Kommuner skal have hjælp med normeringer
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
En ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – viser, at der er meget store forskelle på personalenormeringerne på de enkelte kommunernes plejecentre.
Især på nattevagterne er der en forskel på op mod 400 procent, hvor der på et plejehjem i en kommune kan være otte beboere per medarbejder mens der på et andet plejehjem i en anden kommune kan være helt op til 41 beboere per medarbejder.
Torben Klitmøller Hollmann, der er sektorchef i FOA, mener, at staten skal hjælpe de kommuner, der er mest pressede på normeringerne på plejehjemmene.
– Mange kommuner er hårdt pressede. De har de senere år overtaget mange opgaver fra regionerne. Det er sket uden nogen form for kompensation. Christiansborg bliver nødt til at hjælpe kommunerne og prioritere ældre- og plejeområdet højere. Kommunerne kan ikke klare det alene, siger Torben Klitmøller Hollmann.
Ifølge FOA er medarbejderne på plejecentrene også blevet mere pressede af en ændret beboersammensætning på plejecentrene.
– Der er sket en udvikling over de seneste år, hvor ældre borgere skal blive længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har langt mere behov for pleje, omsorg og egentlig sygepleje end førhen. Der er tale om langt mere udfordrede borgere end tidligere, som ofte er ramt af flere sygdomme samtidig og det kræver, at man normeringsmæssigt er nok til de mange opgaver, siger han.
Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, vil tage skridtet videre end blot at få flere penge fra Christiansborg til kommunerne. Han efterlyser en national standard.
– Vi kræver nationale standarder, som gør, at plejen er ens uanset, hvor vi bor. Folk skal føle, at de har noget at holde sig til. Det har de ikke i øjeblikket. Og det skal ikke være vores postnummer eller tilfældigheder, der afgør, hvilken hjælp og omsorg, vi kan få, siger Bjarne Hastrup i en pressemeddelelse.
FOA’s Torben Klitmøller Hollmann mener ikke, at kommunerne skal underlægges alt for faste regler.
– Jeg går ikke ind for minimumsnormeringer. Men der kan udarbejdes nogle kliniske retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, der kan bruges som en fagligt sat standard som medarbejderne skal følge, siger han. masp@kl.dk