Ældre på plejehjem får så mange piller, at der ikke er plads til morgenmad

Ny forskning viser, at plejehjemsbeboere forsætter med at tage forebyggende medicin helt til slutningen af livet. Nogle tager op til 20 forskellige lægemidler dagligt. Medicinen kan give unødige bivirkninger, mens den gavnlige effekt er begrænset.

tekst Gitte Johansen

##ContentBoxStart##258737##ContentBoxEnd##

Multisygdom og fyldte pilleæsker er hverdagen på landets plejehjem. Det viser en ny analyse, hvor forskere i samarbejde med 11 kommuner har kortlagt medicinforbrug, sygdom og restlevetid blandt knap 5.200 plejehjemsbeboere. 

– Det nye datamateriale er unikt, da det er første gang, der kommer evidensbaseret viden om de borgere, som bor på plejehjem. Vi har data på næsten alt i sundhedssektoren, men plejehjemsbeboerne ved vi forbløffende lidt om, siger Anton Pottegård, professor på Syddansk Universitet.

Han har stået i spidsen for forskningsprojektet, som er et offentligt-privat samarbejde mellem Syddansk Universitet og konsulenthuset Type2dialog. 

Undersøgelsen viser, at forbruget af nye lægemidler stiger markant, når ældre flytter på plejehjem. I gennemsnit stiger medicinforbruget fra seks til otte daglige lægemidler efter indflytningen. Især forbruget af midler mod forstoppelse, smerter og depression stiger. 

– Vores tal slår fast, at de ældre får voldsomt meget medicin. Jeg håber, at vi kan bruge de nye tal til at tage fat på snakken om, hvordan vi kan nedsætte medicinforbruget, siger Anton Pottegård.

Halvdelen af beboerne tager mellem 6 og 11 lægemidler hver dag, mens en fjerdedel af bebeboerne tager 12 eller flere lægemidler.

– Her skal man huske, at det ikke er 12 tabletter i alt. Panodilerne alene er seks eller otte piller, og samlet kan det nemt blive 20-30 piller om dagen. Det er voldsomt mange piller, og du skal ikke lede længe for at finde en social- og sundhedsassistent, som synes, det er vanskeligt at få de ældre til at spise morgenmad, når de først har taget de mange piller, der lå i medicinbægeret, siger Anton Pottegård.

Forskningsprojektet peger også på, at medicinhåndteringen fylder rigtig meget for personalet i hverdagen. Sygeplejersker og sosu-assistenter står for at bestille og dosere medicinen, mens det ofte er social-og sundhedshjælpere, der sørger for, at de ældre får de mange piller.

– Det er en kompleks opgave, som koster en masse tid. De ældre skal selvfølgelig have den medicin, de har brug for. Men det er, som om at lægemidler er blevet hævet op over alt andet. Vi skal have det ned på jorden, så vi kan have en samtale om, hvad der giver livskvalitet. Måske er det vigtigere at have overskud til at spise en lille yoghurt til morgenmad end at sluge pillen mod knogleskørhed, siger Anton Pottegård.

For sent at forebygge

Ser man nærmere på, hvilke lægemidler beboerne er i behandling med, er det ikke overraskende paracetamol, der anvendes mest. Mere tankevækkende er det, at hver tredje plejehjemsbeboer er i forebyggende behandling mod for højt kolesterol. Det er bemærkelsesværdigt, da den forebyggende behandling har en langsigtet effekt, som sjældent giver gevinst for beboerne på et plejecenter.

– Det giver ikke altid mening at tage forebyggende medicin ved livets afslutning. Vi kunne spare de ældre for en lang række bivirkninger som eksempelvis øget risiko for fald og træthed, hvis vi var bedre til at tage kritisk stilling til deres medicin. Indflytningen på plejehjem er en oplagt anledning til at tage stilling til den forebyggende medicin, men vores data viser tydeligt, at den anledning bliver forpasset, siger Anton Pottegård.

Undersøgelsen afslører, at 66-70 procent af beboerne fastholder den forebyggende behandling mod forhøjet kolesterol og knogleskørhed i de første tre år efter indflytning på plejehjem.

– Vi har en misforstået antagelse om, at ældre mennesker føler, vi opgiver dem, hvis vi tager den forebyggende medicin fra dem. Men flere undersøgelser viser, at mange ældre gerne vil tale om deres behandling og døden. De fornemmer derimod, at det er lægen og de pårørende, der ikke er komfortable ved den samtale, og derfor undlader de at bringe emnet op, siger Anton Pottegård.

Hjertesygdom og demens

Hjertesygdom, blodpropper, kræft og demens er de hyppigste diagnoser blandt plejehjemsbeboerne. Men også kroniske lungesygdomme, diabetes og misbrug fylder en hel del i sygdomsbilledet.

– Det er en meget behandlingskrævende og kompleks patientgruppe. Man kommer ikke på plejehjem, når man bliver gammel. I dag kommer man først på plejehjem, når man er så dårlig, at selv en intens hjemmeplejeindsats ikke kan løfte opgaven, siger Anton Pottegård. 

Ifølge farmaceut og chefkonsulent i Type2dialog, Søren Post Larsen, stiller det komplekse sygdomsbillede særdeles store krav til medarbejdernes kompetencer. 

– Personalet skal alle døgnets 24 timer sikre, at beboernes sygdomme behandles rigtigt, og at komplikationer opspores tidligt. Det er en stor og vanskelig opgave, som det primært er sosu-hjælpere og sosu-assistenter, der står med i hverdagen. Både nu og i fremtiden bliver det en stor udfordring for kommunerne at sikre, at der i fremtiden er tilstrækkelige sundhedsfaglige kompetencer til at håndtere opgaven, siger Søren Post Larsen. 

Hver femte under 75 år

Ved indflytning på plejehjem er 63 procent af beboerne kvinder, og de er i gennemsnit 85 år, når de flytter ind. Men billedet af gråhårede skrøbelige kvinder er ikke dækkende for beboerne på landets plejecentre. De nye tal viser, at hele 22 procent af beboerne på plejecentrene er under 75 år gamle.  

– Spredningen mellem beboerne er langt større, end vi troede. Der er mange relativt unge, og de har helt andre behov end den ældre medicinske patient, og personalet fra de kommuner, der deltog i projektet, fortalte, at den store spredning mellem beboerne er mere udfordrende end tyngden hos de svækkede ældre, siger Anton Pottegård.

Seks procent af beboerne er under 65 år, og her er kønsbilledet vendt på hovedet. Blandt de unge beboere er 63 procent mænd, og mens 28 procent har et alkoholmisbrug, kæmper 10 procent med andet misbrug. 

– Det er en gruppe beboere, som kræver noget andet af personalet. Nogle er udadreagerende, støjer og råber lidt mere. De har svært ved at tilpasse sig en kultur med 90-årige kvinder. Det skaber store udfordringer i hverdagen, hvor personalet skal håndtere og navigere i beboernes meget forskellige behov, siger Søren Post Larsen.

Analysen viser, at de yngre beboere ofte bor markant længere tid på plejecentrene. Mere end 60 procent af de yngre beboere er således stadig i live tre år efter, de flyttede ind.

– Måske skal kommunerne skabe andre tilbud til de unge brugere, eventuelt på tværs af kommunegrænser. Vi mangler et målrettet tilbud, som matcher de yngre borgeres behov og ikke mindst deres yngre pårørende, som kommer på besøg. Samtidig kan det give plads til den voksende gruppe af plejekrævende ældre på plejecentrene, siger Søren Post Larsen. 

Få år tilbage

For de ældre beboere bliver det ikke til mange år i den nye plejebolig. I gennemsnit lever beboerne blot 26 måneder efter indflytning på et plejecenter. Mænd er generelt tre år yngre end kvinderne ved indflytningen, men alligevel er deres forventede restlevetid kortere end kvindernes. Blot 29 procent af mændene er således i live efter tre år mod 43 procent af kvinderne. 

– Det er data, kommunerne kan bruge, når de skal estimere det fremtidige behov for plejehjemspladser. Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne har data om restlevetid, køn og diagnoser, så de kan få et præcist billedet af behovet for plejehjemspladser, siger Søren Post Larsen.

Pleje i dagtimerne

Antallet af indlæggelser er den mest markante indikator for, hvornår borgerne bevilges en plejehjemsplads. I månederne op til indflytningen har borgerne et stærkt stigende antal indlæggelser under diagnosen ”skrøbelighed”, som dækker over for eksempel utilpashed, træthed og væskemangel. 

– Ønskescenariet er, at man får de ældre tidligere ind på plejecentrene. Altså før de har været igennem en lang periode med ressourcekrævende og dyre indlæggelser. Men det har kommunerne ikke råd til de næste mange år med den demografi, vi står over for. Derfor skal der tænkes i andre baner, siger Søren Post Larsen. 

Han foreslår, at kommunerne tænker i alternativer til en plejebolig i form af systematisk tidlig opsporing kombineret med et tilbud om alternative plejetilbud som for eksempel et kommunalt dagtilbud.

– Spørgsmålet er, om en anden form for omsorg og pleje målrettet hjemmeboende ældre med hyppige indlæggelser kan reducere eller udskyde behovet for en plejehjemsplads. Måske skal kommunerne videreudvikle landets aktivitetscentre til en ny form for sundhedsfagligt dagsophold, som kombinerer behandling og rehabilitering med aktivitet og socialt fællesskab, siger Søren Post Larsen. gij@kl.dk