Stadig flere kommunale frontmedarbejdere anmelder Covid-19 som arbejdsskade
tekst Gitte Johansen
I øjeblikket modtager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hver uge mellem 50 og 100 nye anmeldelser om Covid-19. En meget stor del af anmeldelserne kommer fra pleje- og sundhedssektoren, hvor de ansatte har været særlig hårdt ramt af smitte. Det mærkes også i den kommunale ældrepleje, hvor 320 ansatte har anmeldt Covid-19 som en arbejdsskade.
Hos FOA, der organiserer en stor del af de medarbejdere, som arbejder i hjemmeplejen og på landets plejehjem, følger man udviklingen nøje.
##ContentBoxStart##260673##ContentBoxEnd##
– Vi er selvfølgelig bekymrede over, at vores medlemmer fylder så meget i de tal, og det er naturligvis en udvikling, vi følger nøje, nu hvor anden bølge ruller ind over landet, siger Jens Nielsen, forbundssekretær i FOA.
Mange af de smittede oplever senfølger efter selv milde sygdomsforløb, og hvis senfølgerne bliver permanente og giver varige mén med tabt arbejdsfortjeneste, kan det udløse erstatning. FOA anbefaler derfor alle ansatte til at melde Covid-19 som en arbejdsskade, hvis smitten er sket på jobbet.
– Vi ved endnu ikke, hvad denne sygdom på sigt betyder for de ramtes arbejdsevne. Først efter et års tid er det muligt at vurdere, om sygdommen har givet permanente senfølger, og for at være på den sikre side opfordrer vi derfor alle til at anmelde sygdommen som en arbejdsskade, siger Jens Nielsen.
Efter pleje- og sundhedspersonalet er det på det kommunale arbejdsmarked de ansatte i daginstitutionerne, som har anmeldt flest tilfælde af corona-smitte. I alt 56 anmeldelser kommer fra ansatte i daginstitutioner. Mens 41 ansatte i folkeskolen har anmeldt Covid-19 som en arbejdsskade.
– Jeg tror, der er et stort mørketal derude. Vi er ikke vant til at anmelde influenza som en arbejdsskade, selvom vi er blevet smittet på vores arbejdsplads. Jeg er bange for, at mange tænker: Årh, jeg havde lidt feber, men nu er det overstået, så er der ingen grund til at melde det, siger Jens Nielsen.
I alt har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) modtaget 1.845 anmeldelser relateret til Covid-19. De ansatte på landets hospitaler står for hovedparten med 619 anmeldelser.
##ContentBoxStart##260674##ContentBoxEnd##
934 afgjorte sager
FOA, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen kritiserede i foråret, at det ifølge loven i udgangspunktet er den ansatte, som skal sandsynliggøre, at han eller hun er blevet smittet på jobbet. Kritikken fik regeringen til at udarbejde en ny vejledning, som slår fast, at faggrupper med tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte, ikke skal bevise, at smitten er sket på jobbet. Ifølge den nye vejledning skal sagen anerkendes, hvis det er ”overvejende sandsynligt”, at man er smittet på arbejdspladsen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har indtil nu afgjort 934 sager omkring Covid-19, og alle 591 sager, der handler om, at en person har fået Covid-19 efter udsættelse for smitte på arbejdet, er blevet anerkendt. De mange anerkendelser vækker glæde hos FOA.
– Vi har hele tiden sagt, at ansatte, der risikerer at blive smittet på arbejdet selvfølgelig skal have det anerkendt som arbejdsskade, hvis de får senfølger af sygdommen. Og vi holder et skarpt øje med, at vores medlemmer ikke får afvist deres sager på et forkert grundlag, siger Jens Nielsen.
Hold øje med afgørelser
Og der kan være grund til at holde et vågent øje med afgørelserne i den kommende tid, påpeger advokat Søren Kjær Jensen, partner i Elmer Advokater, der har specialiseret sig i arbejdsskadesager.
Elmer Advokater foreslog i foråret, at politikerne vendte bevisbyrden om, så det blev arbejdsgiverne, der skulle bevise, at den ansatte med overvejende sandsynlighed var smittet et andet sted end på arbejdet.
– Den model valgte man ikke, og derfor er det stadig den ansatte, som skal sandsynliggøre, at smitten er sket på jobbet. De mange anerkendte sager lover naturligvis godt. Men i sagens natur vil det formentlig være de lette sager, der er afgjort først. Sager, hvor for eksempel en intensiv sygeplejerske er blevet smittet, mens hun passede Covid-19 patienter. Mit gæt vil være, at de sager, som ikke er afgjort endnu, er de sager, som er knap så klare, siger Søren Kjær Jensen.
Han forudser dog, at langt de fleste offentligt ansatte ikke vil få problemer med at få deres sag anerkendt.
– På plejehjem, hospitaler, skoler og i daginstitutioner har man en god registrering af smittekæder i form af smittede beboere, patienter, børn og kollegaer. Derfor vil lærere, pædagoger og sosu-assistenter have gode muligheder for at påvise, at der har været en smittekilde på deres arbejde. Der, hvor det kan blive vanskeligt, er på arbejdspladser, hvor man ikke har en registrering. Det kan være i supermarkeder og i bussen, siger Søren Kjær Jensen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har indtil nu afvist 343 sager, der vedrører corona. Ingen af de afviste sager drejer sig om diagnosen Covid-19, men om sager relateret til pandemien, for eksempel sager om allergi efter brug af værnemidler eller smerter efter hjemmearbejde.
##ContentBoxStart##260675##ContentBoxEnd##
Pas på frygten
Sygeplejerskerne har været en af de hårdest ramte personalegrupper, når det handler om smitte. Det gælder også på landets plejehjem, hvor tre procent eller i alt 212 sygeplejersker har været smittede. I Dansk Sygeplejeråd oplever man en stigende frygt for senfølger blandt medlemmerne.
– Vi har mange medlemmer, der har været sygemeldt i meget lang tid, og som har rigtig svært ved at komme tilbage på arbejde igen. De kæmper med træthed og koncentrationsbesvær, og det er noget, vi skal følge tæt, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
Hun understreger, at arbejdsgiverne har et stort ansvar for at støtte de ramte medarbejdere, så de kommer godt tilbage på arbejdspladsen.
– Der ligger en stor opgave hos arbejdsstedet i forhold til at hjælpe med, at den nødvendige udredning bliver foretaget, og at den nødvendige rehabilitering bliver sat i gang, siger Grete Christensen.
Danske Sygeplejeråd har sammen med en række andre fagforbund efterlyst en national handlingsplan, der skal sikre senfølgepatienter en ensartet behandling, udredning og hjælp til at komme tilbage til arbejdet.
##ContentBoxStart##260676##ContentBoxEnd##
Corona-afmatning
I FOA understreger forbundssekretær Jens Nielsen, at det er helt afgørende for både forbundene og arbejdsgiverne, at der ikke opstår bekymring og utryghed blandt de ansatte.
– Medarbejderne skal føle sig trygge, ellers risikerer vi, at de stopper med at gå på arbejde, og det vil være en katastrofe for vores velfærdssamfund. Hvis vi ikke kan aflevere vores børn og få passet vores ældre, kan vi ikke opretholde vores samfundsstruktur, siger Jens Nielsen.
Han opfordrer de kommunale arbejdsgivere til at kigge fremad og planlægge, så man hele tiden er forberedt og har planer for, hvordan man tackler situationen, hvis smitten blusser op lokalt.
– Da corona ramte i foråret, rykkede vi sammen i bussen. Vi havde ingen sygemeldinger. Det kan man klare et stykke tid, men hvad gør vi, når vores medlemmer bliver ramt af corona-afmatning og lægger sig syge, fordi de ikke magter mere. Personligt er jeg bekymret, fordi mange ikke kan se, at hvis vores velfærdsstruktur bryder sammen, så bryder det hele sammen. De kan kun se, at deres frihed bliver taget fra dem, siger Jens Nielsen. • gij@kl.dk