Vejen til sikring af grundvandet er langtfra snorlige

Hver anden kommune er i gang med at risikovurdere de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, som skal sikre, at vores drikkevand ikke bliver forurenet. Det er ikke nogen helt nem opgave.

tekst Mads Brandsen

– Det går simpelthen for langsomt. Det har jeg tænkt mig at tage en dialog med kommunerne om.

Meldingen fra miljøminister Lea Wermelin (S) var ikke til at tage fejl af. Arbejdet med at gennemgå og vurdere de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er) går ifølge ministeren ikke stærkt nok, når 41 af landets kommuner slet ikke har indberettet en eneste risikovurdering. 

Sønderborg er en af de kommuner, der er kommet langt i arbejdet med at risikovurdere beskyttelsesområderne. Kun et enkelt mangler.

– Vi har haft BNBO’erne med i vores indsatsplaner, så vi havde taget stilling til dem, men alligevel har vi revurderet nogle af dem. Det gælder eksempelvis i tilfælde, hvor jorden dyrkes af en økologisk landmand, og hvor der derfor ikke umiddelbart er risiko for nedsivning af sprøjtegifte, men hvis jorden senere bliver konventionelt dyrket, er det jo straks en anden sag, siger Henrik Zürichou, der er geolog og projektleder i Sønderborg Kommune. 

Svære forhandlinger

Hvor Sønderborg er langt fremme, når det kommer til selve kortlægningen af de boringsnære beskyttelsesområder, er man ikke nået langt, når det kommer til at indgå aftaler med lodsejerne. Det er vandværkerne i kommunen, der gennem et samarbejde står for den del.

– Det kan blive ret meget op ad bakke. Vi har en sag, der har været i klagenævnet og nu er endt til taksation. Vi kan ikke blive enige om prisen. Og vi kommer måske ikke videre, før der er truffet flere afgørelser. Udfordringen er, at lodsejerne skal have fuld kompensation, men at der ikke er enighed om hvad det så er. Vi må hverken give for meget eller for lidt for jorden, siger Henrik Zürichou.

Når værdien af et stykke jord, der skal udtages af landbrugsdrift, fordi det ligger tæt på en boring, skal vurderes, tæller selve jordens handelsværdi og værdiforringelsen som følge af, at der ikke må sprøjtes. Man kigger også på, hvad der har været dyrket, og hvad der kan dyrkes fremover. 

Hvis alle sagerne skal igennem en taksation, bliver det umuligt at nå i mål inden udgangen af 2022, spår han. 

– Der er slet ingen tvivl om, at frivillige aftaler er langt det bedste. 

##ContentBoxStart##260928##ContentBoxEnd##

Få aftaler i Rebild

Også i Rebild Kommune er man i gang med arbejdet og har risikovurderet 46 af omkring 73 borinrgsnære beskyttelsesområder. Der er også lavet nogle aftaler – blandt andet én stor, der faldt på plads, allerede før pesticidstrategien blev vedtaget. Her har Rebild Vandbæk købt et 22 ha stort areal, der nu bortforpagtes til en økologisk landmand.

Vandværkerne har også indledt et samarbejde om grundvandsbeskyttelse, som er initieret efter kommunens ønske. Det var også i gang, allerede inden strategien så dagens lys. 

– Vi er nok ikke længst fremme, men vi har været hjulpet af, at vi havde vandsamarbejdet i forvejen. Vandværkerne greb hurtigt opgaven, fortæller Minna Simonsen, der er civilingeniør i Rebild Kommune.

Udgangspunktet er, at alt skal beskyttes. Men der er nogle undtagelser. Områder, hvor der ikke er erhvervsmæssig brug af pesticider i nærheden, skal eksempelvis ikke beskyttes, ligesom man heller ikke påbegynder en beskyttelse af en boring, der alligevel skal sløjfes inden for fem år. Det har man i Rebild sat i en helt simpel principskitse. 

– Retningslinjerne er ret simple. Til gengæld tager vi så de svære områder til sidst, siger Minna Simonsen.

Vandsamarbejdet er repræsenteret i et koordinationsforum, hvor både vandværker og landbruget er repræsenteret, på banen. Andre steder er vandværkerne begyndt at købe jord på eget initiativ. 

At kommunerne ikke er helt så langt i processen, har man bemærket i Landbrug & Fødevarer, der gennem landboforeningerne repræsenterer de lodsejere, kommunerne skal forhandle med. 

– Vi er meget optagede af, at det bliver en god proces, og at der bliver god tid til den, så der kan blive indgået nogle frivillige aftaler. Derfor er vi også bekymrede for, at mange kommuner ikke rigtig er kommet i gang endnu. Det kan være, at virkeligheden allerede ser bedre ud end opgørelsen fra oktober, men overordnet deler vi ministerens bekymring her, siger viceområdedirektør Anders Panum Jensen.

Når det kommer til fremtiden for de boringsnære beskyttelsesområder, har Landbrug & Fødevarer ét udgangspunkt:

– Vi regner ikke med, at der skal drives landbrug på arealerne. Spørgsmålet er så, hvad de så kan bruges til. Det kan være skovrejsning, jagt eller noget helt tredje, siger Anders Panum Jensen.

Kommunerne har frem til slutningen af 2022 til at afslutte vurderingen af de boringsnære beskyttelsesområder samt at indgå frivillige aftaler eller udstede påbud til landmædnene. • mdbr@kl.dk