Intet er givet i Glostrup

John Engelhardt (V) skrev kommunalpolitisk danmarkshistorie, da han efter valget i 2009 erobrede den socialdemokratiske bastion Glostrup. Årene har både budt på et budgetforlig udenom ham, et forsøg på en omkonstituering og udskiftning af støttepartiet. Ved næste valg siger han farvel og tak.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##260703##ContentBoxEnd##

Som mange andre steder i landet stormede SF frem ved kommunalvalget i Glostrup i 2009. Villy Søvndal-effekten slog i den grad igennem i kommunen, der så godt som altid har været styret af Socialdemokratiet. I Glostrup blev partiet næsten fordoblet og fik fire mandater. Det sidste af dem skulle vise sig at være det, der fik størst mediebevågenhed. 

Charlotte Brangstrups 94 stemmer rakte nemlig til et sæde, og selv om hun forud for valgaftenen havde svoret troskab til den siddende borgmester Søren Enemark (S), fik hun kolde fødder. Hun forlod det parti, hun lige var blevet valgt for og pegede i stedet på John Engelhardt (V) som borgmester.

– Det handlede simpelthen om, at hun synes det var bedre, jeg blev borgmester. Og så tror jeg, Socialdemokratiet havde glemt hende i konstitueringen. Det er nok ikke så godt at gøre det. Man skal ikke tage noget for givet i politik. Det har jeg aldrig gjort, siger John Engelhardt, der lidt endnu er Glostrups borgmester. 

For nylig meddelte han, at han ikke genopstiller, og derfor har vi sat ham stævne til en snak om, hvor Glostrup er i dag. Om arven efter ham. Om bumpene på vejen. Og om fremtiden.

Helt present er det dog vejrudsigten, der bekymrer ham allermest. Et efterårsbryllup i Byparken er denne fredags sidste programpunkt. Elementerne raser over rådhuset mens vi taler – og det har de også løbende gjort under John Engelhardts tid på borgmesterkontoret. 

– Der var en voldsom surhed i visse kredse i kommunalbestyrelsen, som varede godt og vel fire år. Det var sådan det var, og vi ændrede retningen ved at sætte skatten ned, bygge haller og forbedre skolerne. Mange af tingene med et enkelt mandats flertal, husker han. 

Borgerligt trekløver visnede

Ved valget i 2013 lykkedes det John Engelhardt at fortsætte med støtte fra Konservative og Dansk Folkeparti. Sådan går det også i 2017. Det borgerlige trekløver kunne fortsat tælle til ti, mens oppositionen har ni pladser. 

Men allerede i 2018 stod vejrudsigten atter på stiv kuling i Glostrup. Venstre ekskluderede et byrådsmedlem, der hoppede over til oppositionen, som lykkedes med at lave et budgetforlig uden om borgmesteren. Og det blev ikke det eneste drama det år. 

 – Det var et annus horibilis. Oppositionen lavede en omkonstituering for at bemægtige sig magten i alle udvalg. Og så lavede de udvalgsstrukturen om, så det kom til at passe. Det må man ikke, med mindre der er gode argumenter for det, siger John Engelhardt. 

Den konstituering blev senere ændret igen, så det nu er Venstre og Socialdemokratiet, der er den magtfulde akse i kommunalbestyrelsen. Det borgerlige flertal var væk, og den situation måtte John Engelhardt tage bestik af. 

– Vi fandt sammen i en bredere konstellation, hvor vi er blevet enige om at drive kommunen uden de kæmper bråvallaslag, som vi havde de år, siger John Engelhardt.

Derudover ventede så et større oprydningsarbejde. Budgettet, som var blevet vedtaget uden om borgmesteren, var ikke præget af samme økonomiske politik, som den, de borgerlige havde stået for i årene forinden. 

– Hvis flertallet var fortsat på den måde, var kassen blevet tømt. Ganske enkelt. Jeg havde lige brugt mange år på at fylde den nogenlunde, og i løbet af et år kunne jeg så se ind i, at skattestigninger ville blive uundgåelige. Prognoserne sagde, at hvis vi fortsatte sådan i blot to år, ville vi blive sat under administration af ministeriet. Det er jo ikke sjovt at kigge på. 

##ContentBoxStart##260704##ContentBoxEnd##

Konflikt frem for konsensus

I dag udgøres oppositionen i Glostrup af de partier, der i sin tid bragte John Engelhardt til magten: Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. De to partier er endt uden for samarbejdet over midten, og det har medvirket til at skabe en anden politisk kultur, hvor konflikt fylder mere end konsensus.

– Sagerne klares ikke længere af i udvalgene. En del ryger videre til kommunalbestyrelsen, hvor møderne gerne tager flere timer, fordi visse partier bruger alle sager til at komme med markeringer, siger John Engelhardt.

Som en, der har tilbragt over halvdelen af sit politiske liv i opposition, er han dog enig i, at det kan være sundt at markere sig. Også så vælgerne ved, at der er forskel på partierne. 

– Det kan da blive for konsensuspræget. Den politiske debat skal bestemt være der, men det kan den være på mange måder. Vi skal nok passe på, der ikke går for meget sogneråd i den, siger han.  

På resultatsiden glæder han sig over, at organisationen er blevet trimmet.

 – Vi har et højt serviceniveau og bruger faktisk rigtig mange penge, men har skærpet vores måde at arbejde på samtidig med at vi har satset på at være en god erhvervskommune, så der også kommer skatteindtægter ind den vej. Borgerne betaler den femte laveste kommuneskat i landet. Det er i min optik også velfærd, siger John Engelhardt, som dog godt kan frygte, at skatten stiger, hvis magten skifter.

– Jeg har skullet kæmpe for at holde stand. Dem, der ville have høj skat før, vil gerne have det igen.

Hvad så med serviceniveauet?

– Der er partier, der synes at have den fejlagtige opfattelse, at høj skat er lig høj service. Der kan være en sammenhæng, men den er langt fra entydig. De billigste folkeskoler har også højest karaktergennemsnit, bemærker John Engelhardt.

Selv mener han, kommunen er i langt bedre stand nu end da han overtog den i 2010. Et sted, hvor borgerne generelt er tilfredse med at bo, og hvor kommunen drives bedre. 

– Vi har rettet op. Det tænker jeg også, at Socialdemokratiet er glade for, hvis de vinder valget. Det er ikke sjovt at skulle starte fra bunden sådan som jeg måtte gøre, siger han.

Hvordan har du det med at give stafetten videre?

– Det har jeg det godt med, men man virkelig skal ikke taget noget for givet. I Glostrup er der ikke noget, der er specielt sikkert. Det har det ikke været for mig ved de sidste tre valg, og det vil det heller ikke være i 2021. Jeg har altid ryddet reolen inden valgaftenen. Bare for en sikkerheds skyld, siger John Engelhardt.  

Ikke mæt af jobbet

Beslutningen om at stoppe ved næste valg er kommet snigende. Forud for sidste valg var han helt hooked på at fortsætte. Men siden da har han haft været ramt af en blodprop i hjertet. Det ham til at overveje fremtiden.

– Det får en til at tænke på, om det nu også er rigtigt at blive ved med at knokle fra 8 til 22 mange dage om ugen og være på hele tiden. Om ikke også man havde godt af at lave andet. Jeg har haft det glimrende med at være borgmester og har det stadig fint – det er slet ikke det – men på et eller andet tidspunkt skal man sige stop. Jeg har siddet 25 år i kommunalbestyrelsen. Det har haft sin pris. Mine børn har ikke set meget til mig. Det er jeg ved at hale ind på, smiler John Engelhardt.

Du virker ikke mæt af jobbet?

– Nej, det er jeg heller ikke. Jeg har været helt oppe på dupperne i forbindelse med budgetforhandlingerne og jeg er stadig begejstret for det håndværk, politik også er. Og så er jeg glad for, at jeg lige om lidt skal ud og vie to mennesker, siger han og kigger ud af vinduet. 

En kæmpe regnbue kommer til syne. Uvejret er drevet over. Præcis som det har gjort det så mange gange før i Glostrup, mens John Engelhardt har været borgmester. • mdbr@kl.dk