Godt klædt på til coronakrisen

Som sygeplejerske kan Frederiksbergs sundhedsudvalgsformand Merete Winther Hildebrandt trække på sin faglighed under coronakrisen – og det er en gave.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

Efter sidste kommunalvalg fik Merete Winther Hildebrandt (K) netop den post, hun allerhelst ville have: Formandsposten i sundheds- og forebyggelsesudvalget på Frederiksberg. 

Dermed er den 55-årige sygeplejerske og kommunalpolitiker i disse tider helt inde i maskinrummet, når det kommer til Frederiksbergs håndtering af coronakrisen.

– Jeg er lykkelig for, at jeg har en faglig baggrund, og på netop den post føler jeg, jeg kan bidrage med en hel masse. Det ville jeg ikke føle på samme måde som formand for undervisningsudvalget, siger hun.

I flere år arbejdede hun som intensivsygeplejerske på Rigshospitalet, og hun holder derfor tæt øje med tallet for, hvor mange patienter, der indlægges på landets intensive afdelinger. 

– Vi er heldigvis ikke i den røde zone, hvor rigtig mange indlægges på intensiv, men vi kommer til at se flere indlæggelser, og vi kommer desværre også til at se flere dødsfald, siger hun.

Som sygeplejerske har hun måske lidt mere ro i maven end os andre. Men også kun lidt.

– Vi er på uberørt land. Vi ved ikke, hvad der venter os. Vi har alle sammen følelsen af, at det nok skal gå – men det næste øjeblik bliver man bekymret. Jeg ved jo ikke mere end andre, men jeg ved dog, at selv om coronavirus er en usynlig fjende, så er det ingen dødsdom. Langt de fleste bliver raske igen.

Et dødsfald

Status på situationen på Frederiksberg var i onsdags, hvor denne artikel havde deadline, at en borger er død af coronavirus, mens fem borgere på byens plejecentre er under observation for sygdommen. Yderligere en borger har været indlagt med coronavirus og er udskrevet til et plejecenter igen. 

Kommunen har rokeret lidt rundt på personalet, så nogle af sundhedsplejerskerne, der ikke er travlt optaget på skolerne, er rykket over i hjemmeplejen.

Alligevel er der udfordringer, fortæller Merete Winther Hildebrandt.

– Vi har tænkt meget over, hvad vi gør, når en borger udskrives og vender tilbage til plejecentret. Vi har jo at gøre med nogle beboere, der er svagelige. Mange er også demente, hvilket er en stor udfordring. Det kræver en plan at tackle, at deres hverdag ikke bliver helt som den plejer. Det føler jeg mig overbevist om, at vi har helt styr på, for vi er godt forberedt, siger hun.

Hvilket scenarie ville udfordre jer?

– Det ville være en udfordring, hvis 10 borgere pludselig blev udskrevet på en gang til to plejecentre. Vi har isolationsstuer klar, men fem på hvert center er mange. Samtidig har vi mangel på værnemidler. Alle vores medarbejdere vil rigtig gerne hjælpe alt, hvad de kan, men vil heller ikke være syge.

Husk de ældre

Indtil videre er der dog styr på det, og det skyldes ikke mindst personalet. 

– Jeg tænker rigtig meget, om vi nu også er godt nok forberedt, og om vi er på forkant med situationen. Men når jeg så ser på personalet, er jeg ikke så bekymret. Vi har flyttet rundt på folk, og der har bare overhovedet ikke været nogen problemer. Vores ansatte har min allerdybeste respekt i denne tid, siger hun. 

Lige nu handler det om at huske at være der for hinanden – på afstand. Selv har hun et ældre familiemedlem på plejehjem i Aarhus, som hun og søsteren skiftes om at ringe til. 

– Det er en lille ting, der gør, at hun forhåbentlig ikke føler sig helt så ensom. Jeg sendte hende også et brev med dronningens tale fra forleden dag. Sådan nogle små ting skal vi huske, siger hun.

Egentlig havde hun set frem til at arbejde meget med forebyggelse sammen med resten af udvalget. Det er – sammen med så meget andet – sat på hold, til coronakrisen er drevet over.

##ContentBoxStart##257020##ContentBoxEnd##

– Jeg tror, vi kommer til at få en anden hverdag bagefter. Hvor hurtigt tør vi give moster Oda en krammer? Hvor mange tør vi samles? Man finder ud af, hvor meget man holder af hverdagen. Hvor var der mange ting, vi tog for givet, siger Merete Winther Hildebrandt.

Sprang listen

Som datter af tidligere Frederiksberg-borgmester John Winther (K) voksede hun op i et hjem, hvor der blev talt politik altid, og hvor koryfæer som Palle Simonsen og Poul Schlüter jævnligt var på besøg. Ikke desto mindre havde hun i mange år ingen planer om selv at gå ind i politik. 

– I takt med, at jeg blev ældre, fandt jeg dog ud af, at jeg følte mig hjemme i Det Konservative Folkeparti. Jeg meldte mig ind og var ikke aktiv i mange år. Op til valget i 2013 blev jeg så opfordret til at stille op. Det overvejede jeg længe. Jeg var lidt bange for at sælge min anonymitet. Jeg syntes, det var rart bare at være Merete. Ikke at være hende politikeren, fortæller hun.

Det viste sig dog at være en lidt overdrevet bekymring.

– Man bliver ikke verdenskendt af at være lokalpolitiker på Frederiksberg. Jeg stillede op og gav den måske ikke helt fuld skrue. Men jeg endte som førstesuppleant og var med til nogle kommunalbestyrelsesmøder. I 2017 gav jeg den fuld gas, var mere aktiv i gadebilledet og på Facebook og fik en kampagnegruppe, fortæller hun.

Det gav pote. Hun blev valgt, og endda med så mange personlige stemmer, at hun overhalede partiets gruppeformand. Siden valget har Jørgen Glenthøj (K) overdraget borgmesterposten til partiets unge håb Simon Aggesen (K). 

Skal Frederiksberg ikke have en Winther som borgmester igen?

– Nej, jeg har ingen borgmester i maven. Det har aldrig været med i planen. Jeg er glad for, at politik er mit bierhverv, selv om det fylder meget lige nu. Det er en helt speciel verden at komme ind i, og nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg begynder at føle mig hjemme i det. Der er meget at lære, siger hun.

Hendes far døde en decemberdag i 2017 – en måned efter kommunalvalget.

– Jeg er simpelthen så glad for, at han nåede at opleve mig blive valgt. Og også for, at hans Frederiksberg forblev i konservative hænder, siger hun. • mdbr@kl.dk