Lungesygdom spredes geografisk skævt
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Det anslås, at 5.500 danskere hvert år dør af KOL. På bare 10 år er antallet af 65+ årige med den kroniske lungesygdom KOL steget fra 103.000 til 127.725, og det har store konsekvenser for den enkelte, som bliver hyppigere indlagt og kræver øget pleje. Den forsnævrer luftvejene og nedbryder lungevævet langsomt over årene og fører til åndenød, pibende eller hvæsende vejrtrækning, hoste og hyppige luftvejsinfektioner.
Sygdommen rammer dog geografisk skævt i landet, viser en ny opgørelse fra KL’s Nyhedsbrev Momentum. For mens det i 20 kommuner er hver ottende eller flere af de 65+ årige, der har fået diagnosen KOL, så drejer det sig i andre kommuner om mindre end 10 procent. Ser man på et kommunalt Danmarkskort, er det især i de københavnske omegnskommuner, Vestsjælland og Nordvestjylland, at koncentrationen er størst.
##ContentBoxStart##256011##ContentBoxEnd##
Krævende opgave
Det stigende antal borgere med KOL er en udfordring for kommunerne. Gladsaxe er en af de kommuner med største andel per indbygger. Her har hele 12,5 procent af borgerne på 65 år og opefter diagnosen KOL. Det kan mærkes, fordi det er borgere med mange problemer, og de svært ramte udgør i sig selv en stor plejeopgave. Det forklarer Charlotte Holm, daglig leder for sygeplejerskerne i hjemmeplejen og Center på Kildegården i Gladsaxe Kommune.
– Et er de problemer, der er relateret til de respiratoriske problemer, hvor hjælp til medicin og psykisk støtte i forbindelse med angst er fremherskende, men de har også ofte ernæringsmæssige problemer og mobilitetsproblemer. De er ofte hæmmet af at veje for lidt deres vægt, at røre sig for lidt og ikke at kunne kan så meget. Så de er en relativ tung hjemmeplejeopgave med lidt for hyppige indlæggelser, siger Charlotte Holm til Momentum.
Kommunen forsøger derfor også at motivere borgerne med KOL til at indgå i et KOL-og træningsforløb.
En tidligere analyse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at borgere med KOL i gennemsnit har dobbelt så mange kontakter til almen praksis og ambulante sygehuskontakter som borgere generelt og godt tre gange flere sygehusindlæggelser. Samtidig har en fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed af antallet af årlige ambulante besøg relateret til KOL vist, at der vil ske voldsom stigning fra 1,2 besøg i 2015 til 2,2 millioner besøg i 2030.
Telemedicin hjælper
Ønsket om at skabe bedre livskvalitet for borgerne med KOL og sænke antallet af indlæggelser var baggrunden for, at de nordjyske kommuner, praktiserende læger og Region Nordjylland i 2012 gik sammen om projekt TeleCare Nord, hvor en fælles telemedicinsk indsats skulle hjælpe borgeren og nedsætte antallet af indlæggelser. Det lykkedes så godt, at det ikke blot blev implementeret i driften i Nordjylland, men skal udrulles til hele landet.
Borgeren får et telekit med hjem, som består af en tablet og et blodtryksapparat, en iltmætningsmåler og en vægt. De sender målinger og svar på et spørgeskema til en sygeplejerske enten i kommunen eller på hospitalet, som kan følge med i udviklingen og skride ind, hvis det går den forkerte vej.
– Men det handler i lige så høj grad om at geare borgerne til at forstå deres egen sygdom og begynde at handle, før sygdommen er blusset så meget op, at den bliver hospitalskrævende, siger Helen Houmøller Rasmussen, vicekontorchef i TeleCare Nord til Momentum.
Den kommunale sygeplejerske oplærer borgeren i, hvordan de skal forstå sammenhængen mellem målingerne og deres kost, rygning, motion med mere, og hvad de kan gøre ved det.
Der er brug for en plan
Aarhus borgmester og KL-formand Jacob Bundsgaard (S) glæder sig over de positive resultater ved brugen af telemedicin. Han mener dog også, at det er påkrævet, at regeringen snarest kommer med en ambitiøs plan for, hvordan en styrkelse af det nære sundhedsvæsen kan afhjælpe det pres på sundhedsvæsenet, som det stigende antal ældre og borgere med kroniske lidelser giver.
– Vi har et stærkt og højt specialiseret sygehusvæsen. Men hvis der også i fremtiden skal være luft til at give borgerne specialiseret behandling, bliver vi nødt til at se på, hvad det er, vi tilbyder borgere med kronisk sygdom. Vi skal satse langt mere på at hjælpe borgerne til selv at mestre deres kroniske sygdomme, og vi skal kaste et kritisk blik på, hvilke kontroller og behandlinger borgerne skal have og i hvilket regi, det skal ske. Vi kan ikke bare fortsætte som i dag, hvis sundhedsvæsenet skal kunne håndtere alle de borgere, som får en kronisk sygdom i årene frem, siger Jacob Bundsgaard. tkn@kl.dk