En vanskelig cocktail

Et højt forbrug af alkohol er et stigende problem blandt ældre og udfordrer plejepersonalet i kommunerne. Det viser et forskningsprojekt, som Vejle Kommune og forskere fra Syddansk Universitet står bag.

Ældre var tidligere kendetegnet ved at være borgere med en svag økonomi, som sjældent eller aldrig nød alkohol. I dag er situationen helt anderledes, mange ældre har en stærk økonomi og et højt forbrug af alkohol. 

Ifølge tal fra sundhedsmyndighederne drikker en tredjedel af de ældre i dag mere end lavrisikogrænserne på syv genstande for kvinder om ugen og 14 for mænd. Tallene viser også, at et stigende antal danskere over 60 år er i behandling for alkoholmisbrug. Tidligere lå de ældres andel af klienterne i misbrugsbehandling kun på et par procent, i dag er andelen steget til 10-15 procent.

– Ældres alkoholforbrug er et overset og formentlig voksende problem i hjemmeplejen og på plejecentre, siger professor og filosof Søren Harnow Klausen, som de seneste tre år har ledet projektet ”Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail”.

I projektet har forskere fra Syddansk Universitet arbejdet sammen med plejecentre og hjemmeplejen i Vejle Kommune om at finde konkrete løsninger og anbefalinger i forhold til spørgsmål om alkohol, som plejepersonale må tage stilling.

– Personalet står med dilemmaer som for eksempel, skal jeg købe alkohol til borgeren? Skal jeg trække proppen op af vinen og næsten holde vinglasset op til den ældre borgers mund? Den slags spørgsmål fylder en del i de ansattes bevidsthed, og intet tyder på, at problemerne bliver mindre de kommende år, forudser Søren Harnow Klausen. 

##ContentBoxStart##260709##ContentBoxEnd##

Personalet må ikke sige stop

Alkohol er almindeligt tilgængeligt på plejecentre for eksempel i cafeterier eller kiosker. Der serveres også øl og vin til festlige sammenkomster som julefrokoster, og beboerne har ret til selv at købe og opbevare alkohol i deres boliger.

– Ældres alkoholforbrug giver plejepersonale på plejecentre og i hjemmeplejen udfordringer, fordi selvbestemmelsesretten er lovbestemt i Danmark. Retten til selvbestemmelse ses som et centralt element i et værdigt ældreliv. Selv om det er mere skadeligt for ældre at drikke for meget, må plejepersonalet ikke sige stop, forklarer Søren Harnow Klausen.

– Retten til selvbestemmelsen kolliderer til tider med personalets omsorgsforpligtelse, som tilsiger, at personalet skal handle med borgerens bedste for øje, det gælder også borgerens sundhed. For vi mennesker vil ikke altid det, der er vores eget bedste. Nogle ældre ønsker nærmest at gå i hundene. Det kan for eksempel være i forbindelse med tabet af en ægtefælle, og her kommer plejepersonale i en svær situation, for de har ikke lovhjemmel til at sige til den ældre, at ”det må du ikke”, fortæller Søren Harnow Klausen.

Interview med flere medarbejdere i ældreplejen i Vejle Kommune afspejler tydeligt hverdagens vanskeligheder. En ansat på et plejecenter fortæller således, at hun føler, at det ville være et overgreb og i strid med borgerens ret til selvbestemmelse, hvis hun forsøgte at få en beboer til at stoppe med at drikke.

Vi mangler alkoholpolitikker 

I Vejle Kommune har hverken hjemmeplejen eller plejecentrene en alkoholpolitik for ældre borgere, og det er ifølge Søren Harnow Klausen en udbredt mangel i kommunernes ældrepleje.

– Det er vores klare anbefaling, at der bliver vedtaget retningslinjer for alkohol. Som situationen er i dag, er personalet ofte i tvivl om, hvad de må og bør. De ansatte står alene med et stort ansvar på grund af manglende retningslinjer, siger Søren Harnow Klausen.

Han mener ikke, det er muligt at vedtage landsdækkende retningslinjer, som passer alle steder, men opfordrer i stedet til, at hvert enkelt plejecenter og hver enkelt enhed i hjemmeplejen vedtager egne regler. 

– Der er en fejlagtig opfattelse af ældre som en ensartet grå masse, men vi bliver faktisk mere og mere forskellige med årene. Derfor bør retningslinjerne heller ikke være for firkantede. Der skal være rum for fleksibilitet, så den enkelte medarbejder stadig har plads til at foretage et fagligt skøn i situationen, mener professoren.

– Desuden kan det være en god idé, at personalet får større viden om alkohol. Mange i Danmark tror, at et lille alkoholforbrug er risikofrit, ja måske endda sundt, men ifølge Sundhedsstyrelsen indebærer selv et lille alkoholforbrug en risiko for helbredet. Den anbefalede lavrisikogrænse på maksimalt syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd bevirker en lav risiko for helbredet, mens man løber en høj risiko for at få helbredsproblemer, hvis man overskrider højrisikogrænsen, der for kvinder er 14 genstande om ugen og for mænd 21 genstande, understreger Søren Harnow Klausen.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at selvom alkoholforbruget herhjemme er faldet, overskrider en tredjedel af både ældre mænd og kvinder lavrisikogrænserne. Ældre borgere er også blandt dem, der oftest drikker over højrisikogrænsen.

Forskerne bag projektet anbefaler desuden, at medarbejdere i ældreplejen lærer om symptomer på overforbrug såsom fald og dårlig hukommelse. De samme symptomer kan være forårsaget af alder og er derfor svære at afkode, så plejepersonalet bør også få kendskab til bivirkninger og abstinenser, så de herigennem bedre kan tage stilling til, om en borger har et egentligt misbrug, som er behandlingskrævende. 

Tal med borgerne om livskvalitet

En anden anbefaling fra projektet er, at alkohol med fordel kan inddrages mere i visitationssamtalerne, når en ældre borger skal have hjælp af hjemmeplejen eller på plejecenter. 

– Plejepersonalet har et spørgeskema med mange emner som for eksempel medicinforbrug, og der kan også blive spurgt til alkoholmisbrug, men her vil de fleste ældre svare nej, for misbrug forbindes med myten om manden på bænken. Den myte betyder ofte, at den ældre ikke opfatter sig som alkoholafhængig, selvom hun er det. Hvis medarbejderen derimod begynder at stille mere åbne spørgsmål om, hvad den ældre borger ser som livskvalitet, vil man sandsynligvis få nogle andre svar og også svar, der kan pege i retning af sundhedsmæssige udfordringer og eventuelle årsager hertil, siger Søren Harnow Klausen.

– Borgerne har ofte brug for også at tale om mere eksistentielle ting og ikke kun piller og støttestrømper. Sådan en samtale om immaterielle værdier kan give plejepersonalet en større forståelse for, hvad borgerne egentlig har brug for og sætter pris på, mener han.

Forskernes interview med ældre borgere viste, at alkohol kan have stor betydning for de ældres identitet:

##ContentBoxStart##260710##ContentBoxEnd##

– Nogle søger ikke rusen længere, men kan godt lidt følelsen af at knappe en øl op til frokost. Jeg overværede en sammenkomst på et plejecenter, hvor især nogle af de mandlige beboere talte en hel masse om alkohol, men da de gik fra bordet, var mange af ølflaskerne ¾ fyldt. Hvis institutionerne i ældreplejen kan favne den slags situationer, kan man bevare livskvaliteten og selvbestemmelsesretten på samme tid, mener Søren Harnow Klausen.

Han mener, at ansatte i ældreplejen med fordel kan arbejde med begrebet selvbestemmelse, så der i højere grad bliver tale om samskabelse, hvor borgeren og personalet taler sig frem til løsninger for den ældre, også når det gælder alkohol. Her spiller viden en vigtig rolle, fordi borgeren har større mulighed for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, hvis personalet på en respektfuld måde har oplyst om alkohols skadelige virkninger.  

Del tips og gode råd med hinanden

Interview med plejepersonale, ledere, ældre borgere og pårørende i projektet ”Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail” har givet flere ideer til, hvordan man i hjemmeplejen og på plejecentrene kan håndtere udfordringer med alkohol. 

Ét sted har de for eksempel fjernet snaps fra plejecentrets kiosk, fordi promillerne blev for høje hos beboerne. Andre har fortalt, at personalet står for indkøb af alkohol til de ældre, fordi de ældre ellers selv stavrer til købmanden med risiko for at falde og sandsynlighed for, at de køber alt for meget alkohol. Når personalet køber ind, kan de ansatte regulere, hvor meget – eller hvor lidt – den ældre får af alkohol og forhåbentlig undgå faldulykker. 

Nudging kan også være en del af løsningen, så plejepersonalet med en respektfuld tilgang fremhæver fordele ved at undlade at drikke alkohol. Og så har projektet vist, at alkoholfrie øl kan være en fin erstatning i flere tilfælde. Her et uddrag af et interview med en medarbejder:

”Der var en, som ikke kunne acceptere kun at få to øl om dagen, så han fandt ud af, hvor de stod. Da der blev låst af, blev han meget gal på os, udadreagerende og kunne ikke forstå det. Så fik han en kasse alkoholfri øl ind til sig og lov til selv at administrere den, og det gik egentlig fint nok. Han opfattede ikke, at det var alkoholfri øl.”

Den nævnte beboer var dement, hvilket gælder en stor andel af beboerne på plejecentre, og ifølge Søren Harnow Klausen kan demens også få borgere til at glemme deres behov for og lyst til alkoholen, hvilket kan reducere et eventuelt alkoholproblem.

I de kommende årtier vil andelen af danskere med anden etnisk baggrund på plejecentrene stige. Mange af dem har nultolerance overfor alkohol, hvilket kan give nye udfordringer i ældreplejen, vurderer Søren Harnow Klausen og påpeger endnu en gang, at der mangler retningslinjer på området. •