
Flere politikere søger aktindsigt i hemmeligholdte beregninger
tekst Mads Brandsen
Først var det Hans Østergaard (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern. Så kom den konservative gruppe i Rudersdal Kommunalbestyrelse til. Og siden også Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) og Venstres gruppeformand i Lejre, Tina Mandrup.
De har alle søgt aktindsigt i beregningerne bag regeringens forslag til en udligningsreform. Beregninger, som regeringen stadig holder ganske tæt til kroppen, selv om Venstre har meldt ud, at partiet ikke møder op til flere forhandlingsmøder før partiet har fået beregningerne.
Ringkøbing-Skjern står til at få seks millioner kroner ekstra om året i udligning, men det batter ingenting, mener borgmester Hans Østergaard (V), der derfor så sig nødsaget til at søge aktindsigt. Af tekniske grunde er det sket som privatperson, forklarer han i en pressemeddelelse.
– Jeg er ærgerlig over at være nødt til at gøre det, men jeg skylder borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune at vende hver en sten i forsøget på at få en mere retfærdig udligning – og mere gennemskuelighed i forhold til de beregninger, der ligger til grund for regeringens udspil. For os handler det ikke bare om et tal på et stykke papir. Det handler om, hvorvidt vi er i stand til at tilbyde vores borgere den kernevelfærd, de med rette kan forvente, lyder det fra Hans Østergaard.
Rudersdal Kommune skal, hvis regeringen får gennemført sit udspil, bidrage med yderligere 200 millioner kroner til udligningssystemet, men hvordan regeringen er nået frem til netop det beløb er uvist. Og det er utilfredsstillende, skriver gruppeformand Christoffer Buster Reinhardt (K) i en opdatering på Facebook, hvor han vedlægger skrivelsen, han har sendt til Social- og Indenrigsministeriet.
– Den lukkethed og det hemmelighedskræmmeri som der er i denne sag, er efter min bedste overbevisning ikke det danske folkestyre værdigt. Jeg er spændt på om vi får adgang til materialet. Helt ærligt tvivler jeg - men nu gør vi forsøget, skriver Christoffer Buster Reinhardt.
Også i Høje-Taastrup higer borgmester Michael Ziegler (K) efter mere viden om, hvordan det kan være, at hans kommune fremover skal aflevere 15,3 millioner kroner ekstra hvert år til udligningen.
– Jeg synes, vi har brug for svar. Det er to uger siden, at regeringen dryppede informationer ud om deres udspil, og så kom de konkrete tal efterfølgende. Det er bare svært at forholde sig til, når man ikke kan se de bagvedliggende beregninger, siger han til Dagbladet Roskilde mandag.
I Lejre lod Venstres gruppeformand Tina Mandrup sig inspirere af de andre, der har søgt aktindsigt. Der er dog ikke tale om nogen koordineret aktion, siger hun til Dagbladet Roskilde.
Hun synes, regeringens håndtering af sagen er utilstedelig.
– De opfordrede de rigeste kommuner til at udvise solidaritet - som om de ikke allerede giver meget i udligningen. Det var en utroligt provokerende retorik. Og i øvrigt uden at svare på spørgsmål om tallene. Det ligner magtfuldkommenhed at spille med lukkede kort, og samtidigt indbyde til forhandlinger, siger hun til avisen.
Lejre Kommune står til at bidrage yderligere 28,9 millioner kroner til udligningen og er i forvejen presset af et strukturelt underskud på over 3.000 kroner pr. borger, ligesom kommunen aktuelt er i gang med en sparerunde, hvor driften beskæres med 2,7 procent.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har tidligere over for DR forholdt sig til kritikken af, at beregningerne ikke har lagt frem.
– Vi har lagt meget mere frem, end man har set fra den tidligere regering, i forhold til hvad det er, vi vil, sagde hun.
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har også søgt aktindsigt i beregningerne, analyserne og vurderingerne, der ligger til grund for udligningsudspillet. mdbr@kl.dk