Rigide regler spænder ben for grønnere fjernvarme

Haveaffald er en både billig og klimavenlig kilde til fjernvarme. Alligevel ser et nyt værk i Sorø ud til at blive et af ganske få. Ubegribeligt, lyder det fra forsker og fjernvarmebranchen.

tekst Mads Brandsen

Begejstringen var stor, da Sorø Fjernvarme, som er en del af AffaldPlus, først i januar kunne præsentere sit nye, grønne fjernvarmeværk. 

Som et af de få i landet kommer værket, der opføres af danske Dall Energy, først og fremmest til at blive fyret med bioaffald fra lokale haver og parker. 

– Vi glæder os over at kunne bruge lokale energiressourcer. Det betyder, at når vores borgere afleverer grønt affald på genbrugspladsen, får de det tilbage som varme i radiatoren. Sådan kan vi levere klimavenlig CO2-neutral varme, sagde energichef Ole Andersen fra AffaldPlus i en pressemeddelelse.

Samtidig sparer gennemsnitsparcelhuset på 130 kvadratmeter 3.748 kroner om året i forhold til det nuværende værk, der fyrer med naturgas.

Men værket i Sorø vil foruden et i Sindal være et af de eneste af sin slags herhjemme, når det står færdigt i 2021. Det skyldes, at den såkaldte projektbekendtgørelse blev ændret for et års tid siden.

Dog er der mulighed for, at eksisterende værker omlægger, så de delvist fyres med haveparkaffald.

Af projektbekendtgørelsen fremgår det, at man kun må bygge et anlæg, der fyrer med haveaffald, hvis det kan bevises, at det bliver 1.500 kroner billigere pr. husstand end et anlæg med en varmepumpe. 

Hovedrystende

Da haveaffald er en meget billig energikilde, kan det sagtens lade sig gøre. Og dog. For i beregningen må man ikke bruge prisen på haveaffald, men i stedet prisen på flis. Selv om man har tænkt sig at fyre med haveaffald.

Indkøbsprisen på flis er markant højere, og dermed kan man reelt ikke lave en beregning, hvor et haveaffaldsfyret værk er det økonomisk mest fordelagtige.  

Det er hovedrystende, mener man hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme. 

– Som den eneste branche overhovedet har vi en projektbekendtgørelse. Her er nogle beregningsforudsætninger, der laves om to gange årligt. Man kunne så tro, at man bare skal følge forudsætningerne, men nej. Man skal også vise, at projektet har en positiv samfundsøkonomi, og her får man hurtigt problemer. For så snart man skifter brændselstype til noget uden afgift, mister staten indtægten ved afgifterne, og så er det ikke godt for samfundsøkonomien, forklarer udviklingschef Kim Behnke.

Det er netop kravet om positiv samfundsøkonomi, der gør det problematisk, når naturgasforsynede områder lægges om til fjernvarme.

– Med al den snak, der er om klima, kunne man forvente, at staten ville modernisere de regler, der altid fører til, at naturgas er den bedste løsning. Sådan er det ikke gået, konstaterer Kim Behnke.

I stedet for kun at satse på biomasse som for eksepel haveaffald vil man fra statens side hellere have varmepumper. De er dyre, og dermed ryger muligheden for at nå frem til et regnestykke, hvor forbrugerne slipper 1.500 kroner billigere.

Alle teknologier må i brug

Seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet Simon Skov har forsket i netop biomasse, og han er helt på linje med Kim Behnke. 

– Biomasse får mange hug, og det er ubegribeligt. Vi har ikke plads til, at alle mulige forskellige og gode teknologier spænder ben for hinanden. Alle teknologier skal i brug, hvis vi skal nå målet om at reducere vores CO2-udledning, siger han og fortsætter:

– Vi vil af med fossile kilder og nedbringe vores CO2-udledning. Alle varmekilder, der bygger på biomasse, er CO2-neutrale. Derfor bør vi bruge dem sammen med andre gode energikilder. Der er ikke én løsning, der kan bringe os op på 70 procents CO2-reduktion. Det bliver en kombination. 

Det attraktive ved haveaffaldet er også, at der er bjerge af det. Man anslår, at der samlet set i landets kommuner er en million ton biomasse. Meget af det bliver komposteret, men det er ikke videre fornuftigt set med CO2-briller, forklarer Simon Skov.

– Under kompostering lukkes en masse CO2 ud i atmosfæren. Det er CO2-neutralt, fordi det svarer til den CO2, planterne i sin tid optog, da de voksede. Men vi kan lige så godt udnytte cyklussen ved at forbrænde haveaffaldet og få energien ud af det. Det udleder samme mængde CO2 til atmosfæren.

Decideret dumt

Direktøren for Dall Energy, Jens Dall, satser nu på udlandet frem for Danmark i erkendelse af, at det ikke længere er muligt at opstille et scenarium, hvor et haveaffaldsfyret værk er billigst.

– Vi skal nok klare os. Det er bare synd for forbrugerne og klimaet, at varmen bliver dyrere og mindre miljøvenlig. Det klinger hult, siger han og påpeger, at omstillingen af elproduktionen herhjemme endnu ikke er nået så vidt, at al el er grøn.

– Der vil være mange år endnu, hvor elforbrug belaster klimaet. Derfor er det jo decideret dumt at ændre fjernvarmeforsyningen, så den mange steder bruger el. Det er, som om alle kan se det her problem, men ingen vil gøre noget ved det, siger Jens Dall.

Tilbage hos Dansk Fjernvarme peger Kim Behnke på paradokset.

– Vi skal have nedbragt CO2-udledningen. Det er godt nok svært, når Finansministeriets beregninger spænder ben. Det er behovet for indtægter fra naturgassen, der
er styrende for, hvad der kan investeres i, siger Kim Behnke, der kender det politiske spil som tidligere folketingsmedlem.

Han vurderer, at der kun venter flere slagsmål forude, når klimahandlingsplanen skal laves.

– Vi lever lidt i dilemmaernes paradis. Man vil gerne være meget grøn, men samtidig vil man gerne have afgifterne, der ligger på forskellige typer brændsler. Man er nødt til at lade ord følge af handling her, for hvis hele boligopvarmningen omstilles, kan den bidrage med 43 procent af det, der skal hentes de næste ti år. • mdbr@kl.dk