Eleverne fatter en brik

Det er ikke kun matematikken, der er i fokus, når indskolingen på Herlev Byskole bruger skakbrættet i matematiktimerne. Dansk Skoleskaks læringskoncept SKAK+MAT gør eleverne bedre til matematik og giver skolens børn - der har mange forskellige nationaliteter - et fælles sprog og en tydelig struktur.

tekst Frederik Overby Vinding

– Hvordan er det nu, at bonden kan bevæge sig?

På et splitsekund ryger et hav af hænder i vejret med pegefingrene ivrigt strittende mod loftet. Det er fredag formiddag, og en af tredjeklasserne på Herlev Byskole skal have ugens sidste time inden weekenden. Klassens matematiklærer Tina Ebbesen, der har stillet spørgsmålet, peger på en elev, der får ordet.  

– Bønderne er friske om morgenen, lyder svaret, der bliver mødt med anerkendende nik fra de andre elever.

##ContentBoxStart##256177##ContentBoxEnd##

Eleven henviser til, at i skak må bonden på sit første træk rykke to felter frem i stedet for et. På skolen arbejder børnene med SKAK+MAT-konceptet hver uge i én af de cirka fem matematiktimer. Konceptet, hvis navn er en afkortning af skak og matematik, og samtidig det, man siger, når man har overvundet sin modstander, er udviklet af Danske Skoleskak som en måde at styrke børns matematiske evner. 

Konceptet bygger på skak og spillets grundregler, men udspiller sig som ”minigames”. Det er små opgaver med få brikker i forskellige opstillinger. For ikke at overvælde eleverne lærer de kun én brik ad gangen, der hver har en lille huskeremse ligesom bonden.

– Undervisningsmaterialet er struktureret efter matematikprogression. Når først børnene har lært brikkerne at kende, så er det statistikker, sandsynlighed, ligninger og brøker, der styrer, hvad man går frem efter. Så reelt set er det et matematikmateriale, der bruger skak som sit omdrejningspunkt, siger Mikkel Nørgaard, der er læringschef i Dansk Skoleskak.  

Diamonds are forever

I tredje klasse på Herlev Byskole har eleverne arbejdet med SKAK+MAT siden efteråret sidste år. På den tid har de lært om bonden og tårnet, der udgør to ud af spillets i alt seks unikke brikker. Tina Ebbesen står ved den interaktive tavle og fortæller klassen, at de skal gå sammen to-og-to og stille brikkerne som anvist på skærmen. 

På skærmen er der vist en opstilling med fire sorte bønder i en diamant-opstilling og et tårn. ”Diamonds are forever” kan man læse i bunden af skærmen.

Udover Tina Ebbesen er Sarah Brevadt la Cour også med i klassen. De er to ud af fire matematiklærere på skolen, der lige nu arbejder med konceptet. Herlev Kommune indgik sidste år en aftale med Dansk Skoleskak om at bruge SKAK+MAT på kommunalt niveau. De blev derfor sendt på et tredages kursus hos Dansk Skoleskak for at lære at bruge konceptet. Ingen af dem har tidligere haft særlig meget erfaring med skak, hvilket, de selv tror, kommer dem til gode. 

– Vi er ret gode til at sætte os ind i elevernes tankegang. Vi er ikke skakspillere, så vi får ”aha”-oplevelserne sammen med børnene, hvilket, jeg synes, er en stor fordel. Hvis man allerede havde forudset det hele, så kan det også blive en anderledes undervisning, siger Sarah Brevadt la Cour.

Men inden holdende kan begynde at udtænke storslåede strategier på brættet, så skal der gives hånd og siges god kamp. 

Fælles sprog

Det er skik i skak at give hånd, inden man starter, for at vise gensidig respekt. Og det er ikke bare for den gode sportsånds skyld, at det bliver holdt ved lige. Det er tænkt med i konceptet for at skabe klare rammer for børnene. 

– At give hånd og sige god kamp er nogle adfærdsregler, der er universelle. Det giver en roligere skole og et roligere undervisningsmiljø, siger Mikkel Nørgaard fra Dansk Skoleskak.

Det kan de to indskolingslærere sagtens se ideen i. Børnene kan nemmere komme til at arbejde, når de har faste rammer. Derudover giver SKAK+MAT også børnene et fælles ståsted, hvilket er godt, fordi Herlev Byskole har børn fra mange forskellige nationaliteter. 

– Der er en klar og tydelig struktur, og det kan børn rigtigt godt lide. De ved præcis, hvad de skal gøre, og så er det nemmere for dem at komme til at undersøge noget. På en skole, hvor der er så mange nationaliteter, som der er her, så får de ligesom et sprog, hvor alle hverken kan mere eller mindre, siger Sarah Brevadt la Cour.

##ContentBoxStart##256178##ContentBoxEnd##

Man behøves altså ikke være utroligt langt fremme sprogligt for at være god til SKAK+MAT. Det kan ifølge Mikkel Nørgaard give nogle af de fagligt svagere børn en optur.

– Det, der også sker i en klasse, er, at nogle af de elever, der typisk har det svært, excellerer og klarer sig lige så godt som de andre. Det betyder, at der er nogle styrkepositioner der forandrer sig, så nogle af de elever, der normalt kan have det svært i skolen, de shiner med det her, siger han.

Tilbage i klassen er børnene gået i gang med dagens opgave. Flere af børnene sidder med knæene på stolene og overkroppen liggende ind over bordet for at kunne komme tættere på brættet. To drenge fra det samme hold er kommet op at diskutere, hvordan de skal rykke deres brikker for at få den sorte bonde ned på baglinjen. 

Med små hurtige træk rykker den ene dreng med brikkerne for at vise, hvordan hans strategi vil vinde. Derefter rykker han brikkerne på plads, som de stod. Selvom holdkammeraten og modstanderne godt kan se, at han har ret, så viser den anden dreng alligevel, hvordan hans strategi vinder spillet. På hver sin måde har de begge fundet en løsning på problemstillingen.

Totalt snydt

SKAK+MAT blev udviklet af Dansk Skoleskak i starten af sidste årti. Det blev rullet ud som et forsøg på en række skoler i Aarhus, hvor der også blev lavet et forskningsprojekt. Rapporten viste, at børnene, der modtog undervisning i SKAK+MAT-konceptet, forbedrede sig mere end de klasser, der ikke brugte det. 

##ContentBoxStart##256179##ContentBoxEnd##

– Noget der er unikt ved rapporten er, at den finder, at det virker lige så godt – eller faktisk en smule bedre – på drenge end piger. Det ser man stort set aldrig i skoleindsatser. Det plejer altid at være pigerne, der profiterer mest af det, siger Mikkel Nørgaard, der er læringschef i Dansk Skoleskak.

Grunden til, at børnene – og især drengene – klarer sig ekstra godt, tror Tina Ebbesen og Sarah Brevadt la Cour, skyldes, at børnene ikke tænker på SKAK+MAT som en normal matematiktime.

– Det har nok noget at gøre med, at spil ofte tænder drengene. Det er et spil med en masse læring samtidig, hvilket gør det til en rigtig god pendant til andet undervisning. De tænker, de skal lege, så de bliver jo totalt snydt, griner Tina Ebbesen. 

De mener begge, at deres elever har taget godt imod konceptet, og de er glade for den ugentlige time. 

– En af pigerne, der er meget stille, kommer altid op og hvisker, om vi skal spille skak. Når jeg siger ja, kan jeg se lysene i hendes øjne. Flere ord er der ikke fra hende, men det er tydeligt at se, at det er noget, hun glæder sig til, siger Tina Ebbesen.

##ContentBoxStart##256180##ContentBoxEnd##

Efter øvelsen er slut, bliver der spurgt, om der er nogen, der har lyst til at komme op til tavlen for at vise deres bud på, hvordan man bedst løser opgaven. Igen ryger en skov af hænder mod loftet. To par kommer op til tavlen og viser – på et stort magnet-skakbræt – hvordan de gjorde. Tina Ebbesen mener også, at fordi børnene tænker, at det er lige dele leg som læring, så er de også mindre nervøse for at komme op til tavlen.  

– De er blevet bedre til at stå og fremlægge for klassen. Der er flere børn, der gerne vil komme op og fortælle om strategierne. Det er som om, at de glemmer, at de skal fremlægge, fordi det ikke er så formelt. Man kommer bare op og fortæller om noget, man lige har undersøgt. Det er meget umiddelbart, og det hjælper nogen, fordi det fjerner præstationsangsten, siger Tina Ebbesen. •  frov@kl.dk