De små tegn viser, hvornår noget er på vej
tekst Sidsel Boye
Når en frustreret tiårig i afmagt kaster en skovl efter sin pædagog, så er det selvfølgelig umiddelbart udtryk for, at barnet har nogle svære personlige og måske også sociale problemer, som det skal have hjælp til at få styr på. Og den vinkel har ofte været den oplagte indgang, når barnets sag er dukket op i en kommunal familieafdeling.
Men når en pædagog bliver udsat for slag af en frustreret tiårig, er det også samtidig vold mod en offentligt ansat og derfor en kriminel handling, og det perspektiv er rykket længere op på dagsordenen i kommunerne i løbet af det seneste års tid.
Det vurderer Lena Vinding Schönbucher, som er myndighedsleder for Børn og Familie i Tønder Kommune. Anledningen er, at det er godt et år siden, at de 16 nye og noget omdiskuterede ungdomskriminalitetsnævn blev indført med det formål at gribe mere konsekvent ind over for kriminalitet begået af børn og unge i 10-17-års alderen. Hvad, der helt konkret er kommet ud af nævnenes indsats, er endnu ikke blevet evalueret, men Lena Vinding Schönbucher, som har siddet med som sin kommunes repræsentant i nævnet, vil godt dele de erfaringer, som hun har fra Tønder med de foreløbigt ti sager, som dækker hele aldersgruppen.
Og hun er overvejende positiv i sin vurdering af nævnet, hvor hun har siddet sammen med repræsentanterne for politi og domstol. For her har hun mødt en anden faglighed og fået noget ny brugbar viden ud af samarbejdet.
##ContentBoxStart##256189##ContentBoxEnd##
– I Tønder Kommune har vi ikke været vant til at vurdere så specifikt på, om noget var kriminelt, og om noget falder ind under de forskellige straffebestemmelser. Det har mere været et af flere elementer, og det kunne godt drukne lidt i de sociale problemstillinger. Men med arbejdet i ungdomskriminalitetsnævnet er vi blevet bedre til at tænke forebyggelse ind på et tidligere tidspunkt og se små tegn på, hvornår noget er på vej. Det giver en øget opmærksomhed, og det er med til at forhindre, at vi overhovedet får sager, og der har ikke været begået ny kriminalitet i de ti sager, vi har haft. Det er et positivt tegn, siger Lena Vinding Schönbucher.
Hun tror også, at det har skærpet hendes blik for betydningen af forebyggelse, at der i stigende grad er nultolerance over for vold mod offentligt ansatte, og at flere sager bliver anmeldt.
– Hvis man italesætter det fra første færd, at sådan en adfærd kan medføre politianmeldelse, så kan det åbne op for, at vi kan tilbyde hjælp. Men der er også en udfordring, for er 10-12-årige altid i stand til at konsekvensberegne en handling, de begår i affekt? Og hvis de bliver meldt til politiet, så kan det opleves ret voldsomt for de helt unge. Tidligere tror jeg måske ikke, man altid anmeldte, når børn var voldelige. Man så det mere som en reaktion og som noget, man som pædagog skulle kunne rumme, siger Lena Vinding Schönbucher.
Hun har et solstråleeksempel fra sit nævnsarbejde, hvor en ung mand fik sig en forskrækkelse, som fik ham til at ændre kurs.
– Den unge mand var på vej ud i den forkerte retning, og da han i løbet af kort tid kom i nævnet for anden gang, fik han en aha-oplevelse, som han tog alvorligt, og som overbeviste ham om, at det ikke lige var den måde, han ville leve sit liv på.
Kort proces
Det er Ungekriminalforsorgen, der fører tilsyn med de unge, der har fået en foranstaltning i Ungdomskriminalitetsnævnet, og Lena Vinding Schönbucher roser den model.
– Der er virkelig handling og konsekvens bag kontrolindsatsen, og det er godt, at der er hånd i hanke med, at de planer, der er lagt, bliver overholdt. Desuden kan nogle af de lidt mere erfarne unge godt blive lidt systemtrætte i forhold til den kommunale pædagogik. En anden fordel ved selve nævnet er også, at det går hurtigere, og opfølgningen er mere tæt, hvor det før kunne være en meget langsommelig proces at skulle i retten med en sag. Og som kommune har vi ikke tidligere haft nogen sanktionsmuligheder for dem under 15 år, siger hun.
Lena Vinding Schönbucher har også nogle forbedringsforslag på baggrund af det første års erfaring med nævnene.
##ContentBoxStart##256190##ContentBoxEnd##
For eksempel er tidsfristerne for kommunerne til at komme med forslag til foranstaltninger for korte.
– Arbejdet er meget ressourcekrævende, og når man får en ny sag, trækker man en rådgiver ud af alle andre opgaver. Vi kunne godt tænke os lidt mere tid og mere kvalitet i det forberedende arbejde og tid til at finde nogle andre former for tilbud, siger hun. Og hun fremhæver vredeshåndtering, som er et af de gode værktøjer, som nævnene har bragt på banen.
Hun mener også, at man bør overveje, om børn nødvendigvis altid er på vej ind på en kriminel løbebane, blot fordi de har handlet i affekt som tiårige og måske ikke rigtig selv ved, hvad deres frustration handler om.
– Måske har de mere brug for en pædagogisk indsats. Her kunne der godt være plads til et skøn, så vi sikrer, at vi bruger ressourcerne rigtigt. Det samme gælder de 15-17-årige, der er meget svagt begavede og ikke er i stand til at konsekvensberegne eller affektregulere. Her kunne man ønske, at kommunerne havde en længere frist til at få vurderet, hvilken indsats de har brug for. Nogle børn og unge er så dårligt fungerende, og det er deres forældre også.
Den gode stemning
Kritikerne har været bekymrede over, at børn helt ned til 10 år har skullet deltage i et domstolsagtigt nævnsmøde, men Lena Vinding Schönbucher oplever i sin politikreds, at dommerne har gjort et godt forsøg på at sikre den gode stemning.
– Jeg synes faktisk, at de gør noget ud af, at de ikke er der for at dunke nogen oven i hovedet, men for at hjælpe og for at undgå, at nogen havner i den rigtige ret på den anden side af gangen. Men jeg har hørt, at nogle af de små synes, det er svært at sidde der over for autoriteterne, og at de bliver kede af det. Men familien er med, og de er omgivet af tryghedspersoner og dem, der står dem nærmest, siger hun.
Personligt har hun været mest bekymret for, om der ville være stor modstand hos børn og forældre, når det gjaldt tilsynssamtalerne hos Ungekriminalforsorgen. De kræver nemlig, at forældre og børn tager fri og kører til et af de fire kontorer. For Tønders vedkommende til Kolding.
– De unge skal have fri fra skole, og forældrene skal have fri fra arbejde, og der har vi oplevet noget modstand, men i praksis bakker forældrene op og kommer afsted, og man skal heller ikke kimse ad den effekt, det har, at forældrene kommer lidt på banen, siger Lena Vinding Schönbucher. • sib@kl.dk