1.500 sengepladser klar i kommunerne
tekst Gitte Johansen
På blot få uger er det lykkedes kommunerne at udvide og opruste deres kapacitet, så de kan stå klar med 1.500 udvidede akutpladser, når corona-epidemien topper. Omkring 370 er nye pladser, mens de resterende er midlertidige sengepladser, som kan omdannes til at opfylde Sundhedsstyrelsens krav til akutpladser.
– Jeg er imponeret over, at kommunerne har opbygget det her beredskab i løbet af så kort tid. De 1.500 pladser er klar nu, men en lang række kommuner vil også være i stand til at fremskaffe yderligere pladser, hvis situationen spidser til under toppen af epidemikurven, siger Christian Harsløf, direktør i KL.
##ContentBoxStart##257195##ContentBoxEnd##
Under toppen af epidemien forventes det, at sygehusene vil komme under så voldsomt pres, at det kan blive nødvendigt dels at udskrive patienter hurtigere og dels ved at lade kommunerne varetager opgaver som kemoterapi, intranevøs-behandling og dialyse.
– Nu har vi skaffet kvadratmeterne og sengene. Nu handler det om at få sørget for, at vi kan løse opgaverne for de borgere, der skal ligge i sengene. Det store pres kommer nok først om et par uger, så den kommende tid skal vi bruge på at sikre, at vi har personale nok, siger Christian Harsløf.
Og netop bemandingen bliver ifølge KL-direktøren den største udfordring.
– Det bliver en kæmpe udfordring. Flere kommuner peger på, at den afgørende flaskehals for at oprette akutpladserne er adgang til personale med de rette kompetencer. Hvis vi får et peak i foråret med en høj top på epidemikurven, så vil det presse alle steder i sundhedsvæsenet, og umiddelbart bliver det svært at rekruttere for eksempel sygeplejersker, som kan opfylde kravene, siger Christian Harsløf.
Lægedækning
Borgerne på de nye sengepladser skal desuden have en behandlingsansvarlig læge. Den opgave skal blandt andet varetages af de praktiserende læger.
– Det bliver helt afgørende, at vi får nogle gode aftaler med de praktiserende læger på plads, så vi kan stå klar, når presset for alvor banker på døren. Vi er lidt erfaringsramte her. Men vores billede hidtil i det her forløb har været, at når tingene strammer til, så byder folk sig til, så vi har selvfølgelig en forventning om, at også de praktiserende læger stiller op på nogle ordentlige og rimelige vilkår, siger Christian Harsløf.
Klar til at hjælpe
Også Lise Høyer, formand for Kommuneudvalget i PLO, håber, at regionerne og PLO hurtigt får de nødvendige aftaler på plads.
– Alt går lidt mere smidigt i den her situation, fordi alles velvilje er stor. Hvis du havde spurgt for bare en måned siden, så ville vi have sagt, at det ikke kunne lade sig gøre. Men det her er en helt særlig situation, og vi er nødt til at finde den bedste af alle løsninger, siger Lise Høyer.
Hun slår dog fast, at det vigtigt, at almen praksis fortsat kan fungere, så de rigtige borgere kan blive visiteret til sygehusene.
##ContentBoxStart##257196##ContentBoxEnd##
– Vi er klar til at hjælpe til, men vi er ikke løsningen på alle problemer. Det er vigtigt at slå fast, at vi først og fremmest er nødt til at passe vores klinikker og holde dem åbne, så vi kan visitere ordentligt til sygehusene. Det er vores første prioritet. Den næste prioritet er, at vi gerne vil hjælpe kommunerne, siger Lise Høyer.
Smittefare
Både Christian Harsløf og Lise Høyer anbefaler, at der bliver en fast læge koblet til de nye sengepladser. Det vil give den bedste dialog med det kommunale personale og mindske risikoen for smittespredning.
– Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der kommer 25 forskellige praktiserende læger på de her pladser. Vi er nødt til at passe på vores læger, så vi ikke får dem smittet, og så de ikke giver smitte videre mellem de meget sårbare borgere, som typisk vil ligge på de her pladser, siger Lise Høyer.
En forudsætning er derfor, at de kommunale akutpladser får stillet værnemidler til rådighed. Det bliver særligt vigtigt, hvis det under epidemiens top bliver nødvendigt at passe patienter, der er smittet med Covid-19.
– Som det er nu, har almen praksis ikke selv tilstrækkeligt med værnemidler. Her i min praksis har jeg fået et sæt med maske og heldragt. Når jeg har brugt det, skal jeg ringe efter et nyt. Det går ikke, hvis jeg skal tilse to patienter i kommunen på samme dag, siger Lise Høyer.
For at mindske smittefaren håber Lise Høyer, at video og telefonsamtaler med det kommunale personale kan blive en del af løsningen.
– Det med video er slet ikke så tosset, når man skal afgøre, hvordan patientens almene tilstand og vejrtrækningen er. Det er et rigtig godt redskab, som vi kommer til at se mere af, siger Lise Høyer. gij@kl.dk