Nationale test bliver frivillige for de fleste
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Forligspartierne har lavet en aftale om, at der inden udgangen af året skal indgås en aftale om, hvordan et nyt evalueringssystem for skolerne skal se ud. Det betyder ikke, at et nyt system er klar ved årsskiftet, men partierne er enige om, hvordan det nationale testsystem skal fungere frem til et system er på plads.
Børne og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S) præsenterede aftalen fredag formiddag, sammen med ordførerne fra de øvrige partier.
– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har sat de nationale test i bero. Vi har en aftale om, at vi inden nytår indgår en aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. De tyve procent fagligt mest udfordrede skoler skal fortsat lave de nationale test, mens det for de øvrige bliver det frivilligt, indtil et nyt system er klart, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
De nationale test, der blev indført i 2010 har været stærkt omdiskuteret og en ny rapport fra Vive konkluderede, at de nationale test var upræcise på elevniveau. Fra lærerside har det været kritiseret, at testene ikke fungerer efter hensigten som pædagogisk redskab. Til gengæld kan det være et godt styringsredskab for skoler og kommuner.
Overgangen til det nye
For dette skole år 2019/2020 betyder aftalen, at skolerne får mulighed for ikke at gennemføre de nationale test i udvalgte fag eller alle fag og klassetrin. De 20 procent af skolerne, som klarede sig dårligst i dansk og matematik ved afgangseksamenerne i 9. klasse skal dog fortsat gennemføre de nationale test.
Derudover gennemfører et repræsentativt udsnit af landets klasser de nationale test, så det er muligt at følge det faglige niveau på nationalt og kommunalt niveau. Skolerne vil ikke orientere forældrene om den enkelte elevs resultat, medmindre forældrene aktivt beder skolen om det.
For skoleåret 2020/2021 og frem til et nyt system er udviklet vil Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører mindre forbedringer af det eksisterende testsystem. De obligatoriske nationale test - det vil sige ikke stikprøvebaseret, men heldækkende som i dag - gennemføres fra dette skoleår, og frem til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft. Forbedringerne skal gøre testene mere retvisende på elevniveau.
Kan tage tre til fem år
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kan ikke sige, hvornår det nye evaluerings- og bedømmelsessystem kan være klar, kun at aftalen om det skal indgås i år.
– Vi kalder ikke barnet noget, før det er lavet, sagde ministeren, på spørgsmålet om det stadig skal hedde ”Nationale test”.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forklarede, at det kan tage flere år at udvikle et nyt system.
I aftalen står, at regeringen inden sommeren 2020 vil fremlægge et forslag til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, som kan være udgangspunktet for videre forhandlinger. Det nye evaluerings- og bedømmelsessystem skal skabe gennemsigtighed for forældre og elever i forhold til elevens faglige standpunkt, understøtte det pædagogiske arbejde i klasseværelserne, give et styringsmæssigt indblik i skolernes faglige formåen samt et ledelsesmæssigt indblik i lærernes undervisning, lyder det i aftalen
– For Venstre er det vigtigt, at vi får et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. VIVE-rapporten har vist de nationale test ikke er præcise nok. Det er et godt styringsredskab, men ikke godt pædagogisk redskab for lærerne. Med aftalen sikrer vi, at der ikke bliver et hul mellem det gamle og det nye system, sagde Venstres børneordfører Ellen Trane Nørby ved præsentationen.
Også SF’s ordfører Jacob Mark er tilfreds.
– For de fleste skoler bliver det nu frivilligt at bruge de nationale test. Milepælen for SF er, at vi skal have et nyt system. Det bliver et pædagogisk redskab, der bliver udviklet sammen med lærerne. Og det er vigtigt, at vi ikke længere sender en kuvert hjem til forældrene, som de ikke forstår, sagde Jacob Mark.
KL klar parat
I KL hilser man aftalen velkommen.
– KL bakker op om den politiske aftale om de nationale test. Der er behov for at håndtere de udfordringer med de nationale test, der er blevet identificeret. Men vi har samtidig brug for at kunne følge udviklingen i det faglige niveau over tid – både for eleverne, skolerne og kommunernes skyld, og det kan vi med denne løsning. For en evalueringsramme skal kunne bidrage til at identificere de kommuner, skoler og klasser, hvor der er behov for en understøttende hånd, siger Thomas Gyldal Petersen (S), Herlevs borgmester og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Han ser frem til at alle interessenter i Folkeskolen, nu skal være med i udviklingen af det nye system.
– KL ser frem til den inddragende proces inden sommer, hvor alle parter omkring folkeskolen i fællesskab kan få drøftet, hvordan vi kan få udviklet et nyt fælles evalueringsredskab, men vi har også travlt, hvis der inden sommer skal ligge et forslag til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, siger han.