Covid-19 ramte hårdere, end jeg havde troet
tekst Gitte Johansen
Efter fem måneder kæmper Jeanette Elf stadig med åndenød, manglende smagssans og udpræget træthed efter den Covid-19, hun blev smittet med, mens hun passede sit arbejde. Med sine 36 år havde hun ikke regnet med, at sygdommen ville ramme så hårdt.
– Jeg har hele tiden tænkt: Jeg er ung og frisk, så lad mig bare få den. Det er vel ikke så slemt, tænkte jeg. Men sygdommen rammer så forskelligt. Nogle af mine ældre beboere, som var smittede, havde ingen symptomer overhovedet, mens jeg er 36 år og blev hårdt ramt. Der er ingen, som på forhånd kan sige, hvordan den her sygdom rammer dig, siger Jeanette Elf.
I maj 2020 er Jeanette Elf næsten lige begyndt på sit nye job som social- og sundhedshjælper på plejehjemmet Birkebo i Helsingør Kommune. Netop på det tidspunkt er Birkebo hårdt ramt af corona. Mellem 10 og 12 beboere er smittede, og der er næsten lige så mange smittede blandt personalet. Jeanette Elf passer tre beboere med Covid-19. De er alle tre helt uden symptomer, men er testet positive.
– Jeg er god til at have alle mine værnemidler på til daglig, men en dag bliver jeg bedt om at gå en tur med en af de smittede beboere. Jeg får at vide, at jeg ikke behøver have værnemidler på. Bare jeg har handsker på, kan jeg godt gå en tur i skoven, hvor jeg kan holde afstand, fortæller Jeanette Elf.
Jeanette Elf er ikke helt tryg ved turen med den ældre beboer, som er dement, men begiver sig trods utrygheden af sted i den friske luft.
– Det går fint, indtil han pludselig er ved at falde og griber ud efter min hånd. Det er jo helt naturligt, når jeg går ved siden af, og han er ved at falde. Jeg har handsker på, men han kommer tæt på og hoster. Så jeg tænker, det er der, jeg er blevet smittet, for der var ikke en meters afstand. Jeg har hverken mundbind eller visir på. Jeg har kun handsker på, fortæller hun.
Den sidste fredag i maj får Jeanette Elf hovedpine og kvalme. Hun bliver testet om lørdagen og får et negativt svar. Symptomerne forsvinder, og hun er på arbejde igen mandag og tirsdag. Om onsdagen bliver hele personalegruppen rutinemæssigt testet. Og nu er testen positiv.
– Om fredagen ringer min leder og spørger, hvordan jeg har det. Og jeg har det faktisk godt. Jeg har haft lidt propper for ørene, hovedpine og følt mig forkølet, men det er forsvundet igen. Så jeg tænker, det er fint, hvis det bare var det.
Skyet som pesten
Men så bliver det lørdag. Jeanette Elf får pludselig problemer med vejrtrækningen. Da hun taler med 1813, siger de, at hun skal komme op på Hillerød Hospital.
– Det er en meget mærkelig situationen. Jeg må ikke komme i nærheden af hospitalet, og lægerne kommer ud på parkeringspladsen for at tale med mig, mens de står to-tre meter væk og nærmest råber til mig. Det er klart, de skal tage deres forholdsregler, men det er rigtig ubehageligt for den, som er smittet, fordi man nærmest bliver behandlet, som om man har pest, siger hun.
Jeanette Elf kommer i isolation på afdelingen. Hun har åndenød, hovedpine og er meget træt. Efter et døgn kommer hun hjem igen.
– Det går egentlig okay, men det kører op og ned. Det er det, som er så mærkeligt. Jeg skriver til min chef, at det går ganske godt. Men to dage efter, kan jeg ikke få vejret igen. Det er meget skræmmende. Den ene dag tænker jeg, at jeg er klar til at tage på arbejde. Dagen efter er jeg dårlig igen. Sådan går det næsten en måned, fortæller Jeanette Elf.
Langsomt går det bedre og efter at have været symptomfri i fire dage får Jeanette Elf et negativt testsvar.
– Jeg tænker: Nu er jeg rask og tager et glas vin. Jeg har det godt i flere dage. Men søndag vågner jeg op og har alle symptomerne igen. Jeg kan ikke trække vejret og er stakåndet. Jeg tænker, det er bare løgn, og ringer op på Hillerød Hospital, som vil se mig igen, siger Jeanette Elf.
##ContentBoxStart##260679##ContentBoxEnd##
Indlagt igen
Denne gang er hun indlagt i fem dage på Covid-19 afdelingen i Hillerød. På hospitalet bliver hun endnu en gang testet. Og nu er testen positiv.
– Ingen kan forklare, hvad der sket med de to test, men lægerne mistænker, at jeg har haft et astmaanfald. Jeg har aldrig haft astma før, men de forklarer, at jeg sandsynligvis har haft en uopdaget astma, som sygdommen har været inde og pille ved. Nu skal jeg pludselig tage astmamedicin to gange dagligt og får binyrebarkhormon mod astma, siger hun.
Jeanette Elf har, inden hun bliver syg med Covid-19, en velreguleret diabetes, som hun klarer med piller. Men binyrebarkhormonerne påvirker hendes blodsukker og gør det nødvendigt med insulin.
– Det har altid været mit værste mareridt, at jeg skulle på insulin. Nu skal jeg pludselig måle blodsukker 4-5 gange om dagen og tage både astmamedicin og insulin. Det var et kæmpe chok for mig, siger Jeanette Elf.
Efter fem dage kommer hun hjem igen. Det går fremad fysisk, men psykisk er det hårdt at være ramt af en ny smitsom sygdom, som alle frygter.
– Alle tager afstand. Der er ikke nogen, som tør komme i nærheden af en. Jeg får nogen til at købe ind, men de stiller varerne ude ved hækken, og så får jeg en sms om, at nu står varerne der. Jeg kan heller ikke få et kram af min kæreste. Han bliver testet fem-seks gange og er negativ hver gang, men alligevel vil folk heller ikke have noget med ham at gøre. Vi har ikke kontakt med omverden i en måned, fortæller Jeanette Elf.
Jeanettes ene datter bliver smittet med Covid-19, men får ingen symptomer. Hendes anden datter bliver ikke smittet. Heller ikke hendes bonussøn eller kæresten bliver smittet.
Tilbage til hverdagen
Den 10. juli får Jeanette Elf atter en negativ test, og efter en måned har hun sin første vagt siden sygdomsforløbet. Det er en enkelt weekend. På nedsat tid i køkkenet.
– Det er sindssygt hårdt. Jeg er fuldstændig færdig og er ude og tage ekstra astmamedicin flere gange under vagten, siger Jeanette Elf.
Efter weekenden har hun to ugers planlagt ferie. Da ferien slutter, begynder Jeanette Elf på jobbet igen. Hun er nu tilbage i plejen, men stadig ikke på fuld tid.
– Det går okay i første omgang. Men pludselig går det galt igen. Jeg får problemer med vejrtrækningen, og min læge må igen sygemelde mig, siger Jeanette Elf.
Men Jeanette Elf føler sig presset af sin leder, som meget gerne vil have hende tilbage på jobbet. Hun kan godt lide sit arbejde og kollegaerne, så hun går med til at prøve at starte stille op igen med et par timer om ugen.
– Det fungerer okay. Den sidste uge er jeg oppe på ni timer om ugen, fortæller hun.
##ContentBoxStart##260682##ContentBoxEnd##
Sygemeldt igen
Før pandemien ramte havde Jeanette Elf planer om at begynde at læse til sosu-assistent i slutningen af oktober. Men på grund af de mange senfølger vælger hun at udsætte sin uddannelse på ubestemt tid. Hun spørger derfor sin leder, om hun kan få et nyt vikariat på plejehjemmet.
– Det kan jeg godt, men jeg får besked på, at det kun kan blive en fast stilling, hvis mit sygefravær bliver minimeret. Jeg forstår dem jo sådan set godt. De har en drift, der skal køre og kan ikke have en medarbejder, der er syg. Men jeg er også lidt skuffet. Jeg er jo blevet syg ovre på arbejdet, siger hun.
Jeanette Elf starter i det nye vikariat på fuld tid den 1. oktober.
– De mange timer presser mig voldsomt. Jeg har problemer med min vejrtrækning, og jeg er stadig rigtig afkræftet. Ofte går jeg lige i seng, når jeg kommer hjem fra arbejde.
I begyndelsen af oktober skal Jeanette Elf til kontrol på Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium i Frederikssund. Undersøgelserne viser, at hendes lungekapacitet er nedsat.
– Lægen siger, at jeg hverken fysisk eller psykisk er klar til at arbejde, og hun anbefaler, at jeg bliver sygemeldt, siger Jeanette Elf.
Midt i oktober, mere end fire måneder efter hun blev testet positiv første gang, bliver Jeanette Elf endnu en gang sygemeldt.
Livet efter Covid-19
I dag er det snart et halvt år, siden Jeanette Elf blev smittet. Hun er tilbage i job, men er skiftet til et privat hjemmeplejefirma. Hun har sluppet insulinen, men astmaen er der stadig.
– Min krop har forandret sig, efter jeg har haft Covid. Nu, når jeg har talt med dig et stykke tid, er jeg forpustet, og det har jeg aldrig oplevet før. Min smagssans er heller ikke helt god endnu. Men det værste er den overvældende træthed. Jeg får sådan nogle ture, hvor jeg kan gå i seng klokken syv om aftenen. Der er ikke noget at gøre, jeg er så træt, at jeg ikke kan andet, siger hun.
Jeanette Elf er også blevet testet flere gange, fordi hun har været bange for at være smittet igen.
– Når jeg er presset, får jeg alle symptomerne igen. Jeg bliver træt, får ondt i alle mine led, får hovedpine, bliver forkølet og får propper i ørerne. Den tur har jeg oplevet mange gange, siger hun.
Usikkerheden om fremtidsudsigterne er stor, og Jeanette Elf har anmeldt sygdommen som en arbejdsskade. Endnu tør ingen læger komme med et bud på, om senfølgerne efter Covid-19 vil forsvinde over tid, eller om Jeanette Elf risikerer permanente senfølger.
– Det er lidt vildt og meget ubehageligt, at ingen ved noget. Jeg håber, at det bliver bedre, men man ved det jo ikke, siger Jeanette Elf. • gij@kl.dk