Socialrådgivere trænger til mere praktik

Nyuddannede socialrådgivere slår sig på mødet med virkeligheden og har svært ved at indfri forventningerne. Derfor mener Høje-Taastrup Kommune, at der skal mere praktik ind i uddannelsen.

tekst Sidsel Boye

På chefgangen i Høje-Taastrup er der en lurende frustration over, at nyuddannede socialrådgivere er alt for dårligt klædt på til jobbet ude i kommunerne, og derfor vil kommunen gerne have en konstruktiv debat om kvaliteten af den nuværende uddannelse.

##ContentBoxStart##255982##ContentBoxEnd##

– Vi har prøvet at komme i dialog med socialrådgiveruddannelserne, men vi mener, at der for alvor er brug for en diskussion om, hvad det er, vi uddanner socialrådgivere til, siger centerchef for borger og arbejdsmarked Henrik Dons Christensen.

Sammen med konstitueret jobcenterchef Michael Wittendorff og direktør Charlotte Markussen har han et helt konkret ønske til socialgiveruddannelsen, og det er, at den skal være mere praksisnær, og at der skal være flere praktikforløb fordelt over uddannelsestiden i stedet for ét større relativt sent.

– Som socialrådgiver skal man både kunne lovgivningen og det relationelle, men udfordringen er lidt, at de kommer fra uddannelsen og kan ingen af delene godt nok. Hvis de for eksempel kunne det relationelle, kunne vi klæde dem på med det, de mangler. Man skal ind og arbejde på flere parametre. Derfor tænker jeg, at det ligger lige for at få dem mere ud i praktik ligesom på læreruddannelsen, og det skal være i en kommune og ikke hos Blå Kors, selv om de gør et fint arbejde, siger Michael Wittendorff.

Det store gab

Henrik Dons Christensen ser en accelererende udvikling: 

– Uddannelsen starter faktisk først, når vi får de unge socialrådgivere ud i job. Vi piver ikke, og det er især Michaels fortjeneste, at vi er lykkedes rigtig godt med at rekrutter nyuddannede og få dem skolet og lært op. Men faktum er også bare, at det er et gigantisk arbejde. Og det, synes vi, er vigtigt at få sat et spotlight på, siger han.

Han oplever er et gab mellem virkeligheden og de unges opfattelsen og forventningerne til, hvad det vil sige at arbejde på velfærdsområde.

– De unge skal ikke kun kunne tage dialogen. De skal også kende lovgivningen og have en forståelse af rammen for deres arbejde og den stigende mistillidsdagsorden med jobcenter-gakgak i Ekstra Bladet. Det kan godt være hård drømmeknusning, når man som ung kommer ud for at redde verden. Så her er brug for lidt realitetsjustering.

Charlotte Markussen tror, at flere myndighedsområder som social, handicap, ældre, sundhed, børn og unge oplever det samme som de to beskæftigelsesledere.

– Men der er også i dag et klart større krav til, hvad folk skal kunne. Jeg har fornøjelsen af at sidde i et dialogforum sammen med KL og Ankestyrelsen, og man kan mærke, at Ankestyrelsen tror, at socialrådgiverne primært skal være dygtige jurister. Og ja, der også et større fokus på at overholde regler i forhold til sagsfrister og retssikkerhedsperspektiv. Det betyder noget for den måde, man arbejder på. Det er en del af det, men de skal også være dygtige til at snakke med borgerne, siger hun.

Velkommen til forsiden

I lyset af den verserende sag på Frederiksberg om kommunens håndtering af børnesager må Charlotte Markussen konstatere, at socialrådgiverfaget også godt kan være hårdt.

– Det er et hårdt og sensitivt fag og svært at navigere ordentligt i det, for der kommer sager indimellem, og derfor findes der også Ekstra-Blads-kampagner, facebook-grupper, som ”i klemme i jobcentrene”, og det gør der jo, fordi der desværre ind imellem også er historier om nogle folk, som har haft nogle oplevelser, der ikke var så gode, og det må man jo tage på sig, siger hun. 

Centerchef Henrik Dons Christensen var i Danske Kommuner med kritik af socialrådgiveruddannelsen i 2015, mens han var arbejdsmarkedschef i Faaborg-Midtfyn. Også den gang handlede kritikken om uddannelsens forhold til virkeligheden. •  sib@kl.dk