Tæt på kommunerne, politikerne og de knapt så populære sager i 50 år
tekst Mads Brandsen
Hvordan bærer I jer egentlig ad med at følge med i, hvad der sker i alle 98 kommuner hele tiden?
Sådan lyder et af de spørgsmål, overtegnede og resten af redaktionen ofte får, når vi fortæller, hvor vi arbejder. På et magasin, der såmænd blot forsøger at berette om, hvad de danske kommuner laver, og hvad der optager de knap 2.500 kommunalpolitikere rundt i landet.
Det er selve meningen med magasinet – og det, der gør det sjovt at lave det, husker journalist Hanne Fall Nielsen, der var ansat på magasinet fra 1984 til 1990 og i dag skriver om blandt andet kommuner på Jyllands-Posten.
– Jeg kom fra en lokalavis, Holbæk Amts Venstreblad, som rummede en masse kommunalt stof. Jeg var glad for lokaljournalistikken. På Danske Kommuner hævede vi blikket, og der fandt jeg hurtigt ud af, at der var nogle fælles træk mellem kommunerne. Men vi fremhævede også forskellene. Det var en fed historie, at Holmsland Kommune ikke havde vuggestuer, husker hun.
Tom Ekeroth gik på pension i 2019 efter 18 år som redaktør for Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Han kom fra Dagbladet Aktuelt, som fagbevægelsen lukkede efter mange års blodrøde tal.
– På Danske Kommuner har der næsten altid været et langt større frirum end på Aktuelt. Men det var en helt anden verden. Kommunerne var meget små og fyldte ikke særlig meget. København og Frederiksberg var ikke medlem, og mange kommuner var på 3-4.000 borgere, fortæller han.
Demokratiets udøvere
Alligevel blev han mere og mere begejstret for den kommunale verden.
– Jeg har mødt nogle folk med nogle enorme kvaliteter. Meget højtideligt sagt udøvere af demokratiet. Der var og er mange gode historier i dem og deres mange veje ind i politik. Der er noget vidunderligt ved, at et udvalg med en DF’er som formand og en socialdemokrat som næstformand kan skabe fantastiske resultater, siger Tom Ekeroth.
Hanne Fall Nielsen tænker tilbage på en tid, hvor hun var rundt i hele landet for at interviewe kilderne.
– Vi var meget ude på reportager. Forskellene på rådhusene var store. Det var antropologiske studier. Vi gik tit efter, hvor de største forskelle var. Vi besøgte ikke alle, men vi var vidt omkring, siger hun.
Og her er der sket noget. Det er grunden til, at Hanne Fall Nielsen i dag ikke skriver særlig meget om at drive kommune i Jyllands-Posten.
– Det har meget at gøre med, at kommunerne ikke skiller sig så meget ud, siger hun.
Tommy Kaas var også begejstret for sin tid på magasinet fra 1991 til 1995. Han overtog Hanne Fall Nielsens stilling.
– Det var et fantastisk sted at være. Det kan godt være, det ikke var så almindelig anset blandt journalister at arbejde i en organisation på den måde, men man var i et hus med et enormt embedsværk og en enorm viden. Det var meget unikt, siger Tommy Kaas.
Danske Kommuner var faktisk starten på det, han siden har arbejdet med: Databaseret journalistik. I dag i virksomheden Kaas & Mulvad, som han driver med en kompagnon.
– I KL lavede man mange rundspørger. Det foregik på papir, hvorefter man faxede dem ud til kommunerne. Det tænkte jeg, man måtte kunne gøre smartere. Jeg lærte at bruge regneark. På den måde blev det mere og mere computerstøttet journalistik, som er det, jeg er kommet til at beskæftige mig med senere. Jeg kom på internettet i 1993 – det var bare grøn tekst på sort baggrund – og fandt ud af, at der i USA sad en masse journalister, der arbejdede med computerstøttet journalistik, fortæller Tommy Kaas.
En løkke om borgmesterens hals
Både han og Hanne Fall Nielsen husker dog også sager, hvor de gjorde sig upopulære hos udgiveren, KL.
– Der var en sag om borgmesteren i Hundested, der havde en post i DBC (Dansk Biblioteks Center, red.). Der fik jeg den besked fra KL’s ledelse, at hvis jeg skrev den historie, ville det være at lægge en løkke om hans hals.
Hanne Fall Nielsen skrev engang i 1980’erne en historie om, at 11 kommuner havde rottet sig sammen om en anden edb-løsning end Kommunedata. ”Kommunerne klipper kablerne,” lød forsideteksten på et eksemplar af magasinet, som vi desværre ikke har kunnet finde i arkivet.
– Den gav vildt meget ballade, men vi skrev historien, husker hun.
Her er vi ifølge Tom Ekeroth inde ved bladets største udfordring. Læserundersøgelserne er nemlig ret entydige, når det kommer til vinklingen af artiklerne.
– De fleste vil gerne have kritiske historier. Bare ikke lige om deres egen kommune. Man får ingen tak for at påpege fejl, men jeg synes grundlæggende, magasinet har evnet at have en meget konstruktiv tilgang, siger han. mdbr@kl.dk
##ContentBoxStart##258733##ContentBoxEnd##