Paragraf kan spænde ben for flere fjernvarmesalg

Retstilstanden efter Odenses mislykkede salg af Fjernvarme Fyn er mildt sagt uklar, påpeger eksperter. Det kan være en god idé at vente med salget til Energistyrelsen har tænkt sig om.

tekst Mads Brandsen

De sidste 20 år har landets fjernvarmekunder med varmeforsyningsloven i hånden kunnet kræve, at de skal tilbydes at købe, hvis kommunen vil sælge det fjernvarmeselskab, de får varmen fra. 

Men paragraffen har aldrig fået så megen opmærksomhed, som da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) sammen med rådmændene fra støttepartierne SF og Radikale Venstre måtte meddele offentligheden, at partiernes planlagte salg af Fjernvarme Fyn ikke bliver til noget.

Årsagen er slet og ret en paragraf i varmeforsyningsloven. Den hedder 23f, og hvordan den skal forstås og fortolkes, er ikke sådan lige til. Den trænger i hvert fald til en præcisering, mener juraprofessor Bent Ole Gram Mortensen fra Syddansk Universitet, der i en årrække har beskæftiget sig med energi- og forsyningsret.

– En kommune kan godt sælge sin forsyningsvirksomhed. Og forkøbsretten er også reelt gældende. Men spørgsmålet er, om det nogensinde bliver aktuelt, hvis man fortolker loven sådan, at den ikke gælder et indirekte salg. De fleste store kommunale fjernvarmeselskaber er i dag organiseret i en koncernstruktur, forklarer han.

I en udtalelse fra 2003 skrev Energistyr-elsen, at forkøbsretten kun udløses, hvis det er ejerandele i selve fremføringsanlægget anlægget, der afstås, eller ejerandele i virksomheder, der direkte ejer sådanne anlæg. Men i en ny udtalelse om den aktuelle sag fra Odense, skriver styrelsen, at den ”anerkender, at bestemmelsen er uklart formuleret”, og at det bør undersøges, om den skal ændres, ”herunder om der bør indsættes en håndhævelsesmyndighed til behandling af sagerne vedrørende forkøbsret”.

”Indtil videre må Energistyrelsen derfor henvise til domstolene ved sager om forkøbsret,” konkluderer styrelsen.

Det kan ifølge Bent Ole Gram Mortensen kun læses sådan, at Energistyrelsen ikke rigtig vil være ved det, den skrev i 2003. 

Det er dog ikke kun selskabsformen, der gør et salg lidt mere end almindeligt besværligt. Spørgsmålet er også, hvad det egentlig er, der skal sælges. Loven siger, at det er ”et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp.” Altså ledningsnet, pumper med videre.

##ContentBoxStart##260695##ContentBoxEnd##

– Vil det så sige, at man skal dele sit fjernvarmeselskab op i et netselskab og et selskab, der producerer varmen? Hvad hvis man gerne vil sælge det hele? Og hvad hvis forbrugerne kun vil købe den ene del? Det er ikke klart afgrænset, pointerer Bent Ole Gram Mortensen, som derfor kommer med en klar anbefaling til Folketinget. 

– Næste gang, politikerne ændrer loven, kunne de passende præcisere og justere bestemmelsen om forkøbsret, siger han.  

Styrelsen vil ikke vise vejen

Line Markert, der er advokat og partner hos advokatfirmaet Horten og har fungeret som rådgiver for Odense Kommune i salgsprocessen, er meget klar i mælet, når man spørger hende om retstilstanden på området.

– Hvis en kommune ringer og spørger mig, om de kan sælge deres fjernvarmeselskab, vil jeg råde dem til at vente til Energistyrelsen har tænkt sig om. Det er simpelthen ikke muligt at opfylde reglerne og gennemføre et salg nu. Det kan ikke lade sig gøre at anvise en sikker vej til, hvordan og hvorledes et salg skal gennemføres, siger hun.

Gør man det alligevel, vil en retssag kunne tage op mod syv år, vurderer hun. Eksemplet Fjernvarme Fyn har ifølge hende understreget helt tydeligt, hvor problemfyldt det kan være at sælge et holdingselskab.

– Det kunne man ifølge 2003-udtalelsen. Nu siger styrelsen, at man ikke undsiger udtalelsen, men at det er op til domstolene at afgøre det. Vi har altså en situation, hvor det juridisk står ved magt, hvad styrelsen sagde, men hvor sikkerheden er blevet betydeligt mindre med styrelsens nye udtalelse. Det skaber en uklar retstilstand, siger hun.

Hvad skulle Energistyrelsen hellere have svaret?

– Jeg havde håbet, de ville sige, at 2003-udtalelsen står ved magt – eller at den ikke gør. Et ja eller et nej. Når man er lovfortolkende myndighed, troede jeg, man ville være klar til at påtage sig et ansvar ved at træde ud på stien og vise vejen. Nu siger styrelsen i stedet, at det er meget svært at se, hvor vejen er henne.

Line Markert er enig med Bent Ole Gram Mortensen i, at en præcisering af paragraffen ville være på sin plads:

– Det bør fremgå tydeligt, at et hvilket som helst indirekte salg er omfattet af forkøbsretten. Processen kan tydeliggøres i en vejledning, som selvfølgelig ikke kan rumme svaret på alle spørgsmål, men som dog kan fungere som en guide, siger hun. 

##ContentBoxStart##260696##ContentBoxEnd##

Husk det brede flertal

Advokat Pernille Aagaard Truelsen fra advokatfirmaet Energi & Miljø, der, som navnet antyder, har specialiseret sig i forsyningsområdet, ser noget anderledes på sagen.

– Retstilstanden er sådan set den samme, som den var, da bestemmelsen kom ind i loven. Jeg har haft sager, hvor forkøbsretten blev brugt, og hvor det lykkedes, men hvor uenigheden reelt bundede i prisen. 

Hvordan læser du Energistyrelsens udtalelse?

##ContentBoxStart##260697##ContentBoxEnd##

– Energistyrelsen siger nærmest lige ud, at de tog fejl i 2003. De holder i hvert fald den udtalelse ud i så strakt arm, at man nærmest ikke kan se den. Det er heller ikke en udtalelse, jeg har set nogen henvise til siden dengang. Jeg synes ikke, der er noget, der uklart, siger hun.

Hendes råd til kommuner, der går og overvejer at sælge deres fjernvarmeselskab, er at overveje det en ekstra gang.  

– En lære er at gøre det med så bredt et flertal, som det overhovedet er muligt. Det risikerer at ramme politikerne som en boomerang, hvis det går galt. Det er også derfor, der er en tradition for brede forlig på energiområdet på Christiansborg. Og så skal man som kommune gøre sit forarbejde ordentligt. Det er eksempelvis en god idé at informere forbrugerne om deres mulighed for at købe selskabet, siger Pernille Aagaard Truelsen. • mdbr@kl.dk