Lukkeliste mødes med undren, kritik og fortørnelse
tekst Mads Brandsen
Selveste BBC og New York Times var i 2010 på besøg på Norfors’ forbrændingsanlæg i Hørsholm for at vise, hvordan anlægget omdanner affald til el og fjernvarme.
Her ti år senere er det nyeste anlæg, Usserødværket, der har blot tre år på bagen, havnet på listen over forbrændingsanlæg, der som led i den grønne omstilling skal lukkes for at tilpasse kapaciteten. Listen er udarbejdet af KL i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Ea Energianalyse og tager ifølge KL højde for både klima og samfundsøkonomi.
Det har borgmester i Hørsholm og formand for Norfors’ bestyrelse, Morten Slotved (K), dog noget svært ved at se.
– Jeg blev noget overrasket og fortørnet over at se, at Norfors er med på listen. Og jeg forstår det stadig ikke. Det sidste ord er slet ikke sagt i den sag, siger han, da Nyhedsmagasinet Danske Kommuner taler med ham, kort efter listen blev offentliggjort torsdag.
Den helt konkrete udfordring for Norfors er, at der ikke umiddelbart er noget oplagt alternativ til at brænde affald af.
– Hvor skal vi få vores varme fra? Vi kan ikke lave store nok rør, så vi kan få den fra København, og der findes ikke varmepumper, der kan dækkes vores behov, siger Morten Slotved, der ikke forstår, hvordan Norfors’ anlæg miljømæssigt kan kvalificere sig til at blive lukket.
– Vi har et af de nyeste værker, der blev taget i brug i 2017, og som der er en restgæld på 1,3 milliarder kroner i. Det er et absolut krav fra os, at vi får 100 procent kompensation, så forbrugerne ikke skal betale, konstaterer han.
Også ARGOs forbrændingsanlæg i Roskilde er på listen. Anlægget blev taget i brug i 2013 og skulle efter planen omdanne affald fra 420.000 borgere på Sjælland til fjernvarme. Også her er der en restgæld på 1,3 milliarder kroner. Alligevel står anlægget til lukning.
Bestyrelsesformand og borgmester i Solrød Niels Hörup kalder det i en pressemeddelelse ”helt uforståeligt” og afviser, at ARGO’s forbrændingsanlæg skulle være blandt de mindst effektive og miljømæssigt dårligste som kriterierne siger.
– Med lukningen af ARGO har KL ikke levet op til Folketingets kriterier om at lukke de mindst effektive og miljømæssige dårligste anlæg. Lukningen hjælper ikke den grønne omstilling siger han.
Et andet anlæg på lukkelisten er Aars Fjernvarme. Her ryster direktør Jan Clement på hovedet over, at netop Aars Fjernvarme er havnet på listen.
– Vi er meget effektive og renser røgen grundigt. Det giver ingen mening i mit verdensbillede, at affaldet fremover skal køres helt til Aalborg. Det er ikke gennemtænkt, og der er mange andre anlæg, det ville være mere oplagt at lukke, siger han.
Aars Fjernvarme er forbrugerejet og køber affaldet på markedsvilkår. En mindre del af de 50.000 tons, der afbrændes årligt, importeres fra udlandet.
Hos Nils Ulrik Nielsen, der foruden at være byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Holstebro også er formand for MEC Bioheat & Power, er reaktionen ikke helt så kras.
– Vi vil gøre, hvad vi kan, for at sikre, at forbrugerne får de billigst mulige varme. Vi forventer at blive kompenseret for den restgæld, der er i anlægget, som egentlig skulle udfases i 2032. Nu bliver det så 2030, siger han.
Arbejdet med at finde ud af, hvordan den fremtidige forsyning skal være, er allerede i gang.
– Vi har været på forkant. Det giver os en god mulighed for at iagttage hvordan andre finder nye løsninger. I løbet af de næste ti år vil vi så finde ud af, hvad vi gør. Det vigtigste er, at forbrugerne fortsat får billig varme. Vi er blandt de ti procent billigste, og sådan skulle det gerne fortsætte, siger Nils Ulrik Nielsen.
KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) fortæller, at udarbejdelsen af listen ikke har været nogen nem opgave.
– Jeg forstår godt, at man er ked af at være med på listen. Men opgaven har været bunden – nemlig at reducere kapaciteten med 30 procent på en måde, der er mest hensigtsmæssig både når man ser på økonomi og miljø, siger han.
Hvad med den store restgæld, der er i mange anlæg?
– Folketinget har tilkendegivet, at man er villig til at se på økonomien igen. Jeg forventer, at det er det, der sker. Det er helt afgørende at kommunerne holdes skadesløse og at forbrugerne ikke får højere varmepriser, siger han.
Listen er nu overdraget til Energistyrelsen. Frem mod næste sommer skal listen politisk behandles i forligskredsen. Den er med andre ord ikke nødvendigvis endelig. mdbr@kl.dk