Kommuner nedbringer antallet af uønskede graviditeter

Flere kommuner tilbyder gratis rådgivning og prævention til unge. Håbet er, at tilbuddene kan give de unge en sund seksualitet og samtidig nedbringe antallet af både aborter og teenagemødre.

tekst Gitte Johansen

På Sygehus Lillebælt stod gynækolog Annemette Lykkebo alt for ofte med helt unge piger, som skulle have en abort, nogle gange for anden eller tredje gang. Den oplevelse fik hende til gribe fat i Fredericia Kommune og foreslå et samarbejde.

– Jeg tænkte: Det må vi kunne gøre bedre i fællesskab. Når de unge piger først kommer op på sygehuset, er de allerede havnet i en ulykkelig situation. En abort er en voldsom oplevelse, og vi vil rigtig gerne hjælpe dem, inden de når så langt, siger Annemette Lykkebo, der er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme på Sygehus Lillebælt.

Fredericia Kommune havde gennem en længere årrække oplevet både et stigende antal aborter blandt de helt unge og en relativ høj andel af unge mødre. Opfordringen til et samarbejde blev derfor modtaget med åbne arme. Initiativet blev i marts 2019 til et samarbejde mellem Fredericia Kommune, Sygehus Lillebælt og Region Syddanmark om et anonymt rådgivningstilbud til unge kaldet UngMod.

– Her fik vi samlet ressourcerne i en fælles indsats tæt på de unge. Når de unge piger får en abort, tilbyder vi dem en samtale om prævention, men tidligere var der ikke ret mange, som benyttede sig af det tilbud. Måske fordi afdelingen ligger i Kolding. I dag kan gynækologen fra sygehuset møde pigen hos UngMod i Fredericia. Det er tættere på og langt hyggeligere end sygehuset, siger Annemette Lykkebo.

##ContentBoxStart##256159##ContentBoxEnd## 

Gratis prævention

Teamet i UngMod består af en kommunal sundhedsplejerske, en sygeplejerske med særlig viden om sexologi og en gynækolog fra Sygehus Lillebælt. To eftermiddage om ugen er der åbent hus, hvor unge mellem 12 og 25 år kan komme ind fra gaden uden henvisning. De kan blive testet for kønssygdomme, få en snak om seksualitet, og ikke mindst kan de få gratis prævention. 

– Prævention er en stor økonomisk udskrivning for de unge piger. De har ikke økonomi til at give 1.200 kroner for en spiral, som virker i fem år. I stedet bruger de p-piller, som de skal betale løbende. Men p-piller er ikke altid den bedste løsning for de udsatte piger, som glemmer at tage pillerne. På klinikken vælger en del af pigerne derfor at tage imod tilbuddet om langtidsvirkende prævention som spiral eller p-stav, fortæller sundhedsplejerske og projektleder Anna Marie Miklos.

Det er endnu for tidligt at sætte tal på resultaterne, men Fredericia Kommune har allerede sat penge af til en permanent drift, når projektperioden udløber den første marts. 

– Det er lykkedes at få kontakt til de piger, der har allermest behov for støtte. De kommer med gadesygeplejersken eller med en voksen fra den institution, de bor på, og hver gang vi undgår, at en udsat ung pige får en abort eller gennemfører en uplanlagt graviditet, er det en succes. Det har afgørende betydning for resten af hendes liv, og det har stor betydning for kommunens økonomi, siger Annemette Lykkebo. 

Færre anbringelser

Fredericia har hentet inspiration i Halsnæs, der som den første kommune allerede i 2013 åbnede den første UngMod, hvor unge kunne få rådgivning og gratis prævention. Dengang lå Halsnæs højt over antallet af teenagemødre, men allerede efter det første år faldt antallet af både aborter, uønskede graviditeter og unge mødre med 30 procent.

– Det er et fantastisk koncept, og jeg har svært ved at forstå, at det ikke bliver brugt i alle kommuner. Når en udsat ung pige får prævention, betyder det færre teenagemødre, som risikerer ikke at få en uddannelse og typisk er mere udsatte for at få tvangsfjernet barnet. Hver gang vi undgår en tvangsfjernelse, sparer kommunen en million kroner om året, og det er mere, end jeg får i løn, siger Gabriela Rehfeld, der er leder af Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs og uddannet jordemoder, psykoterapeut og klinisk sexolog.

I dag har rådgivningen 700 besøg om året, og det er lykkedes Halsnæs Kommune at holde antallet af teenagegraviditeter og aborter nede. 

I stedet for dyre støtteforanstaltninger griber kommunen ind før det går galt. En tankegang som statsministeren godt kunne lære af, påpeger Gabriela Rehfeld.

– Jeg bliver ked af det, når jeg hører vores statsminister tale om, at kommunerne skal tvangsfjerne flere børn. Vi skulle meget hellere tale mere om, hvordan vi undgår, at vi kommer hen til de her anbringelser, siger hun.

I Halsnæs har kommunen tal på, at de har haft succes med at få fat i netop de sårbare unge. En samkørsel viser, at 75 procent af de unge, som har fået gratis prævention hos UngMod, også har haft en sag i kommunen.

– Vi får fat i de allersvageste unge, men det er samtidig vigtigt, at UngMod er et tilbud til alle unge, fordi de ressourcestærke trækker de andre med. Man vil gerne ind et sted, hvor man kan se, de velfungerende går ind, siger Gabriela Rehfeld.

##ContentBoxStart##256158##ContentBoxEnd##

En åben dør

Den gratis prævention giver en del af de flotte resultater, der kan måles som en nedgang i antallet af aborter og uønskede graviditeter, men det er også en måde at skabe kontakt til sårbare unge, som har andre problemer.

– Det er lettere for de unge at komme op og bede om gratis prævention end at bede om hjælp til psykiske eller sociale udfordringer. Når en ung sidder derhjemme og skærer sig i armen, skal der rigtig meget til, før de kontakter et center for selvskade. Her hos os kan de komme med p-pillerne eller et ønske om tjek for sexsygdomme som undskyldning, og så håbe på, at der er en, som spørger, hvordan de ellers har det, forklarer Gabriela Rehfeld.

Netop tværfagligheden og den åbne dør uden tidsbestilling er afgørende, hvis det skal lykkes at skabe tillid og dermed øge trivslen hos de mest sårbare unge.

– Når de unge kommer hos os, bliver de mødt med et ”Hvor er det godt, du er kommet. Hvad vil du gerne tale om?”. Hos lægen er der 10 minutter, og man må ikke tale om mere end en ting pr. konsultation, siger Gabriela Rehfeld.

Samtidig spiller det ind, at de færreste unge har lyst til at blive testet for kønssygdomme hos familielægen, hvor de var nede med mor sidste år for at få frosset en fodvorte. 

– De har ikke lyst til at tale om deres begyndende seksualitet et sted, hvor de er kommet som børn. Og det er heller ikke noget, de har lyst til at tale med deres forældre om. Det skal de heller ikke. Vi har tit travlt med, at forældre skal en hel masse, men det er jo lige præcis i vores seksualitet, at vi bliver voksne. Det skal vi ikke dele med vores forældre. Man kan være en god forælder og spørge til prævention, men man skal ikke vide i detaljer, hvad der sker i ens barns gryende seksualitet, siger Gabriela Rehfeld. 

I Fredericia kommer det ofte bag på gynækolog Annemette Lykkebo, hvor lidt de unge ved om sex og krop. Når hun får spørgsmål som: ”Drengene siger, at man ikke kan blive gravid, hvis man har sex i numsen. Er det rigtigt?”, så handler det både om at give et faktuelt rigtigt svar – men også om at tage snakken om grænser. 

– Nogle gange bliver jeg helt forskrækket over, hvor lidt de ved. Vi tror, de unge ved så meget, men de spørger om de mærkeligste ting. Jeg svarer naturligvis pigerne, at drengene har ret, men jeg taler også med dem om, at det nok ikke er den bedste måde at begynde deres seksuelle karriere. Det er den snak, de ikke får, hvis de spørger veninderne eller søger på nettet, siger hun.

I Halsnæs møder Gabriela Rehfeld en del unge, som har haft en barndom præget af manglende omsorg og misbrug. En sårbar gruppe, som også har brug for en snak om, hvordan man sætter grænser.

– Det er unge piger, som fortæller, at de som 14-årige blev presset til en trekant af deres kæreste. De har aldrig talt med nogen om det før, og de ved faktisk ikke altid, at det er et overgreb, de har været udsat for. Vi lytter til dem, og vi sørger for at hjælpe dem videre, siger Gabriela Rehfeld.  

Papvin og p-stav

Succesen fra Halsnæs har foruden Fredericia allerede bredt sig til Herning. I Vejle er der et lignende tilbud på vej, mens de unge på Bornholm bliver tilbudt gratis prævention. Men Gabriela Rehfeld ville ønske, at endnu flere kommuner fulgte efter. For selv om nogen løfter et øjenbryn, når hun fortæller om de 14-årige piger i Halsnæs, som venter med en papvin i venteværelset, mens veninden er inde og få en p-stav, så skal kommunalpolitikerne i kommuner med en anden social profil ikke tro, de blot kan læne sig tilbage.

– Unge er unge. Øjenvippelængden er lidt forskellig, men unge har de samme problemer og undren om køn og seksualitet, uanset hvor de bor. Der er lige så mange ensomme unge, som mistrives i Gentofte. Det er en anden type mistrivsel, men de har også brug for rådgivning, siger Gabriela Rehfeld. • gij@kl.dk