Hygiejnesygeplejerskerne arbejder i døgndrift
tekst Gitte Johansen
Normalt bliver de infektionshygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen opdateret hver andet år. I sidste uge kom der to nye opdateringer med få dages mellemrum.
– Det er helt ekstremt. Sundhedsstyrelsen opdaterer næsten deres vejledninger hver anden dag, og det er vores opgave at sørge for, at alle ansatte hele tiden er informeret om de nyeste retningslinjer, forklarer Joan Anita Kaalby, der er hygiejnekonsulent i Sønderborg Kommune.
I Fredericia Kommune har hygiejnesygeplejerske Birgitte Sachmann også travlt. Hun sidder med i kommunens krisestab og oplever på tæt hold, hvordan opgaverne udvikler sig fra dag til dag. I epidemiens første uger var det især spørgsmål omkring rejser, smitteopsporing og karantæne, som fyldte. I dag er det mere symptomer på smitte hos både borgere og personale samt retningslinjer for værnemidler, som de decentrale ledere stiller spørgsmål om.
– Jeg har meget, meget travlt. Det er i døgndrift i denne periode. Der kommer hele tiden noget nyt, og vi står til rådighed syv dage om ugen. Lederne i ældreplejen skal have et hurtigt svar, når de står i en situation, hvor de er i tvivl. Det er vigtigt, der er ro på, så vi kan bruge vores faglighed og ikke lader nervøsiteten tage over, siger Birgitte Sachmann.
Hverdagssprog
Alle kommuner har en sundhedsberedskabsplan, som er blevet aktiveret under den nuværende epidemi. Planen indeholder generelle retningslinjer om smitsomme sygdomme og pandemier, men den skal opdateres med den nyeste viden om coronavirus.
– Når der med et fint ord kommer nye nationale infektionshygiejniske retningslinjer, så er det et arbejdsredskab til de hygiejnekyndige ude i kommunerne. Sproget er akademisk, og der bruges ord som adækvat og aerosoler. Den går ikke i kommunen. Jeg oversætter det til hverdagssprog, så det er let til gengængeligt for både sosu-assistenter, sygeplejersker og pædagoger på bosteder, siger Joan Anita Kaalby.
I Sønderborg bliver retningslinjerne til såkaldte action-cards, som helt konkret fortæller de ansatte, hvordan de skal reagere, når de for eksempel står ude hos en borger, som viser tegn på smitte.
– Det må ikke være for teksttungt, men skal helt enkelte forklare, hvad den ansatte skal gøre i forskellige tænkte situationer ude hos borgerne, siger Joan Anita Kaalby.
Angst og følelser
Efterhånden som coronavirus har spredt sig i det danske samfund, får hygiejnesygeplejerskerne flere spørgsmål omkring smittefare og sygdomssymptomer hos personalet.
– Personalet er ekstremt ansvarlige og meget professionelle. De bliver bekymrede, når de har lidt ondt i halsen og er meget nervøse for at komme på arbejde og tage smitte med ind til vores udsatte borgere. Det er et stort dilemma, fordi vi også risikerer at lægge personalet ned, hvis alle skal blive hjemme, når de har lidt kriller i halsen, siger Birgitte Sachmann.
Der er stor forskel på, hvordan mennesker reagerer i en krisesituation, og nogle bliver også nervøse og bekymrede for deres eget helbred, fortæller Joan Anita Kaalby.
– Nogle spørger, om de kan blive tvunget til at gå ind til en borger, som er smittet med Covid-19. Og ja, det kan du. Hvis du er autoriseret sundhedsperson, er det din forpligtigelse at gå ind. Det kan blive en udfordring, når sygehusene begynder at udskrive borgere med Covid-19, der skal passes i kommunen, siger Joan Anita Kaalby.
Men er der styr på hygiejnen og bliver forholdsreglerne overholdt, er der i følge de to hygiejnesygeplejesker ikke nogen risiko ved at pleje smittede borgere.
– Når man har styr på forholdsreglerne og hygiejnen, kan man varetage plejen af borgerne uden risiko for smitte. Men det kræver selvfølgelig, at vi har de værnemidler, vi skal bruge. Det vil sige mundbind, visir og handsker, siger Birgitte Sachmann.
Det er derfor afgørende, at kommunerne har de værnemidler, der er behov for, hvis de skal kunne aflaste sygehusene under epidemiens spidsbelastning.
– Vi er nødt til at have værnemidler, hvis vi skal passe borgere med Covid-19 i eget hjem. Jeg kan ikke stå inde for, at medarbejdere skal passe smittede borgere i eget hjem uden at have de værnemidler, som Sundhedsstyrelsen foreskriver, siger Birgitte Sachmann.
Det er især masker med visir, der beskytter mod dråbesmitte fra host, som det kniber med.
– Når vi ikke har flere masker med visir, har vi masker, som kan kombineres med briller. Det må vi se på, der sker jo noget nyt dag for dag. Men min forventning er selvfølgelig, at vi får det, vi skal bruge. Vi er nødt til at have værnemidler for at passe de syge, ellers er vi tvunget til at få dem indlagt på sygehuset, siger Birgitte Sachmann få dage før, kommunerne i sidste uge etablerede en fælles indkøbsordning, som skal skaffe værnemidler til Danmark.
Video om værnemidler
I Sønderborg og Fredericia er det de to hygiejnesygeplejersker, som står for kontakten med Lægemiddelstyrelsen om forsyningen af værnemidler, og det er også dem, der underviser de ansatte i, hvordan værnemidlerne skal bruges. I Fredericia har Birgitte Sachmann lavet en lille video, som er blevet vist til alle ansatte.
– Det er alfa og omega, at de ansatte ved, hvordan man tager værnemidler korrekt af. Ellers er der en kæmpe risiko for, at de overfører smitte til sig selv. Når værnemidlerne skal af, har medarbejderen jo haft tæt kontakt til borgeren og risikerer derfor nemt at overføre smitstof til sig selv, siger Birgitte Sachmann.
Vask hænder
I ældreplejen kan det være vanskeligt at opretholde samme gode hygiejne i alle private hjem, og det kan give udfordringer under den nuværende epidemi.
– I nogle hjem kan det være svært at vaske hænder, fordi det er umuligt at komme hen til vasken for ting og sager, eller fordi der simpelthen ikke er vand i hanen. Men vi kender i de allerfleste tilfælde de hjem i forvejen, og her må vi sørge for at medbringer remedierne, så personalet kan få sprittet af eller på anden måde vasket hænderne, siger Joan Anita Kaalby.
Er der adgang til vand og sæbe, slår den garvede hygiejnekonsulent gerne et slag for gammeldags håndvask.
– Det er et dejligt rygstød at få som hygiejnekonsulent, når dronningen sidder i primetime og siger: Vask hænder. Hvis medarbejderne mangler håndsprit, skal de vaske deres hænder med vand og sæbe. Det er fuldt ud lige så godt, siger Joan Anita Kaalby. • gij@kl.dk