Filmstriben bevaret i København
tekst Thomas Kokholm Nielsen
På et møde i kultur- og fritidsudvalget i København i dag onsdag besluttede politikerne at omgøre beslutningen de tog i januar om at opsige abonnementet på filmstreamingtjenesten Filmstriben. Den ville have betydet, at borgerne i København som de eneste i landet ikke længere ville kunne låne det særlige udvalg af film på den fælleskommunale portal.
– Vi har nu besluttet at bevare det tilbud, som københavner har kendt. Det fortsætter som hidtil, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (AL) efter mødet.
Forkert oplyst
Hun forklarer holdningsskiftet med, at den første beslutning var baseret på forkerte oplysninger.
– Vi har ændret holdning, fordi de tal og den måde sagen var oplyst på fra forvaltningen i første omgang var decideret forkert. Filmstriben var langt mere populær, end vi først havde fået oplyst. Vi havde fået at vide, at der kun var omkring 50.000 udlån. I virkeligheden er det godt 220.000 udlån. Det er en markant forskel, siger Franciska Rosenkilde.
Indstillingen, der lå til grund for udvalgets behandling af sagen den 30. januar 2020, indeholdt to konkrete fejl. Den ene fejl var, som kultur- og fritidsborgmesteren påpeger antallet af udlån. Antallet af lånte film var opgjort til 53.431. Det tal var imidlertid antallet af unikke brugere, mens det korrekte antal lånte film var 228.479. Den anden fejl var, at det var angivet, at langt de fleste brugere ser en enkelt film om året. Forholdet er imidlertid, at 16.863 brugere ud af 53.431 unikke brugere kun ser en enkelt film om året.
Forstår kritikken
Det vakte vild furore i kultur-, film- og bibliotekskredse, at landets største kommune ville træde ud af fællesskabet med henvisning til at man i stedet ville satse på e-bøger og lydbøger. Borgerne, de der havde råd, ville i stedet være overladt til de kommercielle filmtjenester som Netflix. Kritikken gik på, at kommunens politikere øjensynligt var ligeglade med, at Filmstriben har et helt andet indhold af smalle film og kortfilm.
Den kritik er kultur- og fritidsborgmesteren sådan set enig i.
– Det er det, der er konklusionen nu. Og jeg mener også personligt politisk, at selvom bibliotekerne selvfølgelig har hovedfokus på litteratur og på formidling af litteratur og efterkommer efterspørgslen på e-bøger og lydbøger, så skal det ikke gøres med ressourcer, der kommer fra at lukke Filmstriben. Det er dumt at redde den ene succes med at lukke den anden succes, siger Franciska Rosenkilde.
Det blev tydeligt fra den første behandling til den anden behandling, at der fortsat er brug for Filmstribens særlige udvalg af film.
– Vores første motivation, der var at styrke læselysten, er stadig intakt. Det skal bare ikke ske på bekostning af Filmstriben. Jeg vil også sige, at det er indenfor rammen af biblioteket som dannede kulturinstitution, at man har et gratis filmtilbud til københavnerne med en smallere og mere kunstnerisk profil, end dem man møder på de kommercielle streamingtjenester og kanaler, siger Franciska Rosenkilde, der også understreger, at det er vigtigt, at alle indkomster har adgang til filmtilbud.
– Det er også et signal til det danske filmiljø, at man er interesseret i det kunstneriske og det smalle, siger Franciska Rosenkilde.
Fælleskommunal tjeneste
Filmstriben er ejet af DBC – Dansk Bibliotekscenter, der igen er ejet af kommunerne gennem KL. Indtil januar i år ejede staten 39 procent og KL 61 procent. Ved årsskiftet overtog KL hele ejerskabet. tkn@kl.dk
Artiklen er rettet 4. marts 2020.