Delte meninger om uddannelsesparathed
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt uddannelsesparathedsvurderingen, den såkaldte UPV, der er en vurdering af, om elever i grundskolen har forudsætningerne for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse.
EVA’s undersøgelse viser, at 62 procent af de elever, der blev vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse i 2014/15 og igen i 9. klasse i 2015/16, var i gang med en ungdomsuddannelse i september 2018, to år efter de var gået ud af 9. klasse.
På trods af dette overvejende positive resultat, viser undersøgelsen, at halvdelen af vejlederne, samt en tredjedel af lærerne, ikke mener, at UPV’en i dens nuværende form bidrager til at gøre flere unge uddannelsesparate. Samtidig oplever halvdelen af alle adspurgte elever, og fire ud af ti af de ikke-parate elever, ikke UPV’en som en hjælp til at gøre dem mere parat til en ungdomsuddannelse.
Sita Michael Bormann, der er projektleder på EVA’s undersøgelse, forklarer:
– Vores undersøgelse viser, at både lærere, vejledere, elever og forældre er meget delte i deres vurdering af, om UPV’en fungerer som et godt redskab. Der er både positive og negative elementer i UPV’en som den ser ud i dag, og det skyldes ikke mindst at UPV’en har mange funktioner.
Langt de fleste af de ikke-parate elever var gået videre i 10. klasse, hvor mange herefter blev vurderet parate. I gruppen af elever, der var vurderet ikke-parate i både 8. og 9. klasse, men som alligevel var i gang med en ungdomsuddannelse to år efter, havde otte ud af ti gået i 10. klasse. Her blev syv ud af ti vurderet parat til en ungdomsuddannelse, mens tre ud af ti fortsat blev vurderet ikke-parat. Således var en mindre gruppe elever i gang med en ungdomsuddannelse i september 2018, på trods af, at de aldrig var blevet vurderet parat til en ungdomsuddannelse. Det gælder omkring 15 procent af den samlede gruppe elever, der var vurderet ikke-parate i både 8. og 9. klasse.
Virker bedst som pædagogisk værktøj
UPV’en kan siges at have tre funktioner: Den er et pædagogisk redskab for lærere og vejledere, men den har også en adgangsregulerende funktion i forhold til ungdomsuddannelser og en ressourceudløsende funktion i forhold til vejledning. Af de tre funktioner er det særligt den pædagogiske, der virker, viser EVA’s undersøgelse. Mange lærere bruger UPV’en som et værktøj til at motivere eleverne til at gøre en ekstra indsats og er for eksempel hårdere i deres vurdering af eleverne i 8. klasse end i 9. klasse.
– Lærere og vejledere fortæller, at de vurderer eleverne relativt hårdt i 8. klasse, for at give eleverne tid og mulighed for at arbejde på at blive uddannelsesparate. Lærerne bruger dermed UPV’en til at ”skubbe” de elever, der har brug for det, i den rigtige retning, inden de går ud af 9. klasse, fortæller Sita Michael Bormann.
For mange elever virker det at få dette skub. EVA’s undersøgelse viser, at cirka to tredjedel af de elever, der blev vurderet ikke-parat til en ungdomsuddannelse i 8. klasse mener, at UPV’en har givet dem lyst til at yde en ekstra indsats. Over halvdelen af de ikke-parate elever mener, at UPV’en har gjort dem mere afklaret omkring, hvad de kan og vil med hensyn tilvalg af uddannelse. Bagsiden af den medajle er, at over halvdelen af de ikke-parate elever oplever, at UPV’en er med til at stresse dem og at ikke-parathedsvurderingen bliver er et stempel, der er svært at ændre på. For cirka en tredjedel af de ikke-parate elever, er en ikke-parathedsvurdering direkte demotiverende.
Mange elever oplever ifølge undersøgelsen ikke, at der er sket noget særligt for at gøre dem uddannelsesparate. tkn@kl.dk
Se under undersøgelsen om uddannelsesparatheds-vurderingerne her.