kontroversielt for nogle. Det mærkede han, da han var i Berlingske før jul med samme synspunkt. Anledningen til artiklen var, at Rudersdal prøver en ny ledelsesform på ældreområdet, men værdidebatten løb med overskriften, og det fik mange læsere til at fare i blækhuset.

– Der var mange både negative og positive reaktioner. Blandt de negative var en pensioneret dame fra mit eget parti, hvis far for en del år siden havde været på kommunens plejecenter. Hende mødte jeg forleden, og da havde hun tænkt lidt mere over, hvordan det var, mens hendes far stadig boede hjemme. Dengang kom hun tre-fire gange om ugen og lavede mad og lidt rengøring. Men da han kom på plejehjem, blev det kun til en gang om ugen. Når han så hende, faldt han til ro, og hun tænkte, det gik jo meget godt. I dag kan hun ikke rigtig svare på, hvorfor hun ikke lige gik en tur med ham, men hvis nogen havde bedt hende om det, ville hun selvfølgelig have gjort det, refererer Jens Ive.

Mig-kulturen

Han har for nogle dage siden læst et citat, som han føler er ret dækkende. Det handler om, at dette årti skal være værdidebatternes årti.

– Den kultur vi har opbygget i 60’erne, 70’erne og 80’erne, danner i mine øjne grundlag for mig-kulturen. Vi fokuserer meget på os selv, og så må andre selv klare deres problemer. Men sådan skal det ikke være, siger han.

Christiansborg-politikerne kunne også efter Jens Ives opfattelse sende nogle langt mere tydelige signaler.

– Christiansborgpolitikerne er jo forfærdelige. Når de går i valgkamp, er det på overbudspolitik og ikke værdipolitik. Uanset hvor borgerlig man måtte være, er vi enige om, at vi skal tage os af dem, der ikke kan selv, og at vi har en forpligtelse over for hinanden, men vi glemmer at italesætte den. Den stærke kan også blive ramt af noget i morgen, og så er der brug for, at vi som naboer og genboer rækker ud. Mange gør det, men der er ikke en fælles forståelse af betydningen.

Og Jens Ive køber ikke argumentet om, at vi ikke har tid til omsorgen for familien. 

– Jeg ved godt, at golf tager tid, men vi har 168 timer på en uge, og kun de 38 på jobbet, så der må være tid. Min egen mor var på plejecenter i fire et halvt år, og vi var fire, min bror, jeg og vore respektive koner, som fordelte arbejdet. Det var fint og hyggeligt, og min mor var ikke nem, så det var godt, at vi var der, siger han.

Mere visionær

Jens Ive fremhæver, at der findes plejehjem i Holland, som ved indflytningen indgår en kontrakt med de pårørende om, at de skal levere seks timers indsats om måneden. Borgmesteren stiller spørgsmålet, om det kunne  være en idé for overenskomstparterne at sikre frihed gennem aftaler, og om der er brug for en bedre sikring af pårørende til handicappede.

– Nogle steder kan man lave lønudvikling, men retten til at holde fri skal også være der, og i det hele taget skal vi være mere visionære i vore overenskomster, lyder Jens Ives efterlysning.

Han mener blandt andet, at der er brug for en mere åben debat om barselsorlov og gerne med udgangspunkt i, at det er godt for børnene. Og at den måske også kunne tilpasses bedre til forældrenes behov.

– Hvorfor oplever vi i takt med bedre og bedre barselsvilkår en udvikling i retning af, at børnene afleveres tidligere og tidligere i vuggestuen. Sagt lige ud: Er det rigtigt at aflevere et syv måneder gammelt barn? Kunne vi for eksempel kombinere barsel med efteruddannelse. Jeg ved godt, at man de første seks-syv måneder af en barsel ligger vandret, men derefter kunne man måske godt læse nogle timer ved siden af. Så ville man vende tilbage til jobbet som en mere veluddannet person, og både mænd og kvinder kunne få en forståelse af, at de ikke behøver ræse tilbage til jobbet. Problemet er, at alle er så bange for, at lade deres stol stå tom.

Rudersdal Kommunes borgere er blandt de længstlevende, og mange af dem vælger at blive boende hjemme, og det er anledningen til, at borgmesteren også gerne vil diskutere boformer. 

– Vi har mange, der bor på utroligt meget plads, og hvorfor bruger vi ikke de ekstra kvadratmeter til at bo sammen med familien. Hvorfor flytter den gamle far eller mor ikke ind? I forhold til de sydeuropæiske lande har vi ikke den forståelse af at samles i familien, men den samfundsudvikling, vi ser, kommer måske til at kræve et nyt syn. Der er vildt gang i seniorbofællesskaberne i dag, og vi skal også se på familiefællesskaberne, siger han.

Og så er interviewet fremme ved spørgsmålet om, hvordan vi får råd, og hvordan vi får personale nok til den pleje, det offentlige trods alt skal levere til mange flere fremover?

Jens Ive forklarer, hvordan ældreområdet hidtil har været finansieret af et faldende børnetal, men den leg kan man kun have en gang, så der skal trods alt skaffes nogle penge til det kommende ældreboom.

– Jeg tror ikke, at det bliver et problem med finansieringen. Det må vi finde ud af, og folk betaler topskat og gør det gerne, slår han fast.

Guleroden frem

Hvad angår medarbejderne, kan vi ifølge Ive lære af hollænderne, som har haft en eksplosiv befolkningsudvikling.

– Vi kunne bare fordoble vores indbyggertal, og vi kommer til at hente arbejdskraft i for eksempel Sverige. Vi vil ikke kunne klare os uden. Rudersdal har allerede en del medarbejdere, der kommer fra Sverige hver dag, og de gør det godt, konstaterer borgmesteren.

For andre faggrupper for eksempel ingeniører afspejler det sig i lønnen, når der er mangel på dem. Men den mekanisme, mener Jens Ive ikke umiddelbart, vil komme i spil på sosu-området.

Han kan ikke se for sig, at sosu’erne nedlægger arbejdet for at få mere i løn. Til gengæld ser han gerne, at efteruddannelse kunne bane vejen for mere løn.

– Men med fare for at blive misforstået, er det fagforeningerne, der skal være med på, at vi skal have et lønsystem, hvor der godt må være en gulerod for den enkelte, og hvor alle ikke behøver at få det samme i løn, siger han.

Her får borgmesteren lige kort nævnt kommunens udviklingsprojekt i ældreplejen, hvor målet er en højere grundnormering, mod at medarbejderne tager mere ansvar og får mere medbestemmelse, samtidig med at de laver deres egen interne vikardækning ved sygdom. 

– Det er et ledelsesprojekt, og det er en succes på alle parametre, siger han. • sib@kl.dk