Færre milliarder til velfærd, hvis budgetloven fastholdes
tekst Frederik Overby Vinding
Danmark kan i 2030 stå med fem milliarder mindre til offentligt forbrug.
I hvert fald hvis man holder fast i det nuværende krav om, at underskuddet på den strukturelle saldo maksimalt må være en halv procent af BNP i stedet for et underskud på én procent, som er det eneste, EU kræver.
Det viser en ny analyse fra KL's nyhedsbrev, Momentum.
Analysen viser samtidig, at kravet vil få større og større betydning for, om den offentlige økonomi kan følge med, når der i de kommende år bliver flere og flere ældre. Det såkaldte demografiske træk. Således vil der være 7,5 milliarder kroner mindre i råderum i 2035.
Det vil ifølge Momentum betyde, at de offentlige udgifter dækker demografistigningen, men ikke fuldt ud kan følge velstandsudviklingen.
Unødvendigt stram
##ContentBoxStart##255395##ContentBoxEnd##
KL, AE-rådet og CEPOS mener alle, at underskudsgrænsen er unødvendigt stram, når nu EU tillader et større underskud.
KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) har tidligere på året i et interview med Nyhedsmagasinet Danske Kommuner udtrykt, at det er ”tudetosset” ikke at hæve grænsen.
– En af de selvpålagte piner, vi arbejder under i Danmark, er underskudsgrænsen, som grundlæggende afgør, hvor mange penge vi kan bruge i den offentlige sektor. Der har vi lagt os på en grænse, som er strengere end EU’s regler. Men hvis man i øvrigt kan bruge pengene fornuftigt, så er det jo tudetosset ikke at gøre det, sagde Jacob Bundsgaard.
Check i børneværelset
Lars Andersen, direktør og ledende cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har svært ved at se, hvorfor vi frivilligt holder fast i en mere restriktiv underskudgrænse end EU-kravene. Han mener i stedet, vi bør sætte grænsen ved en procent, da dansk økonomi er overholdbar.
– Det giver ikke mening at pålægge os selv unødige restriktioner, når vi på langt sigt har en overordentlig god økonomi. Så selvom vi ser ind i en årrække med en kraftig stigning i antallet af ældre, som vil medføre underskud i 2030’erne og begyndelsen af 2040’erne, så skal det klares ved at øge gælden, da vi derefter får væsentligt bedre offentlige budgetter. Det er derfor tosset at stramme til og så dybest set lægge en stor check i børneværelset og begynde at slå til Søren, når vi er efter 2045, siger Lars Andersen til Momentum.
I CEPOS er cheføkonom, Mads Lundby Hansen, enig i betragtningen om, at de offentlige finanser på længere sigt har det så godt, og at man bør overveje at hæve underskudsgrænsen fra en halv til en hel procent af BNP.
– Vores offentlige finanser er så sunde og overholdbare, at det ikke er hensigtsmæssigt, da det er en overbeskatning af danskerne. Økonomien kan sagtens tillade, at vi hæver underskudsgrænsen fra en halv til hel procent af BNP og tillader, at underskuddet lander på 0,6 procent i 2030, siger Mads Lundby Hansen til Momentum.
Revision
##ContentBoxStart##255397##ContentBoxEnd##
Hele debatten om budgetloven er blusset op igen, fordi regeringen – ifølge lovprogrammet for 2019-2020 – vil præsentere ændringerne af budgetloven i anden halvdel af februar.
Endnu er der dog ikke kommet noget konkret fra regeringen angående budgetloven.
I forlængelse af interviewet med Jacob Bundsgaard om KL’s ønsker til revisionen af budgetloven i januar, forsøgte Nyhedsmagasinet Danske Kommuners at få et interview med finansminister Nicolai Wammen (S), men han ønskede ikke at stille op.
Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, ønskede dengang heller ikke at udtale sig om de konkrete ønsker med begrundelsen, at man stadig var ved at forberede arbejdet.
– Det er begrænset, hvad jeg vil sige om det, fordi vi i øjeblikket er i gang med at forberede arbejdet. Der foregår et analysearbejde i Finansministeriet, der kigger på, hvad der har været positivt, og hvad der har været mindre godt under den nuværende budgetlov. Når det grundlag er tilvejebragt, kigger vi på det politisk, sagde han. frov@kl.dk