Fra Schlüters lærling til nestor

Lars Abel (K) er Danmarks folkevalgte nestor. Siden han blev valgt som 21-årig og taget under den senere statsminister Poul Schlüters vinger har den nu 71-årige konservative set den kommunale verdens udvikling fra sin plads i Gladsaxe Byråd.

tekst Frederik Overby Vinding

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

– End ikke Bertel Haarder kan slå mig på det punkt.

2020 markerer 50-året for Kommunernes Landsforening. I Gladsaxe Byråd kan Lars Abel (K) ligeledes fejre 50-års jubilæum som folkevalgt politiker. Noget ingen andre aktive politikere kan bryste sig af. 

Kommunalreformen i 1970 omdannede det kommunale Danmarkskort fra 1098 kommuner til 277. Og siden det første kommunalvalg blev afholdt, har Lars Abel (K) siddet i Gladsaxe Byråd for Det Konservative Folkeparti. 

Gladsaxe var dengang præget af store politiske profiler. Den socialdemokratiske borgmester Erhard Jakobsen, der senere blev kendt som stifteren af Centrum-Demokraterne, var utroligt populær. Han var flankeret af landets kommende konservative statsminister Poul Schlüter, der sad som viceborgmester. 

Dengang i 60’erne, da Lars Abel gik i gymnasiet, blev aulaen, der også var Gladsaxe Teater, brugt til politiske møder.

– Taget løftede sig jo, når der var politiske møder. Man blev meget aktiv og engageret, hvis man havde det politiske gen. Og det havde jeg, siger Lars Abel. 

Han blev i sin gymnasietid aktiv i Konservative Ungdom i Gladsaxe og var også formand, indtil han som 21-årig kunne sætte sig til rette i byrådsstolen i 1970.

Under Schlüters vinger

I dag sidder Lars Abel som en enmandshær for de konservative i Gladsaxe Byråd, men dengang i partiets storhedstid havde de hele syv pladser med Schlüter ved roret. 

Som helt grøn og byrådets yngste mand kom Lars Abel hurtigt under Schlüters vinger. Schlüter kastede ham med det samme ud i det borgernære arbejde. 

##ContentBoxStart##258725##ContentBoxEnd##

– ”Værsgo, nu skal du i social- og sundhedsudvalget,” sagde Schlüter til mig. Og det var sundt. Det var det sgu, siger Lars Abel og fortsætter: 

–  For så kommer man ud, dér hvor borgerne er, og det er dem, man har ansvaret for. Det kan godt være man som KU’er (Konservative Ungdom) var engageret i de store samfundsspørgsmål, men det at komme ud blandt borgerne igennem socialudvalget - der dengang også havde ansvaret for børn og unge – det var sundt, siger han.

Efter Lars Abel selv har indtaget positionen som gruppeformand, har han selv brugt Schlüters finte med at sende de nyudklækkede KU’ere ud i ”virkeligheden”. 

Lars Abel har alle år været meget engageret i sundhedsområdet. Specielt på det område kan han se, hvordan kommunernes opgaver har rykket sig. Han mener, at kommunerne i dag kan levere mange flere ydelser til borgerne, men at kvalitetsspørgsmålet også er blevet mere væsentligt. Kvaliteten var ifølge ham også fin dengang, men behovene er bare større i dag. For eksempel ser han en klar forskel på måden plejehjemmene opererer i dag i forhold til dengang. I dag skal kommunerne forholde sig mere professionelt til sundhedsopgaverne.  

– Jeg må sige, at når man dengang indrettede et plejehjem, så var det i højere grad et alderdomshjem, hvor det i dag er for borgere, der virkelig har nogle tunge udfordringer som demens og Alzheimers. Det er nogle opgaver, der for de pårørende er meget svære at løfte. Så der er et større behov for vores måde at levere velfærdsydelser på, siger han.

Mere lukket

En anden ting, Lars Abel påpeger, der har ændret sig siden 1970, er, at økonomiudvalgsmøderne dengang var åbne for alle. Noget, der senere hen blev ændret fra Christiansborg. Det er en ændring, han stiller sig uforstående overfor. For ham var adgangen til møderne en stor ressource, når man ikke selv sad med i udvalget, fordi man fik et indblik i beslutninger og svar på mange spørgsmål, der ellers skulle bruges tid på at stille til byrådsmøderne.

– Jeg er egentligt opflasket i et system, hvor der var stor åbenhed og transparens i hele den politiske proces. I dag er der kommet meget færre byrådspolitikere i forhold til embedsmænd. Det betyder meget mere lovgivning, som man ikke kan nå at overkomme, og derfor synes jeg, det er meget vigtigt, at alle i byrådet på tværs af partierne har lejligheden til at blive informeret

Han tilføjer, at han kan have nemmere ved det, fordi han til dels har været med i så mange år, men også arbejder i det politiske rum til dagligt.

– Nu arbejder jeg i mit personlige arbejde med politik til dagligt og har gjort det til en arbejdsmæssig livsstil at følge med i det meste og have et overblik. Sidder man i en helt anden stilling, så er det et problem, der efter min opfattelse godt kan være vanskelig at håndtere for alle. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at alle lokalpolitikere får mulighed for at få kvalificeret deres synspunkter, siger Lars Abel.

Ifølge ham var byrådspolitikere dengang tættere på – men ikke helt inde i – maskinrummet, som man er i dag. Politikerne er i dag rykket højere op ad stigen. Han var derfor heller ikke begejstret for strukturreformen i 2007, der barberede kommunerne ned fra 275 til 98 og nedlagde amterne. 

– Jeg mener ikke, man skulle nedlægge amterne. Man kunne måske have slået nogle af dem sammen. Jeg synes også, at eftertiden har vist, at mange kommuner heller ikke er i stand til at løse opgaverne godt nok, selvom de er blevet slået sammen. Det vil sige, der stadigvæk har været behov for et regionalt samarbejde. Jeg synes, at mange opgaver løses bedst decentralt, men det kunne eventuelt være som et fælles samarbejde mellem en række kommuner.

Lars Abel har selv siddet i Københavns Amtsråd, inden strukturreformen i 2007. Han husker det som en periode, han var rigtigt glad for.

– Man havde meget større overblik over det politiske felt, og jeg havde ovenikøbet som udvalgsformand meget mere kompetence. Man var i større grad med til at træffe beslutninger. Man havde ovenikøbet nogle medarbejdere i amtet, og det har man jo ikke i kommunen, siger han. 

Ikke en politisk nekrolog

Lars Abel har i dag rundet de 71 år, men der er for ham ingen udsigt til pension, så længe kroppen tillader ham at følge med i byrådsarbejdet og det daglige arbejde, hvor han har virksomheden Europa-Konsulenterne, der laver interessevaretagelse på EU-området. 

##ContentBoxStart##258726##ContentBoxEnd##

– Det her er jo ikke en politisk nekrolog, griner Lars Abel, da han bliver spurgt til, om han har sat udløbsdato på sit mandat. 

Han har allerede bestemt sig for at stille op til det kommende kommunalvalg i 2021. Bliver han valgt, vil det være det 14. kommunalvalg siden 1970, hvor han kommer ud på den anden side med et mandat i Gladsaxe Byråd. Såfremt kroppen forbliver i orden, er det kun en svindende interesse for byrådsarbejdet, der kan få ham til at overveje pension.

– Den dag man ikke har lyst mere, skal man holde op. Der er selvfølgelig noget, der hedder en dåbsattest, det anerkender jeg, men jeg synes stadig, det er spændende, siger han.

Du føler dig ikke som ”ham den gamle” i byrådet?

– Næ, absolut ikke. Sidste gang der var introduktion for nye byrådsmedlemmer, deltog jeg, fordi det er meget rart at blive frisket lidt op på, hvad de får at vide, når de starter. Og der var nogen, der grinede og sagde: ”Hvad laver du her, Lars?”, siger han med grin.

Siden Lars Abel blev valgt som et af de konservatives syv mandater i 1970, er partiet gennem årene svundet ind. I dag sidder han for anden gang alene i Gladsaxes Byråd. Men når Lars Abel en dag går på pension, er han ikke et sekund i tvivl om, at der er plads til, at den konservative fakkel kan bæres videre i byrådet. frov@kl.dk