Bygningerne skal ind i klimakampen

Når staten har et mål for energieffektiviseringer, bør kommunerne også have det, lyder det fra den grønne interesseorganisation Synergi. Men kommunerne er allerede i gang, lyder det fra skoleledere og en rådmand.

tekst Mads Brandsen

De statslige bygninger skal energirenoveres hvert år. Det er et skridt på vejen mod Danmarks officielle mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. 

##ContentBoxStart##259068##ContentBoxEnd##

Men det er spørgsmålet, om det er nok, når man tænker på, at kommunerne er landets suverænt største bygningsejer med lidt over 30 millioner kvadratmeter, og at omkring 70 procent af den kommunale bygningsmasse har en dårlig energivurdering. 

Det mener den grønne interesseorganisation Synergi ikke, det er. 

– Vi foreslår, at kommunerne skal pålægges at klimarenovere med tre procent årligt. Det lyder ikke af meget, men det følger det EU-krav, staten er underlagt. Der kan vi se, at et krav skubber tingene i gang, så man arbejder systematisk henimod målet, lyder det fra Synergis direktør Katrine Bjerre Milling Eriksen.

Synergi læner sig dermed op ad regeringens klimapartnerskaber, der også har peget på de offentlige bygninger som en af vejene til målet om en reduktion på 70 procent. 

Bedre indeklima

På Klimafolkemødet i Middelfart drøfter direktøren for Synergi netop det emne med Skolelederforeningens næstformand Dorte Andreas og by- og kulturrådmand i Odense, Jane Jegind (V). Og de er sådan set ganske enige med Synergi om målet. 

– Skolelederne er meget optagede af den dagsorden, selv om vi måske ikke er så involverede i bygningsvedligeholdelsen. Når det optager os, skyldes det ikke mindst, at vi har ansvaret for et godt indeklima. Det er der heldigvis rigtig mange kommuner, der har et stort fokus på, lyder det fra Dorte Andreas. 

Hun mener også, man kunne tænke renoveringsprojekterne ind i undervisningen. Både i matematik og naturfag vil det være relevant. Og hun er helt enig i, at kommunerne og dermed skolerne skal løfte deres del af klimaudfordringen.

– Vi skal jo tænke hele vejen rundt, så stat, regioner og kommuner arbejder sammen, siger hun.

By- og kulturrådmand i Odense Jane Jegind (V) finder det ”helt naturligt”, at kommunerne også skal have fokus på klimarenoveringer.

– Min klare opfattelse er, at kommunerne for længst er ude af startboksen. Synergi sparker derfor en åben dør ind. Der er en stor bevidsthed om grøn omstilling overalt, siger hun.

Der mangler dog noget i debatten, mener rådmanden.

– Indeklimaet hænger tæt sammen med klimarenoveringer. Det her handler i høj grad om, at vi som kommuner har fokus på at levere en ydelse i omgivelser, der er i orden. Vi kan jo ansætte nok så dygtige lærere, men hvad nytter det, hvis indeklimaet er så dårligt, at eleverne ikke kan koncentrere sig. Vi må nok også være ærlige og sige, at nogle af vores ældre daginstitutioner, hvor der nærmest ikke kommer lys ind, heller ikke er optimale rammer her i 2020, siger hun.

Til Jane Jeginds ærgrelse har Odense Kommune stadig barakker ved flere af kommunens folkeskoler, som blev opstillet midlertidigt i 1970’erne og 1980’erne, og som ikke giver optimale muligheder for et godt undervisningsmiljø. 

– Det er vi heldigvis ved at gøre noget ved, siger hun. 

Barakkerne bliver erstattet af nybygninger eller nyindretninger af eksisterende lokaler. 

Frivillighed rækker ikke

Hos Synergi glæder Katrine Bjerre Milling Eriksen sig over, at kommunerne er i gang og er klar på at rykke endnu mere på den grønne dagsorden. Men hun er sikker på, at et egentligt krav til kommunerne er vejen frem. Selv om det kolliderer noget med det kommunale selvstyre. 

– Der har været frivillige aftaler med kommunerne i nogle år, og nogle har taget dem op dygtigt. Men der er også steder, hvor det halter. Derfor tror jeg, vi er nødt til at stille et krav. I den blide ende, men stadig et krav. Tager man først hul på det, finder man ud af, hvor mange positive effekter der er, siger hun. 

Ifølge Synergi er der så store gevinster at hente, at det bare er med at komme i gang, så man også hurtigt kan høste energibesparelserne. 

– Nogle har gjort det meget systematisk og gennemgået hele bygningsmassen og fundet de største potentialer. Selve projekterne kan man finansiere via Kommunekredit. Eller man kan gennemføre renoveringen som et ESCO-projekt, hvor det er udgiftsneutralt for kommunen, siger Katrine Bjerre Milling Eriksen.

Mens kommunerne i 2020 er undtaget for anlægsloftet, ser fremtiden straks mere uvis ud næste år. Her synes Synergi, at regeringen burde bide til bolle.

– Vi ser gerne anlægsloftet ophævet næste år med, så flere kommuner kan sætte gang i flere og større projekter. Og måske burde klimaprojekter altid være undtaget. Det ville give god mening, for anlægsloftet er mange steder en barriere, siger Katrine Bjerre Milling Eriksen.

Til efteråret kommer regeringen med sin strategi for bæredygtigt byggeri, hvori den eksisterende bygningsmasse også vil indgå. Det er endnu ukendt, hvilke virkemidler der vil blive taget i brug her. mdbr@kl.dk