Overblik over finansloven

Giftgrunde, cykelstier og landsbyer. Finansloven rummer samlet initiativer for omkring 16 milliarder kroner frem mod 2025 indenfor velfærd, grøn omstilling og meget mere. Her har vi samlet et overblik.

tekst Mads Brandsen

Flere cykelstier

Allerede inden finansloven faldt på plads, oplyste Transport- og Boligministeriet, at regeringen sammen med SF, Enhedslisten og De Radikale har indgået en aftale, som sikrer 520 millioner kroner til cykelstier. Pengene fordeles med 30 millioner kroner i 2021 og 170 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til at anlægge cykelstier langs statsvejene. Derudover er der afsat 150 millioner kroner i 2021 til en pulje til kommunale cykelprojekter, der kræver kommunal medfinansiering på 50 procent.

Landdistriktspuljen øges

Næste år øges landdistriktspuljen med 25 millioner kroner. De kan gå til projekter, der kan give gode levevilkår for borgere i landsbyerne ved eksempelvis fastholdelse af lokale arbejdspladser, lokale fritidstilbud mv. Derudover kan puljen også understøtte landsbyer og bysamfund, hvor minkavl har haft en særlig stor betydning. Derudover afsætter finanslovspartierne 25 millioner kroner til landsbyfornyelse.  

Højere dagpengesats til ledige, der bliver sosu’er

Ledige over 30 år, der enten ikke har nogen uddannelse eller har en forældet uddannelse, vil fremover få en ekstra økonomisk gulerod ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. De vil nemlig få ret til en dagpengesats på 110 procent, når de begynder på uddannelsen i 2021. Lignende vilkår vil gælde for en række uddannelser, der understøtter den grønne omstilling.

Generationsforureninger skal oprenses

Høfde 42 og grunden ved Cheminovas tidligere fabrik i Lemvig Kommune er blot to af de steder, der står til at blive renset op. I alt er der 10 af de såkaldte generationsforureninger, og dem bliver der nu brugt i alt 630 millioner kroner på at oprense.

Mere kystsikring

Den statslige pulje til kystsikringsprojekter hæves med 350 millioner kroner frem mod 2024. Pengene skal blandt andet bruges til at udvide kriterierne for relevante ansøgere. Flere projekter kan dermed komme i betragtning til puljen, som næste år vil være på 90 millioner kroner, mens den stiger til 150 millioner kroner i 2022 og 2023.

Mere ledsagelse til handicappede

Mange handicappede har haft det svært som følge af isolation under coronakrisen. Derfor afsætter regeringen og partierne bag finansloven midler til en forsøgsordning med et klippekort, hvor beboere på bosteder kan få ekstra timers ledsagelse. Der er afsat 16 millioner kroner til klippekortet næste år.

Energirenoveringer i kommunerne

Kommunernes muligheder for at energieffektivisere deres bygninger bliver styrket med en tilskudspulje på 150 millioner kroner årligt i 2021 og 2022 og fem millioner kroner årligt fra 2023. Puljen skal deles med regeringen og vil være målrettet energirenoveringer i bygninger med laveste energimærker samt bygninger, der opvarmes med olie- og gasfyr. En del af midlerne fra puljen kan målrettes digitale løsninger og intelligent styring af energiforbruget.

Flere boliger rives ned

Indsatsen med at rive tomme boliger ned skal styrkes i de kommuner, der har størst behov. Det mener partierne bag finansloven, der har fundet 150 millioner kroner til formålet i 2021. Pengene udmøntes som en del af puljen til landsbyfornyelse som tilskud til kommunerne. Samtidig hæves den statslige medfinansiering af nedrivningerne fra 60 til 80 procent.

Ekstra til Ankestyrelsen

Finanslovspartierne har fundet fem millioner kroner til at nedbringe sagspuklerne i Ankestyrelsen. Det fremgår ikke af finansloven, hvorvidt pengene øremærkes til bestemte områder.

Borgerrårdgivere i kommunerne

Omkring hver tredje kommune har i dag en borgerrådgiver – og nu bliver det muligt for resten også at få en. I finansloven er der afsat 30 millioner kroner i 2021 og 35 millioner kroner årligt i årene efter til en pulje, som kommunerne kan søge til ansættelse af en borgerrådgiver.

Jubel på Jenle 

Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har fundet fem millioner kroner til renoveringen af Jeppe Aakjærs gamle forfatterbolig.

Siden staten meddelte, at den vil overdrage Jeppe Aakjærs gamle hjem i Salling, Jenle, til Skive Kommune, har fremtiden for de historiske bygninger været uvis.

Finansieringen fulgte nemlig ikke umiddelbart med, og med en presset kommunal økonomi var fremtiden for Jenle derfor omtrent lige så brolagt med sten, som livet var det for den nok mest kendte figur i Aakjærs værker, Jens Vejmand.

Søndag kunne Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) ånde lettet op.

– Det er jeg rigtig glad for. Jeg er positivt overrasket over, at det er lykkedes, og jeg vil gerne sende en stor cadeau til Andreas Steenberg (R), der virkelig har været med til at få det sat på dagsordenen, siger Peder Christian Kirkegaard.

Jenle drives i dag af 60 frivillige fra Aakjær-selskabet med støtte fra kommunen. Kommunen vil stadig skulle finde pengene til driften, men her er højst tale om 150.000 kroner årligt. 

Minimumsnormeringer rykkes ét år frem

Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet er blevet enig om en ny velfærdsaftale, der er et led i finansloven for næste år. Partierne er blevet enige om at afsætte 200 millioner kroner om året fra 2021 til 2024 til flere medarbejdere på børneområdet. Det betyder samtidig, at den fulde indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutionerne rykkes ét år frem, så det bliver lovkrav fra 2024.

– Vi ønsker, at der i hele Danmark skal være bedre vilkår for vores børn. Nogle kommuner har været længere fremme end andre. Nu afsætter vi flere hundrede millioner kroner ekstra, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i Finansministeriet.

Indtil videre bliver der tale om minimumsnormeringer på kommuneniveau. I 2023 vil partierne dog drøfte, om der skal indføres minimumsnormeringer på institutionsniveau. Det er særligt SF’s mærkesag.

– Jeg kan garantere, at SF fortsat vil kæmpe for, at det skal være på institutionsniveau, siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr til TV 2.